Annonce

Kend dit underliv

Kend dit underliv

Som kvinder har vi stor glæde af vores underliv, når vi dyrker dejlig sex og laver skønne børn. Men vi kan også opleve mange problemer med vores underliv. Vi har spurgt professor dr. med. Bent Ottesen om, hvilke underlivssygdomme vi skal være opmærksomme på og professor dr. med. Susanne Krüger Kjær om, hvad vi selv kan gøre for at forebygge kræft.

Annonce (læs videre nedenfor)

De mest almindelige underlivsproblemer:

Menstruation

Smerter: Man regner med, at cirka 75 procent af alle unge kvinder oplever menstruationssmerter , uden at det er et problem, mens 15 procent har svære gener og er nødt til at tage medicin, typisk i form af hovedpinetabletter eller i svære tilfælde gigtmedicin. Smerterne skyldes sammentrækninger i livmodermusklen, der mærkes i maven og kan stråle ud i ryggen samt ned i benene.

Gode råd: Hvil dig på ryggen med benene oppe og få rygmassage. Det kan også hjælpe at gå en tur, løbe eller lave gymnastik. Ved tilbagevendende kraftige smerter kan man overveje p-piller, som kan mindske blødningsmængden og de stoffer, som giver smerter i livmoderen.

Vær opmærksom på: Hvis smerterne forværres eller ændrer sig, bør du gå til lægen. Muskelknuder kan give smerter, ligesom sygdommen Endometriose , hvor slimhinden, der normalt er i livmoderhulen, i stedet befinder sig i bughulen, på oversiden af livmoderen eller andre organer. Gå til en gynækolog og bliv ultralydsskannet.

Blødningsforstyrrelser: Blødningerne ændrer sig, udebliver, bliver kraftigere, eller der går kort eller lang tid mellem de enkelte menstruationer. Hvis blødningsmønstret pludselig ændrer sig, og man for eksempel holder op med et menstruere i en periode, kan det skyldes hormonelle forandringer på grund af stressfaktorer som for eksempel eksamen, problemer på arbejdet, store udenlandsrejser, flytning, dødsfald i familien, eller det kan skyldes, at man er begyndt at motionere kraftigt. Glem dog heller ikke muligheden for graviditet. Blødningsforstyrrelser kan også skyldes forandringer i kønsorganerne, eksempelvis muskel- og bindevævsknuder, polypper eller slimhindeforandringer på grund af hormonmangel.

Gode råd: Hvis man får blodmangel af kraftige blødninger, skal man først og fremmest spise jernholdig kost eller supplere med jernbehandling. Kraftig blødning kan skyldes muskel- og bindevævsknuder, der kan behandles kirurgisk. En gestagenspiral, som også forebygger graviditet, er en anden måde at reducere kraftig menstruationsblødning. Overvej, om du kan ændre på nogle af de nævnte stressfaktorer, og lad ikke din vægt svinge op og ned på grund af hyppige slankekure, for det kan også give uregelmæssige menstruationer.

Vær opmærksom på: Kræft kan give blødningsforstyrrelser, hvis man for eksempel som ældre er holdt op med at bløde og begynder at bløde igen. Blødninger under samleje kan skyldes celleforandringer eller underlivsbetændelse. Medicin kan også påvirke dit blødningsmønster.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

PMS

Cirka 40 procent oplever forskellige symptomer i forbindelse med menstruationscyklus – man føler sig oppustet, tung, har brystspændinger, hovedpine, er træt, føler sig trist, rastløs, har øget appetit og er følelsesmæssig ustabil. Mellem 2 og 10 procent har PMS i så alvorlig en grad, at det påvirker deres hverdag, og nogle må sygemelde sig eller tage medicin.

Gode råd: Sørg for sunde kostvaner, og vær i god fysisk form. Organiser dit liv, og gør dine arbejdsbetingelser bedre. Ved kraftig væskeophobning kan vanddrivende midler bruges, hos andre kan hovedpinepiller være en god behandling. P-piller ser også ud til at kunne have en gunstig effekt på flere af symptomerne. I svære tilfælde skal man under alle omstændigheder søge læge. Behandling med calcium og D-vitamin synes at kunne forebygge gener ved PMS, viser et omfattende amerikansk studie*. I særligt alvorlige tilfælde kan det være en god idé med antidepressiva.

Underlivsbetændelse

Underlivsbetændelse viser sig ved blødningsforstyrrelser, smerter ved menstruation og samleje, samt udflåd, kvalme og måske også feber og opkastninger. Underlivsbetændelse forårsaget af Klamydia er blandt de hyppigste.

Gode råd: Brug kondom for at forebygge Klamydia . Hvis du har fået konstateret underlivsbetændelse, vil du hos lægen få en antibiotikum-kur, som du skal følge for at blive rask. Bliv efterfølgende kontrolleret hos din læge, og sørg for også at få din seksualpartner undersøgt. Undgå desuden afkøling.

Vær opmærksom på: Underlivsbetændelse kan være en alvorlig sygdom, der i mild form optræder med lette underlivssmerter og i de værste tilfælde kan være livstruende. Så det gælder om at få behandling hurtigst muligt, da underlivsbetændelse i værste fald kan resultere i, at man bliver ufrivillig barnløs. Specielt Klamydia kan ødelægge slimhinden i æggelederne, og derved risikerer man, at der sker en aflukning af æggelerne med barnløshed til følge.

Udflåd

Normalt udflåd kan være mælkehvidt eller gulligt og variere i mængden. Hvis din normale udflåd ændrer karakter, begynder at lugte, og du eventuelt får feber, bør du gå til lægen. Nogle af de hyppigste sygdomme er infektion med Candida-svamp og Bakteriel Vaginose.

Bakteriel Vaginose: Miljøet i skeden har ændret sig, så bakterier er trængt ind. Behandlingen med antibiotika er en endagsbehandling.

Candida-svamp: Kløe, rødme og ildelugtende udflåd, som behandles med stikpiller, creme lokalt eller tabletter.

Gode råd ved alle typer udflåd: Et godt immunforsvar mod alle typer af betændelse sikres gennem sunde levevaner. En del typer af udflåd skyldes overfølsomhed for sæbe eller parfume. Man skal derfor være tilbageholdende med brug af disse midler – det gælder også intimsæbe. Bedst er det formentlig at bruge rent vand.

*Note: Læs om undersøgelsen i juniudgaven af Archives of Internal Medicine.

De mest almindelige former for kræft:
 
Æggestokkræft:
Symptomer er vage, så de kan være svære at opdage. Gå til lægen, hvis du har hyppig vandladning, blærebetændelse og besvær med at holde på vandet, tendens til træg mave i mere end en måned, opspilet mave og uforklarlig vægtstigning, smerter nedadtil i maven og/eller ryggen, træthed, utilpashed eller manglende appetit.
 
Kræft i livmoderen:
Symptomerne er typisk uregelmæssige blødninger og pletblødning efter overgangsalderen samt blodigt udflåd fra skeden. Sygdommen giver sjældent smerter.
 
Livmoderhalskræft:
Livmoderhalskræft giver ikke altid symptomer, men de mest almindelige symptomer er (plet)blødning og øget udflåd fra skeden. Smerter forekommer oftest kun, hvis kræften har bredt sig uden for livmoderhalsen til nerverne, blæren eller tarmen.
 
Kilde: www.cancer.dk
 
Hvad kan man selv gøre?
 
Svar fra Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær:
 
- Vær opmærksom på forandringer, blødninger uden for menstruation, øget udflåd, smerter i underlivet generelt og ved samleje. Gå til egen læge eller gynækolog. Gå til screening mod livmoderhalskræft hos din læge hvert tredje år. Livmoderhalskræft forårsages af en virus, kaldet human papilomavirus (HPV) , som er seksuelt overført. Denne virus kan man nu vaccinere mod, og vaccinen er 100 procent effektiv mod to undertyper af HPV, som er skyld i cirka 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccinen forhindrer også kønsvorter, såkaldte kondylomer, der også skyldes HPV.
 
Alle, der har et seksualliv, kan blive smittet med HPV. Infektionen er så udbredt, at man populært kan kalde den en slags ’seksuel forkølelse’. Da vaccination mod HPV på nuværende tidspunkt forebygger cirka 70 procent af alle livmoderhalskræfttilfælde, skal man stadig lade sig screene hvert tredje år, selv om man bliver vaccineret. Vaccination gives ideelt set før seksuel debut, men er foreløbig godkendt til kvinder op til 26 års alderen.
 
Kvinders underliv i tal
Cirka 300.000 kvinder henvender sig til deres praktiserende læge hvert år på grund af blødningsproblemer.
Det formodes, at mere end 10.000 danske kvinder smittes med Klamydia hvert år. Hyppigst optræder sygdommen hos kvinder i 15-25 års alderen i modsætning til tidligere, hvor gonoré var mest udbredt.
Hver tredje kvinde har Bakteriel Vaginose.
Kræft i æggestokkene udgør 3,7 procent af kræfttilfælde hos kvinder. 22 kvinder ud af 100.000 får konstateret kræft i æggestokkene på et år.
Kræft i livmoderhalsen udgør 2,3 procent af kræfttilfælde hos kvinder. 14 kvinder ud af 100.000 får konstateret kræft i livmoderhalsen i løbet af et år. Hvert år bliver mere end 5.000 danske kvinder opereret med keglesnit for de svære forstadier til livmoderhalskræft.
Kræft i livmoderen udgør 3,6 procent af kræfttilfælde hos kvinder. 21 kvinder ud af 100.000 får konstateret kræft i livmoderen i løbet af et år.
Kilde: Bent Ottesen, Susanne Krüger Kjær og www.cancer.dk

Sidst opdateret: 10.03.2008

Annonce