Tatoveringer og piercinger

Igennem de seneste 20 år er det blevet stadig mere populært at udsmykke sin krop. Men hvilke risici løber man, når man lægger krop til piercinger og tatoveringer – både de permanente og dem, der er lavet af henna? Og hvad skal man være opmærksom på?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

I alle kulturer har man igennem tiderne haft forskellige former for kropsudsmykning. Naturfolk har mere eller mindre permanente dekorationer på kroppen som tatoveringer, bemalinger, piercing og ar. I den vestlige del af verden har vi typisk brugt tøj og smykker til at dekorere vores kroppe med, men siden slutningen af 1980’erne har der været en stigende interesse for at prøve fremmede kulturers kropskunst.

I dag har mindst hver tiende dansker en tatovering, og mange får piercinger og sorte henna-tatoveringer. Det kan være svært at vide, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger at lade sin krop udsmykke. Her kan du derfor læse om, hvilke risici forskellige kropsudsmykninger indebærer, og hvilke forholdsregler du kan tage, før du lægger krop til. Men først lidt om, hvorfor det er blevet så in at lade sig tatovere, og hvordan det foregår.

Det startede med sømændene

- Det var sømændene, der bragte tatoveringskunsten til Danmark via deres rejser til USA, New Zealand og Tahiti i 1800-tallet. I starten tatoverede man med en pind med nåle og en blækstang, som blev blandet op med spyt eller øl, og det foregik på de store skibe samt på værtshusene. I 1901 kom verdens første tatoveringsbutik i Nyhavn, oplyser fotograf Jon Nordstrøm, der er aktuel med bogen ’Dansk Tatovering’ om tatoveringens historie. Sømændene fik tatoveret ankre og andre symboler på, at de var søens folk.

- Ud over at vise tilhørsforhold havde tatoveringerne også en praktisk funktion. Hvis man druknede og blev fundet, kunne man blive genkendt på sin tatovering. Tatoveringerne bredte sig efterhånden til forskellige håndværksfag – for eksempel slagteren, der fik tatoveret et tyrehoved, eller bageren der fik lavet en bagerkringle, fortæller Jon Nordstrøm.

Annonce (læs videre nedenfor)

Tatoveringer er nu for alle

Tatoveringer blev dog især forbundet med sømænd helt op til 1970’erne, hvor de hårde negle også begyndte at få tatoveringer, men de var mere amerikansk inspirerede med motiver som ørne og kranier. Tatoveringer blev betragtet som lavstatus helt indtil starten af 1990’erne, hvor de blev populære i store dele af befolkningen. Siden 2005 er det blevet mere almindeligt at få sig en tatovering.

- Tv-programmer som Miami Ink. har vist folk, at tatoveringer kan bæres af alle. I dag er tatoveringer et udtryk for, at man er med på beatet. Man signalerer, at man er sin egen, og at man godt tør at lade sig tatovere. Derfor får man også lavet sin egen helt personlige tatovering, der ikke ligner de andres, mener Jon Nordstrøm.

Sådan bliver en tatovering lavet

En tatovering laves normalt ved, at man med en maskine fører farve ned i den yderste del af læderhuden i 0,2 til 1 millimeters dybde – dybden afhænger af, hvor på kroppen der tatoveres. Maskinen har en nål, der kører op og ned i et rør, som tatovøren dypper i farven. De fleste tatoveringer udføres med en sort streg som grund, og herefter fylder tatovøren skygger eller farver i.

- Der er forskel på, hvor ondt det gør at blive tatoveret. Det afhænger af den enkeltes smertetærskel, og af hvor på kroppen der tatoveres. På ydersiden af armen er det mindre smertefuldt, mens man mærker det mere på brystet, ribbenene og over lænden, fortæller tatovør Frank Rosenkilde, der er medlem af Dansk Tatovør Laug.

Det er en dårlig start på en tatovering at være træt, stresset, have tom mave eller være syg. Frank Rosenkilde anbefaler derfor, at man sørger for at være udhvilet, have spist ordentligt, og at man kommer i god tid, så man lige har tid til at falde til ro, før man tatoveres. Sørg også for at have noget med at drikke og spise ved de lidt større tatoveringer.

En lille tatovering på omkring 10 cm i diameter tager cirka 30 minutter at lave, mens en større tatovering ofte laves ad flere omgange. Frank Rosenkilde tatoverer som regel ikke længere end 3-4 timer ad gangen. Det kan tage op til 100 timer at udsmykke en hel ryg med mange detaljer.

Det er forskelligt, hvor godt en tatovering holder.

- Alle tatoveringer falmer lidt med tiden, men hvis man holder dem væk fra solen, er farven mest holdbar. Det er nemt at farve dem op igen. I gamle dage brugte man tit en tyk streg, og hvis motivet var for småt, flød de med tiden sammen og blev grimme. I dag bruger man både tynde og tykke streger med større afstand, for at de skal holde sig flotte i mange år. Mange får dem farvet op efter 20-30 år. Andre får dem dækket med nye motiver, og i nogle tilfælde kan man bruge farverne og formerne fra det gamle motiv.

Pas på huden efter en tatovering

- Man kan opleve svie bagefter, og man kan blive øm og hævet, hvis man har fået en stor fuldfarvet tatovering. I nogle tilfælde kan man få influenzalignende symptomer. Derfor skal der som regel helst gå 14 dage imellem, jeg tatoverer. De små tatoveringer mærker man ikke noget særligt til bagefter, siger Frank Rosenkilde.

Når tatovøren er færdig, vasker han/hun tatoveringen og smører den med antiseptisk salve. Herefter kommer tatovøren plasticfilm rundt om, som skal sidde til næste dag for at forebygge sårdannelse. Sår trækker nemlig lidt af farven ud af tatoveringen. Det er forskelligt, hvor hurtigt huden med tatoveringen heler – nogle må smøre sig med helende salve i tre dage, andre i 14 dage. De fleste heler inden for en uges tid. Har man fået en skyggetatovering, heler man som regel allerede efter tre til fire dage. Rygere kan være længere tid om det.

Man kan være uheldig og få en infektion i såret – især hvis man ikke er omhyggelig med at holde tatoveringen ren, før den er lægt. Er man i sit arbejde særlig udsat for snavs og bakterier, skal man være ekstra omhyggelig og eventuelt dække tatoveringen til med plasticfilm, når man er på arbejde.

Hvad skal man være opmærksom på?

Overlæge og professor Jørgen Serup forsker på Bispebjerg Hospital i tatoveringers virkning på huden og kroppen. Han anslår, at omkring hver fjerde dansker får gener som hævelser og kløe, når de udsætter deres tatoverede hud for sollys. Nogle af de farver, der tatoveres med (særligt rødt), indeholder azo-farvestoffer, som kan fremkalde allergiske reaktioner, der dog er ret sjældne. Der findes et utal af farver på markedet, og brugen af farver er ikke reguleret. Normalt får man ikke allergi, lige når man har fået tatoveringen lavet. Allergien udvikler sig over for et stof i tatoveringsfarverne i løbet af nogle måneder. En allergisk reaktion kan vise sig, før tatoveringen er helet op, hvis man i forvejen er allergisk. Forskerne ved endnu ikke nok om den langsigtede risiko ved tatoveringsfarverne, herunder om man kan udvikle kræft.

Ifølge Frank Rosenkilde skal man være forsigtig, når man vælger tatovør.

- Pas på med at gå til amatører, men vælg en tatovør, der er medlem af Dansk Tatovør Laug. De har som regel også kendskab til hvilke farver, der kan give allergiske reaktioner, og bruger derfor ikke disse farver. Der findes hundredvis af fabrikater på markedet, og det er vigtigt for os, at farverne er fra anerkendte leverandører for at undgå allergiske reaktioner. Mange hjemmetatovører køber tatovørgrej produceret i Kina, og de laver nogle gange kopifarver af anerkendte mærker, og de kan give hudreaktioner, siger han.

- Både for kunden og for vores egen skyld er det vigtigt, at tatoveringen udføres med sterilt udstyr. Vi bruger derfor kun engangsmaterialer, herunder engangsnåle. Men det er ikke nok kun at skifte nåle for at undgå, at eventuel smitte eller bakterier overføres fra person til person. Alle kontaktflader dækkes med film eller andet. Håndtag og rør bliver renset i ultralydsbad og steriliseret i autoklave. Nåle, engangsrør, skrabere, kopper, farverester kasseres og borde, arbejdsområde med mere bliver desinficeret efter hver kunde. Vi har regler i vores laug for, hvordan vi holder alt sterilt, siger Frank Rosenkilde. Han anbefaler, at man undersøger forholdene hos tatovøren, før man får lavet sin tatovering.

- Spørg om butikken er medlem af Dansk Tatovør Laug og få forklaret, hvordan de udfører tatoveringen og holder instrumenterne rene. Det er helt i orden at sige, at du er lidt nervøs. Hvis de ikke svarer dig ordentligt, og du føler dig utryg, så find en anden tatovør. Du skal være opmærksom på, at der er masser af tatovører, men der føres ingen kontrol. Så det er op til deres egen samvittighed, siger Frank Rosenkilde.

Dansk Tatovør Laug har endnu ikke nogen hjemmeside, men der findes en facebookgruppe, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil vide mere. For at blive tatoveret skal man være fyldt 18 år, fremgår det af Lov om Tatovering. Forældre kan altså ikke give særlig tilladelse til, at deres børn må blive tatoveret, inden de er blevet 18. Det er ifølge loven forbudt at tatovere i ansigtet, på halsen og på hænderne.

Tatoveringer er vanskelige at fjerne. Fortryder man sin tatovering, fjernes den oftest med laserbehandling, som dog ikke altid kan fjerne hele tatoveringen, og som kan give komplikationer. Der kan være farverester tilbage, og man kan få forbrændinger i huden, ar og pigmentforstyrrelser. Tatoveringer kan også fjernes ved slibning eller en operation, men det efterlader ofte ar. Læs mere om fjernelse af tatoveringer i artiklen Hjælp, jeg vil af med min tatovering .

Semi-permanente tatoveringer

Mange kvinder får lavet semi-permanent make-up ved at få optegnet deres øjenbryn der, hvor der mangler hår, eller hvis brynet mangler helt, korrigeret deres læbefacon med farve eller fremhævet deres øjenvipper. Kosmetolog og linergist (person der er uddannet i at lave semi-permanent make-up) Birgit Rudolf fortæller, at der er tale om en semi-permanent tatovering, fordi den farve, man bruger, forsvinder af sig selv efter tre til fem år. Teknikken er grundlæggende den samme, som anvendes ved permanent tatovering. Hvis man ikke bruger en farvestoftype, der forsvinder inden for fem år, kan man risikere, at make-uppen ender med at være permanent.

- Det gælder om at finde en person, som du er tryg ved, og som har styr på, hvilken farvestoftype der skal bruges. Spørg om, hvor længe make-uppen holder. Da vi åbner i huden, er det vigtigt, at vi holder alt sterilt. Man skal selv bruge en helende creme bagefter, siger Birgit Rudolf.

Hun anbefaler, at man undersøger, om det sted, man har tænkt sig at vælge, både har uddannelse og erfaring i at lave semi-permanent make-up. Når man lige har fået sin make-up, vil den fremstå 30-50 procent mørkere end fire til fem dage senere, når huden er helet.

Sorte henna-tatoveringer

På markeder, ved festivaler og på ferier i udlandet får især børn og unge lavet sorte henna- tatoveringer med motiver forskellige steder på kroppen, for eksempel på overarme, ben og ankler. De sorte hennatatoveringer er dog kun malet på kroppen i modsætning til ægte tatoveringer.

Miljøstyrelsen og Videncenter for Allergi advarer mod de sorte hennatatoveringer, fordi de ofte er iblandet kemiske stoffer, der er allergifremkaldende, blandt andet stoffet para-phenylendiamin (PPD). Det gør man for at opnå en mørkere og mere holdbar effekt på huden. For nylig satte EU grænsen for indhold af PPD i hårfarver ned til to procent. Stoffet er ikke tilladt i andre kosmetiske produkter eller til maling på huden.

Selvom man ikke får en allergisk reaktion første gang, man kommer i kontakt med stoffet, kan man godt være blevet allergisk alligevel. Dette kommer til udtryk, når man senere farver hår enten hjemme eller hos frisøren. Man kan desuden få allergiske krydsreaktioner ved andre farvestoffer i hårfarver, bryn- og vippefarve eller i tøj og over for visse former for lokalbedøvelse. Allergien kan være så kraftig, at man må indlægges på intensiv afdeling med vejrtrækningsproblemer, store hævelser og udslæt.

Piercing

Der er ingen lovgivning omkring piercinger, og derfor kan man i princippet få dem overalt på kroppen – de fleste bliver dog piercet i navlen eller øreflippen. Men piercinger foretages også ofte i brystvorterne, i læberne, på tungen og i kønsorganerne.

Piercer Lars Dannor Martinsen laver flest piercinger på unge af begge køn. Han mener, at mange af dem, der foretager piercinger, ikke er dygtige nok. Han opfordrer derfor til, at man bruger sin sunde fornuft og kigger nøje på det sted, hvor man vil lade sig pierce, før man beslutter sig. Også her er det nemlig vigtigt med super god hygiejne for at undgå infektioner, der i alvorlige tilfælde kan udvikle sig til blodforgiftninger.

- Spørg forretningen, hvor ofte de får deres instrumenter testet for bakterier og virus. Kig på hygiejnen i det hele taget – er gulvet beskidt, så er resten nok heller ikke så rent. Stil kritiske spørgsmål blandt andet om, hvad de har øvet sig på før. Nogle har kun øvet sig på et stykke læder, og det er jo ikke særlig betryggende, siger Lars Dannor Martinsen. Han er medlem af Dansk Piercing Laug, der dog har ganske få medlemmer. Du kan læse mere om lauget her: piercinglaug.dk

Lars Dannor Martinsen advarer mod at få en piercing med kirurgisk stål, som er rustfrit stål, der tåler sterilisering, men som ikke egner sig til langvarig brug i huden. De fleste typer kirurgisk stål indeholder nemlig betydelige mængder nikkel og egner sig derfor ikke til nikkelallergikere. Risikoen for at få nikkelallergi øges desuden ved brug af smykker med højt nikkelindhold.

Vidste du at …

  • Hver ottende dansker mellem 15 og 25 år har en eller flere tatoveringer, viser en måling, som TNS Gallup for nylig har lavet for Berlingske Tidende.

  • Man skal være fyldt 18 år for at blive tatoveret ifølge Lov nr. 194 af 08/06/1966 om Tatovering.

  • Det er forbudt at tatovere på hænder, hals og i ansigtet.

  • Man må ikke donere blod og sæd i seks måneder efter, at man er blevet tatoveret eller piercet.

Læs mere om SUND TEENAGER

Sidst opdateret: 01.03.2011