Annonce

Emballage skal bruges med omtanke

Af: Karin Kaas, journalist

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

De økologiske popcorn kan ligge i giftig emballage. Bagepapiret kan give dig kræft. Og det samme kan emballagen fra købepizza, chips og meget andet. Så hvad gør man som forbruger, hvis man vil undgå disse stoffer – både når det gælder den mad, man køber, og den man opbevarer derhjemme?

En almindelig husholdning gemmer på potentielt farlige stoffer i skuffer og skabe. Aluminiumsfolien, bagepapiret, muffin-formene og en række andre helt almindelige produkter kan indeholde giftige stoffer, der kan vandre til maden. Hvis de vel at mærke bruges forkert. Bruges de efter forskrifterne, er de ufarlige – så vidt man ved.

Der bruges rigtig mange forskellige stoffer i emballage. De fleste er helt uproblematiske, mens andre absolut ikke er. Fødevarestyrelsen har især kig på to grupper af giftige stoffer, der indgår i mange emballager. Nemlig fluorstoffer, som der findes over 100 af, og stoffet bisphenol A. Begge er hormonforstyrrende, og fluorstofferne mistænkes for at kunne give kræft.

Emballageproducenterne har ikke pligt til at skrive på emballagen, at den indeholder bisphenol A eller fluorstoffer. Derfor kan det være svært for forbrugerne at finde ud af, hvilke de skal gå udenom. For det skal man altså helst. Myndighederne advarer især børn og gravide mod at udsætte sig for stofferne, men ingen har godt af dem.

Der er dog rettesnore, man som forbruger kan forholde sig til, både når det gælder bisphenol A og fluorstoffer.

Bispehol A kan findes i plast og plastflasker af typen polycarbonat (fx beholdere til vandkøling). Polycarbonat kan kendes på, at det er et klart og meget stærkt materiale. Bisphenol A findes ikke i plastflasker til vand, øl eller sodavand.

Stoffet kan også findes i lakken på indersiden af dåser til fødevarer og drikkevarer og i lakken på indersiden af metallåg og kapsler.

Bisphenol A er forbudt i emballager til fødevarer til børn under tre år.

Fluorstoffer bruges især til at gøre pap og papir vand- og fedtafvisende. For eksempel posen, som mikrobølgepopcornene ligger i, pizzaæsken, bagepapiret, muffin-forme, burgeremballagen og madpapir.

Nu er det ikke sådan, at der er frit slag for emballageindustrien til at bruge de stoffer, de ønsker. Mette Holm, der er biolog i Fødevarestyrelsen, fortæller, at loven klart siger, at ingen stoffer må afgives i mængder, der er skadelige. Nogle stoffer er specifikt regulerede enten ved grænseværdier eller direkte forbud mod at bruge dem, mens andre – herunder fluorstofferne - ikke er.

For de ikke-regulerede gælder, at det kun er rammelovgivningen, altså at de ikke må afgives i skadelige mængder, emballageproducenterne skal overholde. Det er altså emballageproducenterne, der skal undersøge de stoffer, de bruger, og garantere, at de giftige ikke smitter af på maden.

Brug den rigtige emballage

Et af de vigtigste råd, hvis man vil undgå, at giftig emballage smitter af på maden, er ifølge Mette Holm, at man bruger den rigtige type emballage til opbevaring af forskellige fødevarer. Det er ikke ligegyldigt, hvilken emballage man bruger til forskellige fødevarer. Det er altså vigtigt, at man som forbruger er opmærksom på, at forskellig emballage egner sig til forskellige fødevarer og omvendt, at de ikke gør.

Annonce (læs videre nedenfor)

Glas og gaffel

Glas og gaffelsymbolet, som nogle plastposer, køkkenredskaber, fade osv. er mærket med, viser, at emballagen er egnet til kontakt med fødevarer. Det er ikke et krav, at producenten skal mærke med glas- og gaffelsymbolet, så derfor er det vigtigt, at man læser brugsanvisningen, hvis der følger en med produktet. Hvis der er begrænsninger i forhold til, hvad en emballage kan bruges til, skal det stå på indpakningen og/eller emballagen. For eksempel skal man lægge mærke til, om produktet må komme i mikroovnen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Aluminiumsfolie

Aluminiumsfolie er fast bestanddel i mange køkkener, og produktet er velegnet til rigtig mange ting. Men ikke til sure fødevarer som syltede rødbeder eller agurker. De sure fødevarer kan opløse aluminium, der altså kan ende i maden. Sure fødevarer opbevares bedst i glas, porcelæn eller plastskåle dækket med for eksempel plastfilm.

Men brug ikke krystalglas til at opbevare rødbederne i. Krystalglas kan indeholde op til 24 procent bly, og hvis man opbevarer sure fødevarer i krystalglas, vil der vandre bly fra glasset til maden. Det sker også, når man drikker af et krystalglas, men her er tiden normalt for kort til, at glasset når at afgive bly af betydning.

Annonce (læs videre nedenfor)

Plastfilm

Plastfilm kan bruges til det meste. Alle typer kan gå til frugt, grøntsager og brød, mens kun nogle typer er egnede til ost og kød. Igen: læs brugsanvisningen.

Genbrug

Affaldsposer bør kun bruges til affald. De kan være lavet af materiale, der ikke nødvendigvis er egnet til fødevarer. For eksempel kan de være lavet af genbrugsplast, og så kan skadelige stoffer smitte af på maden.

Heller ikke køkkenruller lavet af genbrugspapir er egnede til fødevarer. Så når baconen skal suges fri for fedt, er det vigtigt at bruge køkkenruller, der er beregnede til at komme i kontakt med fødevarer – altså køkkenruller lavet at nye papirfibre. Genbrugspapir kan indeholde fibre fra papir, der har været i kontakt med tryksværte eller anden kemi.

Fødevareemballage er ofte kun vurderet i forhold til en bestemt brug, og derfor er det vigtigt kun at genbruge for eksempel bægre fra surmælksprodukter eller isbokse til fødevarer, der ligner det, de oprindeligt indeholdt. En isbeholder er altså ikke egnet til at pakke varme fødevarer ind i, og ymerbægeret dur ikke til varme rester fra aftensmaden. Bægeret er beregnet til mejeriprodukter og til at opbevare dem ved lav temperatur, og der er ingen garanti for, at der ikke kan vandre giftige stoffer fra bægeret til varme fødevarer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Drikkedunke

De populære drikkedunke, som mange børn bruger, er ifølge Mette Holm ikke giftige. Hvis de altså bruges til det, de er beregnet til. Det vil sige, at hvis det af brugsanvisningen fremgår, at dunken er beregnet til kolde drikke, er der ingen garanti for, at de ikke er giftige, hvis de opvarmes. Hvis producenten skriver, at dunken er til kolde drikke, har han ikke pligt til at teste, hvad der sker, hvis den varmes op.

Sådan undgår du giften

Hvis man vil nedsætte risikoen for at få bisphenol A i kroppen, har Fødevarestyrelsen en række gode råd. For eksempel kan man købe uemballerede, friske fødevarer eller fødevarer, der er pakket i karton, plast eller glas. Det er også en god ide at købe frosne fødevarer i stedet for dåsekonserves.

Bisphenol A findes kun i plastprodukter, der er lavet af polycarbonat, og det kan man som tidligere nævnt genkende på, det er et klart og meget stærkt materiale og dermed at altså undgå at købe. Næsten i hvert fald. Stoffet kan findes i låget på glas, der indeholder fødevarer, men hvis man opbevarer den slags stående, kommer stoffet ikke i kontakt med maden.

Stoffet findes også i nogle kasseboner. Så vask hænder, når du har rørt ved en bon.

De fluorstoffer, der blandt andet findes i poser til microovnspopcorn, chipsposer, bage- og madpapir, pizzabakker og burgeræsker og papirforme til muffins, kan være svære at undgå.

Men vælger man at bruge svanemærkede produkter – for eksempel madpapir og bagepapir – er man sikret mod at få stofferne i kroppen. Det er nemlig et krav til svanemærkede produkter, at de ikke indeholder fluorstoffer. Man kan jo også smøre bagepladen på gammeldags vis, hvis man vil være sikker på at undgå stofferne.

Pizzaresten skal ikke blive stående i æsken, hvis man gemmer den i køleskabet, for jo længere tid maden står i æsken, jo større er risikoen for, at de skadelige stoffer vandrer ind i pizzaen. Så flyt pizzaresten til en anden emballage.

I modsætning til plast, hvor der findes lovgivning for brugen, er der ikke mange regler, når det gælder pap og papir, fortæller Mette Holm. Danmark presser på i EU for at få fælles regler for brugen af fluorerede stoffer, som man har for plast, men hun vurderer, at det har lange udsigter, før en eventuelt lovgivning er på plads. Der er dog mulighed for, at de nordiske lande går enegang. I starten af 2015 vil forskere og rådgivere fra nordiske myndigheder holde en workshop, der skal munde ud i en anbefaling om at regulere brugen af flourstoffer i pap og papir.

Selvom Fødevarestyrelsen altså foreslår, at man bruger svanemærkede produkter for at undgå fluorstoffer, er det ikke ensbetydende med, at styrelsen vil sige, at for eksempel madpapiret er farligt.

- Det overholder reglerne, og det er det, vi forholder os til, siger Mette Holm. Det svarer til økologi. Vi skal sikre, at al frugt og grønt er fri for giftrester, men hvis man vil være helt sikker, er vores råd, at man vælger økologiske produkter. Så det er en ekstra sikkerhed, som forbrugerne kan vælge, siger hun.

Fakta

Ingen grænseværdier
Der findes ingen grænseværdier for, hvor stor afsmitningen fra flourstoffer i pap og papir må være til fødevarerne. Flourstoffer er omfattet af de generelle regler for emballage - nemlig at der ikke må ske afsmitning i skadelig grad.

Læs mere om KEMI og SYNTETISKE STOFFER

Sidst opdateret: 22.07.2015

Annonce