'Rysteseng' skal hjælpe parkinsonpatienter

Rystelserne får blodkarrene til at slappe af og udvide sig.
En ny og utraditionel behandling har givet håb for patienter, som lider af Parkinsons syge og en række andre sygdomme, hvor evnen til at bevæge sig er nedsat. Behandlingen består i, at patienten ligger i en seng, der bevæger sig rykvis frem og tilbage og således ’ryster’ alle kroppens muskler. Sengen – eller platformen, som den kaldes af producenten - er udviklet af den amerikanske læge Marvin Sackner. Herhjemme findes der indtil videre kun en enkelt af de specielle senge, som står på Bisbebjerg Hospitals neurologiske afdeling.

Sådan virker ’rystesengen’

Idrætsfolk har i årevis vidst, at det virker lindrende på ømme spændte muskler, hvis man ryster eller masserer dem. Formodentlig er det den samme mekanisme, der er på spil, når ’rystesengen’ passivt ryster musklerne i gennem. Blodprøver har vist, at der frigøres nitrogenoxid (NO) fra indersiden af blodkarrene i de muskler der rystes. Det får blodkarrene til at slappe af og udvide sig, så blodgennemstrømningen gennem musklerne øges. Derved får muskelcellerne mere ilt og kan slippe af med mælkesyre og andre affaldsstoffer.

Rystesengen kan derfor i teorien hjælpe alle de tilstande, hvor musklerne af den eller anden grund er stive og ømme. Det kan især få betydning for mennesker med nervesygdomme, som gør at musklerne er i en konstant spændingstilstand, samtidig med at det er svært at bruge dem. Det gælder for eksempel, hvis man lider af sclerose, Parkinsons syge, eller hvis man har lammelser efter en hjerneblødning. Men ’rystebehandlingen’, kan måske også vise sig at virke på mere banale ting som idrætsskader.

For at’rystebehandlingen’ skal have virkning på patienter med Parkinsons syge, ser det ud til, at man skal rystes cirka tre kvarter om dagen i fem til seks uger. Til gengæld er ’rystebehandlingen’, ifølge dem der har prøvet, ikke ubehagelig og der er tilsyneladende heller ingen bivirkninger ved behandlingen. Det er dog vigtigt at understrege, at 'rystebehandlingen' ikke helbreder sygdommen, men udelukkende lindrer symptomer og dermed kan fungere som et supplement til den medicinske behandling.

Begejstrede patienter

Professor dr. med, Henning Pakkenberg, fortæller, at han hørte om ’rystebehandlingen’ første gang for et års tid siden: ”I starten syntes jeg det lød som en utopi, fordi rystebehandlingen skulle virke på så forskellige ting som Parkinsons sygdom, idrætsskader, lammelser, sclerose og hjertekrampe, men jeg blev nysgerrig, fordi jeg i mange år har beskæftiget mig med Parkinsons sygdom.”

Bispebjergs neurologiske afdeling fik i første omgang tilbud om at låne en ’ryste-seng’ for at, hvordan den virkede. Og da Henning Pakkenberg havde hørt, hvor begejstrede de første to patienter var efter seks ugers ryste-behandling, gik han til Parkinsonforeningen i håb om at skaffe 600.000 kroner til en ’rysteseng’, så han kunne lave en ordentlig videnskabelig undersøgelse og teste, at de første lovende resultater ikke bare skyldtes tilfældigheder eller begejstring over noget nyt. Begge patienterne rapporterede nemlig, at de generelt havde det meget bedre og behøvede mindre medicin. Den ene fortalte ligefrem, hvordan han nu kunne arbejde 12 timer om dagen i stedet for 7.

Med hjælp fra Parkinsonforeningen og private midler lykkedes det at skaffe penge til en ’rysteseng’. Nu er det så planen at lave en videnskabelig undersøgelse af rystesengens effekt på 36 patienter med Parkinsons syge, fortæller Henning Pakkenberg. Udover at registrere, hvad patienterne selv fortæller om virkningen af ryste-behandlingen, skal fysioterapeuter og idrætslæger blandt andet bedømme om deltagerne får bedre bevægelighed af deres muskler og led.

Sidst opdateret: 25.09.2003