Otte ugers intensiv træning i mindfulness er en effektiv behandling af angst og depression. Det viser dansk forskning. Nyt & Sundt har set nærmere på to behandlingsprogrammer, som ifølge videnskabelige undersøgelser virker.
- Ny viden om din sundhed -
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Angst og depression er en del af hverdagen for mange af os. Efterhånden viser stadig flere undersøgelser, at træning i mindfulness er en effektiv behandlingsmetode. Jacob Piet arbejder som klinisk psykolog og ph.d. ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Han har forsket og skrevet en ph.d. om anvendelsen af to dokumenterede effektive behandlingsprogrammer Mindfulness-Baseret Stress Reduktion (MBSR) og Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT).
Begge programmer, der minder meget om hinanden, bygger på mindfulness meditation inspireret af buddhismen. De forskellige meditationsteknikker er blevet frigjort fra deres oprindelige religiøse kontekst og tilpasset til vesterlændinge med fokus på håndtering af udbredte psykiske problemer såsom stress , angst og depression .
Mindfulness-Baseret Stress Reduktion (MBSR)
MBSR, som Jon Kabat-Zinn ved University of Massachusetts Medical School har udviklet, blev oprindelig udviklet som et behandlingsprogram til håndtering af stress og andre psykiske symptomer. Forskning har siden bekræftet, at MBSR-programmet er virksomt på tværs af en lang række af medicinske og psykologiske lidelser. Samtidig viser adskillige undersøgelser, at MBSR kan reducere stress hos raske personer.
MBSR-programmet bygger på systematisk træning i mindfulness kombineret med erfaringsbaserede læringsmetoder samt undervisning om stress, angst eller depression, herunder stressfysiologi samt viden om de faktorer og mekanismer der skaber og vedligeholder stress og psykisk lidelse generelt.
Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT)
MBKT, som er engelske psykologers videreudvikling af MBSR-programmet, blev designet som et behandlingsprogram særligt med henblik på at forebygge tilbagefald hos personer med tidligere depressive episoder.
Gode resultater
Både MBSR og MBKT har vist sig at være effektive over for angstlidelser og depressive symptomer. MBKT integrerer elementer fra kognitiv adfærdsterapi med træning i mindfulness meditation fra MBSR-programmet.
- Forskningen peger på, at programmerne MBSR og MBKT, der bygger på systematisk daglig træning i mindfulness over en periode på otte uger, kan forbedre livskvaliteten markant for patienter med depressive symptomer og for patienter med forskellige former for angst som for eksempel panikangst, generaliseret angst og socialfobi, siger Jacob Piet.
- Patienter med angst opnår omtrent tilsvarende bedring som patienter, der har gået i almindelig kognitiv terapi. Det kan også konstateres, at patienter med flere depressioner bag sig efter MBKT har en markant lavere risiko for tilbagefald. Det er nemlig sådan, at hvis man først har lidt af en depression, så har man cirka 60 procents risiko for en ny depression. Ved to depressioner er risikoen 70 procent, og ved tre eller flere depressioner er den helt op til 90 procent. For personer, der har oplevet to eller flere depressioner, viser nyere forskning, at MBKT reducerer risikoen for tilbagefald med 34 procent, og for personer, der har haft tre eller flere depressioner, er risikoen reduceret med 43 procent, siger Jacob Piet.
Mindfulness til kræftpatienter
Alvorlige sygdomme er ofte forbundet med symptomer på angst og depression. Op imod 40 procent af alle kræftpatienter udvikler alvorlige og behandlingskrævende symptomer på angst og depression. Som de første i Danmark har Jacob Piet har sammen med klinisk psykolog og ph.d. Hanne Würtzen og professor Bobby Zachariae fra kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, undersøgt effekten af mindfulness på kræftpatienter.
- Vores resultater fra en analyse af 22 uafhængige studier med i alt 1.403 kræftpatienter viser, at et kursus i MBSR på otte uger effektivt kan reducere symptomer på angst og depression. Resultaterne er så gode, at MBSR over for symptomer på angst og depression blandt kræftpatienter med rette kan få betegnelsen ”dokumenteret effektiv”, siger Jacob Piet.
Udløsende faktorer for angst og depression
- Vi ved, at en passiv og gentagen fokusering på egne symptomer og negative livsvilkår, såkaldt rumination, er en udløsende og vedligeholdende faktor både ved angst og depression. Man forsøger at tænke sig frem til en løsning ved at analysere situationens mulige årsager og betydninger. Det fører dog ikke til aktiv problemløsning, men forværrer og opretholder derimod de negative symptomer, forklarer Jacob Piet.
Det er en grundantagelse i MBSR og MBKT, at den måde, som vi forholder os til vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser på, er en afgørende faktor for at udvikle og vedligeholde psykiske tilstande og lidelser. Negative tanker, svære følelser og ubehagelige kropsfornemmelser kan automatisk aktivere negative tankemønstre og give anledning til uhensigtsmæssige undgåelsesstrategier for undgå at opleve ubehagelige tilstande. Eksempler kan være bekymring, trøstespisning, stort forbrug af alkohol eller overdreven motion.
Derfor virker mindfulness-behandlingen
Den intensive træning i mindfulness skal bane vejen for, at man kan være bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser i nuet med en venlig, inklusiv og accepterende holdning, hvor man ikke går ind og vurderer, om det er positivt eller negativt. I behandlingsforløbet lærer man at opfatte sine tanker som noget, der er relativt, altså noget der ikke nødvendigvis er et gyldigt udtryk for virkeligheden.
Patienterne trænes i en bevidst ikke-dømmende form for opmærksomhed gennem siddende meditationer, liggende kropsscanning, gående meditation, stående stræk og simple yogaøvelser. De fysiske øvelser giver deltagerne mulighed for at praktisere mindfulness og accept af intense kropslige fornemmelser, der sædvanligvis undgås, og som kan føre til negativ tænkning og uhensigtsmæssige tankeprocesser. Gennem MBSR lærer man at kunne regulere opmærksomheden tilbage til det, man mærker og opfatter i den nuværende situation – man lærer patienten at flytte sin opmærksomhed væk fra grublerier. På den måde bremser man opløb til angst og depression.
- Mindfulness forbedrer desuden tolerancen over for ubehagelige følelser, og den mindsker negative grublerier gennem øget opmærksomhed. Derved forebygger patienterne, at negative følelsestilstande fører til negative tankemønstre, som hos sårbare personer kan eskalere til depression eller angst, forklarer Jacob Piet.
Meditationerne og øvelserne er ligeledes til for at skabe et bevidst nærvær i forbindelse med hverdagsaktiviteter og rutiner, der ofte foregår automatisk og uden megen opmærksomhed på, hvad man rent faktisk tænker, føler og sanser.
- Formålet er blandt andet at kunne vaske op,̊ tage et bad, læse en bog, gå en tur eller køre bil, mens man er fuldt til stede og opmærksom på det, der sker, uden at bekymre sig eller gruble over andre ting. Det er fint og nødvendigt, at vi som mennesker kan forholde os til det, som er sket, og planlægge hvad der skal ske senere. Problemet er, når disse processer foregår konstant og uden bevidsthed og derved fjerner os fra kontakten med det umiddelbare øjeblik. Livet foregår ikke i fortiden eller i fremtiden. Det foregår nu, siger Jacob Piet.
Selve forløbet
MBSR og MBKT forløber over otte uger – man mødes én gang om ugen, og første møde varer tre timer. Herefter bruger man 2,5 time hver gang. Behandlingen foregår i grupper med op til 30 deltagere. Det forventes af deltagerne, at de dagligt afsætter omkring én time til at træne mindfulness-øvelser hjemme.
I løbet af de otte uger, som kurset varer, trænes man i at være bevidst opmærksom i nuet. Jacob Piet understreger, at det kræver stor motivation, da man skal være indstillet på intensiv træning – herunder daglig træning som hjemmearbejde i form af liggende kropsscanning, siddende meditationer og enkle yogaøvelser. Mindfulness skal trænes systematisk for at have effekt som behandlingsmetode. Derfor holdes der også typisk introduktionsmøder, hvor patienterne informeres om behandlingsforløbet, og hvor det tydeliggøres, at de skal være motiverede for at få udbytte af forløbet.
I den første halvdel af programmet skal deltagerne især lære at rette opmærksomheden på åndedrættet og kropslige fornemmelser. Senere i forløbet trænes evnen til at udvide opmærksomheden over for både ydre og indre oplevelser – herunder lyde, synsindtryk, tanker og følelser.
- Det er en meget aktiv og inddragende undervisningsform, hvor man både bruger øvelser og psykoedukation. Med psykoedukation menes, at man oplyser om stress, depression eller angst, alt efter hvilken type patienter man arbejder med. Patienterne får dermed indsigt i lidelsens symptomer, udbredelse, årsager og vedligeholdende mekanismer. Hjemmearbejdet foregår med cd’er med mindfulness-meditationsøvelser, som er gennemgået undervejs i behandlingen, siger Jacob Piet.
Ifølge Jacob Piet er resultaterne af MBSR og MBKT så gode, at de to programmer overordnet kan få betegnelsen ”evidens-baseret behandling” over for symptomer på stress, angst og depression.
- Den britiske sundhedsstyrelse anbefaler MBKT til forebyggelse af depression hos tidligere deprimerede patienter. Endnu er MBSR og MBKT dog ikke så udbredte som behandling i det offentlige behandlingssystem, men det vil sandsynligvis ændre sig fremover, fortæller Jacob Piet og peger på, at man ved Aarhus Universitet er i gang med at etablere en uddannelse i MBSR i tæt samarbejde med Center for Mindfulness i USA, grundlagt af Jon Kabat-Zinn. Her har man allerede et behandlingstilbud i mindfulness for patienter med funktionelle lidelser, hvor det er mindfulness-instruktører, der er uddannet i USA, der står for behandlingen.