Sådan bruger du din mobil med omtanke

Din mobiltelefon udsender elektromagnetisk stråling, når du bruger den. Selvom det næppe skader helbredet, anbefaler de offentlige sundhedsmyndigheder, at man følger en række retningslinjer i sin hverdag.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

"Brug din mobil med omtanke". Sådan lød overskriften på et nyhedsbrev, som Sundhedsstyrelsen sendte ud i sommeren 2018. Her kunne man læse styrelsens anbefalinger til, hvordan man udsætter sig selv for mindst mulig udstråling fra sin mobiltelefon. Disse anbefalinger, som man også kan læse om på sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan umiddelbart give indtryk af, at sundhedsmyndighederne er bekymrede for påvirkningen fra mobiltelefoner. Men sådan forholder det sig faktisk ikke, lyder det fra Sundhedsstyrelsen presseafdeling, der henviser til denne overordnede vurdering på styrelsens hjemmeside sst.dk:

Når vi kigger på den samlede viden på området, er der intet, der tyder på, at normal dagligdags brug af trådløse teknologier har en negativ virkning på befolkningens helbred. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at den udbredte brug af de trådløse teknologier fortsat er relativt ny, og at der derfor er brug for studier af eventuelle langtidseffekter lang tid fremover.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger tager altså afsæt i et såkaldt forsigtighedsprincip. Det vil sige, at så længe man ikke kan udelukke en helbredsrisiko, anbefales det, at man udsætter sig selv for mindst mulig eksponering - også selvom der pt. ikke er noget, der tyder på, at man skader sit helbred. Det er det lys, nedenstående råd skal ses i.

Læs også: Mobil og trådløst netværk – er det farligt?

1. Brug headset, håndfri telefon med øresneg eller højtalerfunktion

Når man taler i mobiltelefon, udsender og modtager telefonen signaler i form af elektromagnetiske bølger, som afgiver en elektromagnetisk stråling. Strålingen er størst tæt på kilden – i det her tilfælde mobiltelefonen – og derfor er det en god ide at holde den væk fra øret, når man taler i den. Her er der tre løsninger: Headset med ledning, trådløs bluetooth-enhed og telefonens højttalerfunktion

Bruger man et headset med en ledning, udsættes hjernen for en tiendedel af den stråling, man vil få, hvis man holder telefonen tæt ved øret. Selve ledningen fungerer som en antenne, hvor der løber strøm igennem, og denne strøm resulterer i, at der også er et udstrålingsfelt fra selve ledningen. Hvis man bruger et headset uden ledning, men med bluetooth-forbindelse, vil eksponeringen derfor være endnu lavere.

Ved et trådløst bluetooth-baseret headset placerer man en lille sender i øret, som så sender signal til mobiltelefonen. Dette signal bliver sendt over en kort afstand med lav effekt, så derfor giver det en meget lille eksponering. Hvis man bruger et trådløst headset, er eksponeringen ifølge Sundhedsstyrelsen cirka en hundrededel af den eksponering, man får, hvis man holder telefonen tæt på hovedet.

Endelig kan man også bruge højttalerfunktion, hvor eksponeringen udelukkende afhænger af, hvor tæt man holder telefonen til sig. Ifølge Sundhedsstyrelsen, vil eksponeringen typisk være mellem en hundrededel og to hundrededele af den eksponering, man får, hvis telefonen er tæt ved øret.

2. Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale

Hver gang en telefon modtager eller sender data, udsender den elektromagnetisk stråling. Eksponeringen afhænger primært af, hvor lang tid der overføres data, og igen hvor tæt telefonen holdes til hovedet. En SMS giver markant lavere eksponering end en samtale, fordi meget mindre data skal overføres, og det tager kortere tid. Desuden er telefonen også længere væk fra hovedet, når man skriver, end når man taler med telefonen tæt ved øret.

3. Begræns varigheden af dine samtaler

Jo længere tid du bruger mobiltelefonen, desto mere stråling eksponeres du for. Jo kortere samtale, desto mindre eksponering.

4. Sov ikke med telefonen tæt ved øret

Mange mennesker bruger telefonen som vækkeur eller tager lige et kig på skærmen, inden de skal sove, og derfor havner telefonen på natbordet eller endda på hovedpuden. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør man dog lægge den fra sig, inden man kravler under dynen, fordi afstanden til mobiltelefonen har betydning for, hvor stor eksponeringen er. Selvom man ikke bruger telefonen til at ringe eller sende sms'er, vil den modtage opdateringer og løbende søge efter trådløst netværk eller mobilmast. Derfor bør telefonen også om natten placeres så langt fra hovedet som muligt. Hvis man bruger telefonen som vækkeur, kan man sætte telefonen på flytilstand. På den måde blokerer man telefonens antenne, så den hverken udsender eller modtager signaler. Det betyder selvfølgelig også, at man hverken kan modtage opkald eller beskeder i løbet af natten.

5. Begræns samtaler under dårlige modtager/sendeforhold og i transportmidler

En telefon sender signaler til en mobilmast eller en router. Overalt i landet er der opsat mobilmaster, og telefonen finder automatisk den nærmeste mast og tilpasser sendestyrken i forhold til den. Hvis telefonen er sat op til at finde trådløst netværk, vil den på samme måde tilpasse sendestyrken til det tilgængelige netværk. Hvis sende- og modtageforholdene er dårlige, vil telefonen automatisk skrue op for signalstyrken. Dermed stiger radiobølgernes intensitet, og man vil blive eksponeret for kraftigere elektromagnetisk stråling.

Der er to ting, der er afgørende for sendeforholdene:

    1. Afstanden mellem mobiltelefonen og afstanden til mobilmasterne/routeren
    1. Afskærmende materiale.

Afstanden

Jo tættere på, desto bedre sendeforhold, og det er også grunden til, at mobilmaster ofte opsættes forholdsvis tæt for at opnå god dækning, uden at eksponeringen fra mobilen bliver væsentligt højere. Når man bevæger sig over afstande, vil ens telefon automatisk søge efter den mobilmast, der er tættest på, og hver gang den søger, vil den sætte sendestyrken op, og dermed vil den elektromagnetiske stråling øges.

Afskærmende materiale

Sendeforholdene kan også blive dårligere, hvis der er afskærmende materialer imellem telefon og mobilmaster. Det kan for eksempel være metallet i en bus eller togvogn, der fungerer som en stopklods for radiobølgerne, så telefonen automatisk skruer op for sin sendestyrke. Man kan se på telefonens display, hvor gode sendeforholdene er, og hvis de er dårlige, så er det en god idé at vente med at ringe eller gøre det kort.

6. Dæk ikke telefonen med søvpapir eller lignende

Nogle firmaer sælger såkaldte antistrålings-covers, som sættes rundt om mobiltelefonen og har til formål at skærme mod elektromagnetisk stråling fra mobilen. Disse covers kan dog virke stik mod hensigten, fordi coveret som udgangspunkt svækker signalet, og i mange tilfælde vil mobilen kompensere for det ved at skrue op for sendestyrken. På den måde kan man derfor ende med at blive udsat for større eksponering, og som udgangspunkt fraråder Sundhedsstyrelsen derfor, at man bruger disse covers.

Vil man alligevel gerne forsøge sig med et cover, er det vigtigt at se på, om og hvordan produktets afskærmende effekt er dokumenteret. Her skal man være opmærksom på, om dokumentationen tager højde for mobiltelefonens dynamiske sendestyrke og altså er testet ved både stærkt og svagt signal.

7. Se på telefonens SAR-værdi

SAR er en forkortelse af Specific Absorption Rate, og SAR-værdien er en måleenhed, man bruger til at fortælle, hvor meget energi der optages i kroppen som varme. Jo lavere SAR-værdi desto mindre påvirkning. SAR måles i watt per kilogram (W/kg), og grænseværdien i EU er sat på 2 W/kg. Samme grænse gælder i øvrigt også andet elektronisk udstyr som computere og Ipads. SAR-værdien er forskellig fra mobilmærke til mobilmærke, så når man overvejer at købe en ny telefon, kan man tage med i overvejelserne, at en lavere SAR-værdi, giver en lavere eksponering.

SAR-værdien er dog kun vejledende og afhænger reelt af sendeforholdene. SAR-værdien er nemlig udtryk for, hvor stærk strålingen er, når sendestyrken er sat til et maksimum, hvilket sker, hvis forbindelsen er dårlig. Er sendeforholdene gode, vil sendestyrken derfor være lavere end angivet. Der gælder i øvrigt den samme SAR-grænseværdi på 2 W/kg for tablets og bærbare computere. På samme måde som med mobilen er det også her sendestyrken, og hvor tæt man sidder på det pågældende apparat, der er afgørende for, hvor høj eksponeringen er.

Den finske strålebeskyttelsesmyndighed, STUK, har lavet målinger af udvalgte telefoners SAR-værdi: Oversigt (2012)

Sidst opdateret: 27.03.2019