Fedme skyldes ikke kun forkert kost

Den almindelige opfattelse af, at fedme udelukkende skyldes for meget mad og for lidt motion, holder ikke. Der er andre forklaringer på, hvorfor det er svært at holde vægten. Men kosten spiller alligevel en stor rolle.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Spis mindre og dyrk mere motion. Sådan har opskriften på at holde sig slank lydt i mange år, men forklaringen på den fedmeepidemi, som hele den vestlige verden er ramt af, er måske ikke så enkel. Forskningen viser, at både gener, tarmbakterier og miljøfaktorer også spiller en stor rolle. Helt frisk international forskning med dansk deltagelse af blandt andet professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på København Universitet, viser en klar sammenhæng mellem tarmbakterier og fedme .

Færre tarmbakterier gør dig federe

Den danske del af forskningen har vist, at hver fjerde dansker har foruroligende få tarmbakterier, faktisk op mod 40 procent færre end gennemsnittet. Samtidig har denne fjerdedel af befolkningen også færre forskellige bakterietyper og en overvægt af bakterier, der giver betændelsestilstande i kroppen. Tallene er repræsentative og kan generaliseres til mennesker i hele den vestlige verden, fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Bakterierne er vigtige. De producerer livsvigtige vitaminer, modner og trimmer vores immunsystem og taler sammen med de mange nerveceller og hormonproducerende celler, der er i tarmen.

Ikke mindst danner bakterierne et væld af bioaktive stoffer, som trænger over i blodet og påvirker vores biologi på utallige måder - og vi har mange af dem. Omkring 10 mialliarder, hvoraf langt de fleste er sundhedsfremmende.

Mennesker, der har færre og mindre mangfoldige tarmbakterier, er mere overvægtige som gruppe betragtet. Og har man allerede udviklet fedme, så tager de også mere på i vægt over en årrække.

Forsøg med mus, hvor man har tilført afføring fra mennesker med få tarmbakterier, viser, at musene blev overvægtige. Omvendt forblev mus, der blev tilført afføring fra mennesker med både mange og varierede tarmbakterier, slanke. Fordi mus æder hinandens afføring, har man også forsøgt at lukke musene sammen, og det viste sig, at den mus, der tidligere var blevet fed, nu forblev slank.

- Det er det nærmeste, vi kan komme et bevis for, at bakteriesammensætningen hos overvægtige er én af mange årsager til fedme, siger Oluf Borbye Pedersen.

Fedme er også arvelig

Der er ikke bare én grund til, at nogle mennesker bliver overvægtige eller fede. I dag ved man, at vores gener spiller en stor rolle i forhold til overvægt. Man kender i dag cirka 100 gener, som disponerer for fedme, men der er formentlig mange flere – mange hundrede gener – og det er et område, der forskes intenst i over hele verden. Ifølge Oluf Borbye Pedersen ligger omkring 40-50 procent af årsagen til fedme i vores arveanlæg.

Resten skyldes forskellige miljøfaktorer, hvor forskerne især har kig på den kemi, vi møder i hverdagen, for eksempel i form af konserverings- og antibiotikarester i mad. Og så selvfølgelig kosten.

Hvor vi ikke kan stille noget op med vores arvelige anlæg, stiller det sig anderledes med miljøfaktorerne. Dem kan vi påvirke, og det er derfor, opdagelsen af sammenhængen mellem fedme og tarmbakterierne er så banebrydende.

- Sammensætningen af tarmbakterier repræsenterer de miljøfaktorer, vi formentlig kan gøre noget ved, og det er det, der gør det her så interessant, siger Oluf Borbye Pedersen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sundhedsfremmende bakterier

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor nogle mennesker har så få tarmbakterier. Men drømmen er at få kortlagt de bakterier, der danner de bioaktive stoffer, der hæmmer appetitten og på den måde lære at udnytte kroppens egen medicin til at forebygge fedmeepidemien.

Måske kan mennesker med få tarmbakterier i fremtiden spise et tilskud – eller man kan tilsætte det til fødevarer – og dermed undgå fedme, selvom man har den genetiske disposition. Løsningen ligger dog ikke lige om hjørnet. Det bedste bud fra Oluf Borbye Pedersen lyder, at de videnskabelige resultater i løbet af 10 år kan omsættes til medicin.

Oluf Borbye Pedersen understreger, at overvægt og fedme ikke forsvinder, selvom det lykkes at få styr på sammensætningen af tarmbakterierne. Der skal også en kostomlægning til.

Har du æble- eller pæreform?

Hvis du er overvægtig, er der forskel på, hvor farlig din overvægt er. Det er afgørende, hvor fedtet er placeret. Hvis det er omkring maven og brystkassen, den såkaldte æbleform, er det farligere, end hvis det for eksempel sidder på lårene eller bagen, den såkaldte pæreform. Her kan du teste, om du har pære- eller æbleform.

Ingen smutveje

- Fra forsøg med mus ved vi, at spiser man en usund kost – fedtrig og som mangler grøntsager - virker bakterierne fra den sunde donor ikke. Kun kombinationen af en sund bakteriesammensætning og sund kost virker. De to ting hænger uløseligt sammen. Der er ingen smutveje her, siger han.

Samtidig med offentliggørelsen af de danske resultater, publicerede en fransk forskergruppe et studie, der viser, at gruppen af overvægtige med få og mindre mangfoldige tarmbakterier via blot seks uger med en fedtfattig slankekost til en vis grad kan øge forekomsten af bakterier, både i antal og mangfoldighed. -

Det tyder på, at man blot ved at ændre sine kostvaner kan afhjælpe noget af den skade, der er sket på tarmbakterierne. Vores tarmbakterier er i virkeligheden et organ på linje med vores hjerte og hjerne, og de sundhedsfremmende bakterier skal derfor næres og plejes så optimalt som muligt. Over de næste år vil der komme en større viden om, hvordan man bedst gør det, siger Oluf Borbye Pedersen.

Blandt de miljøfaktorer, som forskerne især mistænker for at være årsag til, at så mange har både få og mindre mangfoldige tarmbakterier, er først og fremmest antibiotika . Man ved, at antibiotika påvirker bakteriesammensætningen i uheldig retning og frygten er, at de skader, der opstår, ikke kan repareres på lang sigt.

For øjeblikket gennemføres der befolkningsundersøgelser, der skal afdække, hvor meget antibiotika, især i de tidlige barneår, betyder for udvikling af fedme. Det ved man nemlig ikke i dag. Men museforsøg har vist, at gentagne antibiotikakure til meget unge mus betyder, at de udvikler fedme.

Annonce (læs videre nedenfor)

Fakta

MetaHit
Det internationale forskningsprojekt – MetaHit – med eksperter fra Europa og Kina har over de sidste fem år brugt avancerede DNA-analyser til at kortlægge hovedparten af menneskets tarmbakterier. Oluf Borbye Pedersen har stået i spidsen for den danske del af projektet. Bakterierne er vanskelige at dyrke i laboratoriet, og før man tog DNA-analyser i brug, havde man derfor ikke kendskab til omkring 80 procent af dem. Kilde: Oluf Borbye Pedersen
Overvægt i Danmark
-----
Antallet af overvægtige er steget markant inden for de seneste årtier. Stigningen er især sket i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst. I 2010 var 47 procent af den voksne befolkning overvægtige – de havde et BMI på eller over 25. Omkring 13 procent af befolkningen var svært overvægtige – det vil sige, at deres BMI lå på eller over 30. Ifølge Sundhedsstyrelsen var op mod hvert femte barn overvægtigt. 15-20 procent i 2003. Kilde: Sundhedsstyrelsen
Udregn dit BMI
-----
BMI (Body massindex) udregnes på følgende måde: Vægt divideret med højde gange højde. Dvs. at en person på 1,75 m i højde, der vejer 100 kg, vil have et BMI på 100/(1,75 x 1,75) = 33 BMI – Body massindeks - er et tal for henholdsvis undervægt, normalvægt og overvægt. Et BMI under 18,5 er undervægt Et BMI fra 18,5 til 24,9 er normalvægt Et BMI på 25 er overvægt Ligger tallet mellem 25 og 29,9 er personen moderat overvægtig Ligger tallet over 30 karakteriseres man som svært overvægtig eller fed BMI over 40 er svær fedme Kilde: Sundhedsstyrelsen

Læs mere om OVERVÆGT OG VÆGTTAB

Sidst opdateret: 25.07.2014