Annonce

Spis som en stenaldermand

Vi skal spise som i stenalderen ifølge tilhængerne af en af de hotteste trends på madfronten – stenalderkost, hulekost eller paleokost, som det også kaldes. Masser af kød, fisk, nødder og grøntsager, mens kartofler, ris, pasta og brød er bandlyst. Diæten skulle give masser af energi, og kendte folk er stået frem og fortalt, hvordan de har tabt sig ved at spise som stenaldermennesker. Men er det overhovedet sundt?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

En af fadderne til stenalderkosten er evolutionsbiolog, professor Loren Cordain fra Colorado State University, der i 20 år har forsket i stenalderkostens fordele for nutidens mennesker og skrevet flere bøger om emnet. Hans filosofi er den enkle, at vi skal spise som vores forfædre gjorde, før landbruget blev udbredt. Det er ikke mindst hans bog ”The Paleo Diet”, der har fået mange til at se lyset og kaste sig ud i at spise som i stenalderen.

Med stjernekokken Thomas Rode i spidsen er stenalderkost de senere år blevet rigtig moderne her i landet. Han skiftede det, han selv kalder en usund livsstil, ud med en kost, der ligner den, vores forfædre spiste, med det resultat, at han både fik mere energi og tabte sig.

Masser af mennesker – især mænd – følger hans kostråd og de opskrifter, han har udgivet i bogen Stenalderkost. Og efter sigende skulle hans restaurant med stenaldermad i København være rigtig godt besøgt.

Når det især er mænd, der er faldet for den nye madtrend, hænger det sandsynligvis sammen med, at kød udgør omkring 65 procent af kosten, hvis man følger tilhængerne af stenalderkost. Mænd er generelt glade for at spise kød. De spiser mere kød end kvinderne og mindre grønt og frugt, ifølge undersøgelsen Danskernes Kostvaner fra 2003-2008 fra DTU.

Ligner de officielle kostråd

Et stykke hen ad vejen følger principperne i stenalderkosten ganske godt de officielle kostråd . Fisk, magert kød, grøntsager og frugt indgår også i de kostprincipper, myndighederne anbefaler os. Men vi anbefales også at spise kartofler, pasta eller ris dagligt, groft brød og at drikke mælk. Og de fødevarer er forbudt, hvis man følger stenalderprincipperne.

Ligesom der er tilhængere, er der også modstandere af stenalderkost. En del kalder den et modefænomen på linje med andre diæter, der i en periode er det eneste saliggørende. Andre, heriblandt Sisse Fagt, der er seniorrådgiver hos Danmark Tekniske Universitet Fødevareinstituttet, mener, at stenalderdiæten ikke nødvendigvis er kilden til et sundt liv.

En kost uden mejeriprodukter og brød kræver, at man sætter sig ind i, hvordan man får de næringsstoffer, der normalt kommer fra mejerivarerne og brødet, for eksempel kalk, mener hun.

Lektor, PhD Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet tror ikke, at stenalderkosten betyder, at man kommer til at mangle kalk . I diæten indgår for eksempel æg, som er en god kilde til kalk, og også andre af de tilladte fødevarer indeholder kalk. Men han understreger, at man faktisk ikke ved, om stenalderkost er sund eller usund.

- Som udgangspunkt vil jeg tro, at man får dækket sine næringsbehov, hvis man følger principperne i stenalderkosten. Men vi mangler dokumentation for, om kosten er sundere og bedre end den anbefalede, siger han.

Altså den anbefalede – ikke hvad vi faktisk spiser, understreger han.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sund men besværlig

- Jeg vil da tro, at stenalderkosten er ret sund. Men den er rigtig svær at følge. Diæten er meget restriktiv i forhold til det, vi normalt spiser. Det har selvfølgelig ikke noget med sundhed at gøre, men spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at spise, som stenalder-principperne anbefaler, siger Thomas Meinert Larsen.

Han peger også på, at de store kødmængder – specielt hvis det drejer sig om forarbejdet kød – øger mænds risiko for tyktarmskræft. Det viser adskillige undersøgelser, men man ved ikke, om det er kødet i sig selv eller forarbejdningen, der er årsagen.

Mange, der har skiftet deres hidtidige kost ud med stenalderkost fortæller, at de har fået langt større energi og har tabt adskillige kilo. Det betvivler Thomas Meinert Larsen ikke, men han sætter et stort spørgsmålstegn ved, om det er stenalderkosten alene, der er årsagen.

- Spørgsmålet er, om ikke de ville have nået samme resultat, hvis de i stedet var sprunget til den anbefalede kost, siger han.

I stenalderkosten er slik, kager og sodavand på forbudt-listen. Og netop de ting udgør en stor del af det, vi normalt spiser.

- Så bare ved at skære de usunde ting væk, får man mere energi og vil også få et vægttab, siger Thomas Meinert Larsen, der understeger, at kager, slik og sodavand heller ikke indgår i de officielle kostråd .

Ikke dyrere

Mange af de fødevarer, der indgår i stenalderkosten, hører til i den dyre ende af skalaen. Kød, fisk, nødder og frugt koster. Derfor mener mange, at det er dyrt at følge principperne i stenalderkosten. Det afviser tilhængere som Thomas Rode ikke, men peger samtidig på, at kager, slik, junkfood og sodavand jo også koster. Så når regnebrættet gøres op, er stenalderkosten ikke meget dyrere end den normale danske kost, siger en række tilhængere på blandt andet hjemmesiden stenalderkost.dk.

Annonce (læs videre nedenfor)

Programmeret til stenalderkost

Filosofien bag stenalderkosten er, at vores gener ikke har ændret sig synderligt de sidste 10.000 år, og vi derfor er programmeret til en kost som den, vores forfædre spiste, før landbruget blev udbredt.

Det er da også sådan, at man normalt forventer, at tilpasning til nye fødevarer tager op mod 50.000 til 100.000 år. Vi er altså stadig genetisk programmeret til en kost, som den vores forfædre havde til rådighed, siger overlæge og klinisk lektor på Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Peter K.A. Jensen.

Vi ville altså have bedst af at spise som vore forfædre, siger Peter K.A. Jensen, der er overbevist om, at vi ville kunne undgå en række livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes , hvis vi lever som stenaldermanden. Men lever fuldt ud som vores forfædre – altså også rører os meget mere, end vi gør.

- Vores forfædre var slanke, fordi de rørte sig mere, men også fordi det kød, de spiste var fedtfattig i modsætning til meget af det kød, vi har til rådighed i dag. I det hele taget spiste de ikke nær så meget, som vi gør i dag, siger han.

Selvom vores gener stadig passer bedst til stenalderkosten, er der dog sket tilpasninger, så de befolkningsgrupper, som de nordeuropæriske, der har vænnet sig til at drikke mælk og spise mælkeprodukter, tåler dem, fortæller Peter K. A Jensen. Andre befolkningsgrupper, der ikke har tradition for at drikke mælk udover ammeperioden, tåler ikke mælken.

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 21.07.2014

Annonce