Kom dine overspringshandlinger til livs

De fleste af os kender til dage, hvor vi ikke får gjort det, vi har sat os for. I stedet finder vi på alverdens overspringshandlinger. Men sådan behøver det ikke være. Her får du tips til, hvordan du kan arbejde fokuseret og få gjort det, du skal.

Det er ved at være fyraften, og når du tænker tilbage på arbejdsdagen, har du svært ved at se, hvad du egentlig fik udrettet. Du skulle have skrevet en rapport, men kom aldrig rigtig i gang, for du lod dig distrahere af alt mulig andet – private telefonopkald, nyheder på nettet, Facebook og hyggesnak med kollegerne. På dit skrivebord står mange halvfyldte kaffekopper, som vidner om alle de gange i løbet af dagen, du har besøgt kaffemaskinen, når du prøvede at komme i gang med at skrive, men ikke kunne koncentrere dig og tænkte, at det ville hjælpe med lidt kaffe. Dagen er med andre ord gået med den ene overspringshandling efter den anden.

De fleste af os kender til den slags dage, hvor vi ved arbejdsdagens slutning er frustrerede over, at vi ikke fik gjort det, vi havde sat os for. Vi skulle måske have ringet til en ny kunde, indgået nogle afgørende aftaler, skrevet en hastende rapport eller gjort noget andet vigtigt. I stedet finder vi på alt muligt andet og er ikke så effektive, som vi forventer. Hvorfor finder vi på alt mulig andet end det, vi har sat os for, når det frustrerer os?

Vent ikke på at blive motiveret

Vi laver overspringshandlinger af mange forskellige grunde ifølge Rikke Kirk, der arbejder som selvstændig certificeret NLP coach (Neuro Linguistisk Programmering). Nogle gange handler det om, at vi er trætte og uoplagte og derfor har svært ved at koncentrere os om en opgave, som vi ellers synes, er spændende. Andre gange synes vi, at en opgave er kedelig. Uanset om en opgave er spændende eller kedelig, hjælper det ikke at vente på, at motivationen skal indfinde sig, mener Rikke Kirk.

- Man behøver ikke synes, at en opgave skal være spændende for at få den udført. Vi kommer ingen vegne, hvis vi venter på at blive motiverede. Drivkraften er bare at gå i gang. Nogle coaches anbefaler, at man ved flere opgaver vælger at udføre den kedeligste opgave først, for når den er overstået, vil man være så tilfreds med sig selv, at man arbejder i et bedre flow resten af dagen. Men den kedeligste opgave er ikke nødvendigvis den vigtigste, så jeg anbefaler i stedet, at man prioriterer den vigtigste opgave først, uanset om den er sjov eller kedelig. Det har samme effekt. Hjernen udløser mere af belønningshormonet dopamin, hvis man overvinder sin modstand og får opgaven udført. Det betyder, at man bliver tilfreds bagefter, siger Rikke Kirk.

Når man står over for en vigtig opgave og skal til at lave alt mulig andet, kan det ifølge Rikke Kirk hjælpe at tænke på, at man vil være mere tilfreds med sig selv bagefter. Omvendt gælder, at jo oftere du laver overspringshandlinger, jo mere fortæller du dig selv og din underbevidsthed, som styrer dine handlinger, at du er sådan en, der aldrig får gjort ting færdige. Du fortæller med andre ord dig selv, at du ikke er til at regne med. Det vil gøre dig utilfreds og i dårligt humør.

Bliv opmærksom på dit behov

Det er langt fra altid, at vi er klar over, hvorfor vi ikke kan komme i gang med en opgave eller koncentrere os om den i længere tid ad gangen. Meget ofte handler det ifølge Rikke Kirk om, at vi ikke har lyttet til vores underliggende behov. En typisk årsag til overspringshandlinger er, at vi ikke får skabt tid til os selv i hverdagen. Når vi overhører vores underliggende behov, vil vores underbevidsthed forsøge at indfri behovet før alt andet ved at finde andre måder at gøre os opmærksomme på behovet – også selvom det ikke er særlig konstruktivt.

En måde at blive opmærksom på, hvad det er for behov, man ikke lytter til, er ifølge Rikke Kirk at stille sig et spørgsmål på samme måde igen og igen. For at illustrere det med et eksempel, så forestil dig, at du skal skrive en rapport eller en opgave, men i stedet bruger tiden på at tjekke nyheder. Når du skal se på, hvorfor du er optaget af nyheder i stedet for at gøre det, du skal, kan du spørge dig selv: "Hvad er det bedste ved at tjekke nyheder?" Du svarer måske, at det er, at du bliver underholdt. Så kan du igen spørge: Hvad er det bedste ved at blive underholdt? Dit svar er måske, at det er afslappende. Nu spørger du: Hvad er det bedste ved at slappe af? Ved at blive ved med at spørge, hvad det bedste er ved det, du svarer, vil du til sidst ikke kunne finde flere svar, og du er kommet ind til kernen af, hvad dit underliggende behov er.

I eksemplet finder du måske til sidst ud af, at du har brug for at skabe mere tid til dig selv i hverdagen, hvor du kan slappe af. Når du ved det, kan du aftale med dig selv, hvordan du kan imødekomme dit behov, uden at det går ud over den arbejdsopgave, du skal udføre. Måske aftale med dig selv, at du skaber tid til dig selv med flere pauser, og hvornår din første pause skal ligge. Pausen skal ikke vare meget mere end 5-10 minutter, for ellers kommer du for langt væk fra din opgave. I pausen kan du drikke en god kop kaffe, gå en lille tur, tjekke nyheder eller hvad du ellers har lyst til, der får dig til at slappe af. Det kan godt være de samme ting, du gør, når du holder pause, som når du foretager overspringshandlinger, men forskellen er, at du selv styrer din tid, når du er bevidst om at få opfyldt dine underliggende behov og aftaler med dig selv, hvor længe du skal arbejde koncentreret. Hvis du føler trang til at lave en overspringshandling, mens du arbejder, så ved du, at om x antal minutter, kan du give dig selv lov. Men lige nu skal du fortsætte med at arbejde fokuseret.

Forstå din hjerne

Vores hjerne er skabt til at søge væk fra smerte eller henimod nydelse. Nogle gange kan hjernen synes, at det er smertefuldt at skulle løse en given opgave, og at der er mere nydelse i at drikke en kop kaffe. Så hjernen vil forsøge at få dig væk fra denne smerte, der dog ikke er en fysisk smerte, men som skal forstås som en følelse af ubehag eller demotivation.

- Når vores hjerne skal træffe et valg, så har vi en mental speeder, der siger "go for it", hvis det føles trygt og behageligt. Men hvis vi oplever ubehag, for eksempel fordi vi synes, at en opgave er vanskelig at løse og dermed kræver mental energi, opfører hjernen sig som en mental bremse, siger Rikke Kirk.

Ubehag ved en opgave kan komme af, at du skal gøre noget, du ikke har prøvet før, og som derfor kræver noget ekstra af dig. Måske skal du ringe til en vigtig kunde som nyansat. Frygten for at fejle og blive udsat for kritik har indflydelse på, om vores hjerne vælger at lave en overspringshandling for at fjerne os fra ubehaget. Nogle mennesker er mere bange for at fejle end andre og stiller meget høje krav til dem selv.

- Perfektionister bremser sig selv, fordi de er bange for, at tingene ikke bliver gjort perfekt. Der er så meget på spil for dem, at de ofte ikke får lavet noget, af frygt for at det ikke skal være perfekt, siger Rikke Kirk.

Øvelse for hjernen

Uanset årsagen til ens overspringshandlinger, kan man få stoppet dem med følgende øvelse, som Rikke Kirk kalder 5 sekunders reglen:

- Når du for eksempel har besluttet dig for at ringe til en kunde og får en indskydelse til en overspringshandling, så har du 5 sekunder til at ringe til kunden. Hvis du venter mere end 5 sekunder, begynder hjernen at tale dig ud af det, og inden du har set dig om, er du i gang med en overspringshandling i stedet. Så tæl ned, som gjaldt det affyring af en rumraket: 5-4-3-2-1 og så ringer du. Det afgørende er, at du skal stoppe med at tænke og diskutere med dig selv, om du skal gøre det nu eller udsætte det. Du skal bare gøre det, siger Rikke Kirk.

Det er vigtigt at tælle baglæns, for det ligger indkodet i hjernen, at der skal ske et eller andet, når nedtællingen er slut. Hvis man tæller fremad, kan man i princippet fortsætte i det uendelige, og det har ikke den samme kraftfulde effekt.

Stå tidligere op

Det er for eksempel en kendt overspringshandling at trykke på snooze-knappen flere gange, når uret ringer om morgenen, og udsætte at stå op, fordi det er ubehageligt at skulle ud af den varme seng og i gang med dagen. Hvis du har det sådan, kan du bruge denne situation til at opøve din evne til at få gjort ting uden at udsætte. Brug 5 sekunders reglen, når vækkeuret ringer. I stedet for at aktivere snooze-funktionen, tæller du ned fra 5, så snart du har slukket alarmen, og så står du op. Du kan vænne din hjerne endnu mere til at gøre ting, der føles ubehagelige og dermed lære at undgå overspringshandlinger ved at sætte uret til at ringe en halv time, før du plejer.

- Ved at lave disse øvelser, træner man sin evne til at handle og være fokuseret, hvilket er afgørende for produktiviteten. Det er god hjernegymnastik, og det interessante er, at man opdager, at man sagtens kan gøre noget, selvom det er ubehageligt, og selvom man ikke er motiveret. Når man bliver god til at stå tidligere op efter denne metode, har man lært sin hjerne, at man også kan gøre andre ting, som man ikke lige er motiveret for, eller som føles ukomfortabelt. Når du for eksempel tænker, at du burde støvsuge, så kan du sige 5-4-3-2-1 og så gøre det, siger Rikke Kirk.

Del det op i bidder

Når du skal udføre opgaver, er det vigtigt ikke at sætte sig for store mål, for så bliver det en smerte, som hjernen vil flygte fra.

- Del din opgave op i små bidder og beløn dig selv undervejs. Du behøver for eksempel ikke luge en hel have på én gang, men kan nøjes med 10 minutter ad gangen. Det afgørende er, at du får skubbet dig selv i gang. Vi skal bruge størst energi på at komme i gang, og når vi først er i gang, bruger vi ikke lige så meget energi, siger Rikke Kirk.

Har du det rette job?

Overspringshandlinger kan i grelle tilfælde handle om, at vi ikke trives med vores arbejde og har meget svært ved at finde motivationen, næsten uanset hvilken opgave vi skal løse.

- Det er demotiverende, hvis man føler, at man mangler indflydelse på sit arbejde og/eller har svært ved at se meningen med det, man gør. Hvis overspringshandlinger er et stort problem, der bliver ved med at fylde, selvom man har prøvet de nævnte råd, er det vigtigt at være bevidst om, hvordan man forholder sig til sine arbejdsopgaver. Hvis man ikke synes, at ens arbejde er meningsfyldt, må man se på, hvordan man kan få det til at give mening for en, og hvis ikke man lykkes med det, kan det være, at man skal overveje at søge et andet job, siger Rikke Kirk.

Sidst opdateret: 05.11.2018