Find dit eget pusterum

Find dit eget pusterum

Lone Thorlaksen har levet med KOL i mange år. Hun har lært at acceptere, at hun må have hjælp til mange ting og ikke længere kan være så aktiv. Hun har stor glæde af at dyrke motion med andre i samme situation og har små fif til at gøre hverdagen lettere.

Lone Thorlaksen (61 år) arbejdede i en børnehave, da hun begyndte at få problemer med sine lunger i 1982. Tre til fire gange om året fik hun lungebetændelser , og hun kunne pludselig ikke længere læse højt for børnene uden at få åndenød. Når børnehaven var på tur, havde hun svært ved at få vejret, selvom børnene gik langsomt. Hun fik oftere åndenød og kunne efterhånden ikke bevæge sig uden at blive forpustet. Hos lægen fik Lone konstateret astma og bronkitis. Det var først i 2001, at en læge på Hvidovre Hospital gav hende diagnosen KOL.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

- KOL var ikke så almindelig en diagnose dengang. Jeg har derfor nok haft KOL i 10-15 år, før det blev konstateret, siger Lone, der fortsatte med at tage den medicin, hun i forvejen fik for sin astma. Lone røg i mange år 6-7 cigaretter om dagen, også før hun fik astma, men hun har aldrig været storryge. Efter en blodprop i 2001 holdt hun helt op med at ryge.

Bange for anfald

Med årene er Lones lunger blevet dårligere. I dag har hun kun 19 procent af sin lungefunktion tilbage, hun er holdt op med at arbejde og får stadig mere medicin. Mange forskellige ting kan udløse et anfald af åndenød, og de er ikke altid til at forudsige. Eksempelvis kan stærke dufte, røg, fugtigt vejr og svømmehaller føre til anfald. Lone elsker at rejse med sine børn, men det tør hun ikke mere.

- Sidst jeg var ude at rejse, fik jeg et anfald i Østrig, da nogen slog græs. Jeg har en maske, jeg kan bruge, men den hjalp ikke. Man bliver nervøs og får næsten panikangst, når halsen snører sig sammen, og man slet ikke kan få luft. Vi kunne ikke få fat i en læge, så det endte med, at vi var nødt til at tage hjem. Jeg har prøvet at besvime en gang under et anfald, fordi jeg ikke kunne få luft, men heldigvis nåede jeg at ringe efter en ambulance først, fortæller Lone.

- Sidste år flyttede min datter hjem til mig. Det er mere trygt, for jeg er enke og boede alene før, og så er man bange for at falde om uden at få hjælp. Jeg vil helst ikke ringe og belaste min læge, hver gang jeg får et anfald, og prøver derfor ofte at trøste mig selv med, at anfaldet nok går over, hvis jeg tager mere medicin. Men det er ikke altid det hjælper, og nogle gange må jeg af sted i ambulance, siger Lone.

Hold dig i gang

Lone kan ikke bøje sig uden at få åndenød. Hun er nødt til at bevæge sig meget langsomt, og det har været svært at vænne sig til, når hun før har været meget aktiv.

- Jeg har altid været vant til selv at slå græs og luge ukrudt i min have, gøre rent, købe ind og gøre alt andet praktisk. I dag tager det mig halvanden dag at slå græsplæne. At luge ukrudt tager mange timer, for jeg skal hele tiden holde pauser. Der går dage, hvor jeg slet ikke kommer op på første sal af mit hus. Mine børn har lavet soveværelse til mig i stueetagen, så jeg slipper for trapperne.

- Det er svært at komme i bad, for det kræver luft at løfte armene og vaske sit hår. Det hjælper dog at have en stol at sidde på. Jeg bruger også min trillebør til at fragte madvarer i, når jeg har købt ind og skal have varerne ind fra bilen. Jeg har accepteret min situation og prøver at få det bedste ud af livet. Det hjælper ikke at blive deprimeret.

- Jeg tror, at man lettere får en depression, når man er enlig og ikke har familie. Jeg er så heldig at have børn og børnebørn, og jeg holder mig i gang ved at passe min datters dreng på 2 år. Han kan for eksempel ikke selv tage tøj på, så det er jeg nødt til at hjælpe ham med, siger Lone.

Lones råd til andre med KOL-symptomer:

  • Hvis du let får åndenød og bliver hurtigt forpustet, så gå til lægen og få tjekket din lungefunktion.

Motion hjælper

- Jeg kan virkelig anbefale at få motion, for det forbedrer lungefunktionen. Jeg deltager i kommunens motionstræning for KOL-patienter, hvor vi en gang om ugen går på gangbånd og træner med maskiner. Vi træner nakke, skuldre og ryg – alle de muskler, som man typisk bliver stiv i som lungepatient. Når jeg ikke kan gå så meget til daglig, er det ekstra vigtigt at få brugt disse muskler, fortæller Lone, som ud over motionen sætter stor pris på at mødes med andre KOL-patienter.

Hun mener, at det er vigtigt at have kontakt med andre i samme situation for at udveksle erfaringer og få gode råd, for eksempel om ny medicin. Lone sørger for at komme ud i sin have hver dag, for frisk luft er især vigtigt for KOL-patienter.

- Jeg går rundt i min have og føler mig tryg, fordi jeg lige kan gå ind efter min medicin, hvis den bliver nødvendig. Jeg kan også vælge at gå ind og sætte mig lidt ned for at slappe af. Når jeg er ude og gå på gaden, er der langt mellem bænkene, og det er et problem, når man har brug for at sidde. Det er derfor, mange med KOL har en rollator, selv om deres ben ikke fejler noget, men så har de noget at sidde på, når de får brug for en pause.

På Herlev Sygehus har Lone lært at presse sig til at gøre lidt mere, end hun tror, hun kan.

- Vi havde en gangøvelse, hvor vi skulle gå 100 meter så hurtigt som muligt, for at lære hvordan kroppen reagerer på mest mulig belastning og øve os i at tackle et anfald i opløbet. Man skal knokle på, lige til man er på randen af et anfald, for man har godt af lige at tage det sidste med. Det gælder om ikke at give op. Hvis jeg skal op og hente noget på første sal i mit hus, og jeg ikke har en meget dårlig dag, siger jeg til mig selv, at jeg skal gå op, og så klarer jeg det – bare jeg gør det i mit eget tempo. Jeg ved godt, at jeg efterhånden vil få dårligere lungefunktion, men jeg tænker ikke længere så meget over det. Det gælder om at holde humøret oppe, siger Lone.

Sådan kan du hjælpe dig selv, når du har KOL – Lones råd:

  • Hold op med at ryge, det hjælper på lungefunktionen.

  • Dyrk motion, og husk at alt tæller. Gå for eksempel en tur. Stavgang kan anbefales, fordi man bruger overkroppens muskler, som ofte er stive, når man har KOL. Når du bliver forpustet, har du stavene at hvile dig på.

  • Sørg for at komme ud blandt andre mennesker – undgå at isolere dig.

  • Køb en ’pensionistindkøbsvogn’ med hjul, som du kan trække, når du køber ind.

  • Gør de ting du har lyst til på gode dage. Lad være med at slå dig selv oveni hovedet, når du har dårlige dage. Bed i stedet andre om hjælp til for eksempel at købe ind. Det kan være svært at bede om hjælp, men du er nødt til at acceptere din situation.

  • Tænk over hvordan du kan undgå at opholde dig i røg og i stærke lugte.

  • Gør tingene i dit eget tempo, hold pauser og sæt dig ned, når du for eksempel er ude at handle.

Sidst opdateret: 10.03.2008