Sund i den søde juletid

Juletid er hyggetid! Vi skal rigtig være sammen, bage, drikke gløgg, spise masser af godter og nyde al den gode julemad. Men hvordan kommer man bedst gennem december uden at spise og drikke sig tyk og trind? Og med julehumøret i top?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Når dagene bliver korte i december, er det næsten, som om kroppen skriger på ekstra kalorier. Vi putter os indenfor med tændte lys og guffer i os, næsten som bjørne i hi. Og lidt fornuft var der måske i det dengang, da julemad var sulemad. Det var ok at guffe i sig og lade ekstra fedtdepoter sætte sig som reserver til resten af den lange, mørke vinter. Men i dag bliver det ekstra fedt siddende som sidebensfedt. Og så snart nytårsraketterne er fejet op ude på vejen, styrter vi ind og hopper i træningstøjet og planlægger januars slankekur. Men det er faktisk både sværere og mere usundt, når vægten går op og ned, end når den er stabil. Det samme gælder kondien og vores forhold til de våde varer.

Heldigvis behøver december ikke være så usund. Hvis man lige stopper op og lægger en slagplan inden første december, kan man sagtens nyde julens glæder med god og sund samvittighed – og krop.

Fed mad med måde

Der er i øvrigt også god fornuft i at tænke på fedtindtaget ved julebordet, for ifølge Per Brændgaard, der er cand. scient. i human ernæring, er der en øget sundhedsrisiko ved indtag af fed mad:

- De meget fede måltider øger risikoen for dannelse af blodpropper i de følgende timer. Det gælder især, hvis måltidet har et højt indhold af mættet fedt, som julemaden ofte har - for eksempel and, flæsk, smør og fløde, forklarer Per Brændgaard. Det vil dog kun føre til en egentlig blodprop, hvis der samtidig er en betydelig grad af åreforsnævring til stede, tilføjer Brændgård.

Heldigvis skal julen heller ikke forsages helt. Ved for eksempel at gøre måltiderne på hverdagene lidt grønnere og lidt sundere end ellers, kan man godt tillade dig at spise sovs og flæskesvær til lørdagsmiddagen og nyde sylten til julefrokosten, forklarer madskribent Hanne Hauerslev, der er tidligere redaktør i Hjerteforeningen. Hun minder om, at det som bekendt er vigtigere, hvad man putter i munden mellem nytår og jul, end hvad der ryger ned mellem jul og nytår! Helt generelt er det i alle tilfælde en god idé at passe på med fedtprocenten, så man ikke tager på og skal til at tabe sig igen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Små portioner

I det hele taget drejer det sig om at tænke i små, sunde indslag og overveje mængden af mad, man indtager.

- Tænk også over, hvor store portioner mad, du sætter til livs. Mere fedt i maden giver en fornemmelse af tunghed, og fordøjelsen kan få det sværere. Det er nemlig et større arbejde for kroppen at nedbryde den fede julemad, forklarer Ginny Rhodes, der er formand for Foreningen af Kliniske diætister.

De store måltider gør det også svært at vænne sig til igen at spise mindre. Når man i en periode har tvunget mavesækken til at udvide sig, så går der lidt tid, før systemet er normaliseret igen, forklarer Ginny Rhodes. Derfor er januar egentlig en dårlig måned at starte en slankekur i. Hvis man netop har vænnet systemet til at spise ekstra meget mad, og så pludselig skifter til at spise meget mindre, så opleves ændringen større og det bliver sværere.

Sunde julegodter

Andre gode fif kan være at servere sunde julegodter. Det er årstid for masser af appelsiner og mandariner. Juleæblerne pynter desuden flot i frugtskålen, og nødder og tørret frugt er sundere slik end chokolade og marcipan – selvom det også feder.

Man kan nemt komme til at spise sig til ekstra kilo ved at spise kiks og kager - også uden for meget fedt i, forklarer Ginny Rhodes. Det samme gælder konfekt, chokolade og så videre. En noget overset madgruppe er faktisk også de tørrede frugter og nødder. Det er ganske vist sunde, men der er rigtig mange kalorier i.

Brug eventuelt også små skåle, der rummer mindre end store. Det kan være en hjælp til at moderere mængden af de godter, man spiser.

Motion øger forbrændingen

- En helt anden og rigtig god måde at holde en sund jul på, er at lægge regelmæssig motion ind i kalenderen. Hvis man sørger for at holde sig i god form, øges forbrændingen, og fedtet sætter sig ikke så let, siger Per Brændgaard.

Mange gange gør det det også lettere at sige nej til gløgg nummer to, hvis man ved, at man skal ud og motionere næste morgen. Gå eller løb også en tur inden julens store måltider – så kan kroppen bedre fordøje julemaden.

Fordel genstandene

- Vores alkoholforbrug varierer ikke kun i løbet af ugen men også i løbet af året. Især er der tradition for at drikke lidt ekstra i december. Det bekræfter både danske og internationale undersøgelser, fortæller Mette Riegels fra Sundhedsstyrelsen.

Det er en god idé at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om aldrig at drikke mere end fem genstande på en aften. Det er meget mere skadeligt at drikke store mængder alkohol på én gang end at fordele forbruget over flere dage. Hvis man holder sig under de fem genstande, undgår man også lettere at blive for beruset.

Beslut dig for, hvor meget alkohol du vil drikke, før du går til julefest. Aftal på forhånd hvem der skal køre hjem. Og spis og drik med god samvittighed de få gange, det er din tur til at slappe af og nyde festen.

Den mørke tid

Med til en god jul hører også glæde. Og for de fleste er julen da også en glædens tid.

- Men netop det, at alle andre tilsyneladende hygger sig, er med til at forstærke følelsen af ensomhed og depression hos dem, der ikke har det så let. Hos psykologerne er der faktisk allermest travlt omkring jul, fortæller psykolog Tue Toft fra Psykologhuset i Odense.

Det er også i ferierne og ved højtiderne, mange familiekonflikter blusser op. Vi har bedre tid til at være sammen, og højsæsonen for parterapi og skilsmisser ligger ofte få uger efter højtiderne.

- Netop i julen er der mange store forventninger til, at nu skal vi have det rart: Alt skal være perfekt, både hjemmet, gaverne, maden og familien. Samtidig er det mørkt og gråt udenfor, vi har ekstra travlt med at nå det hele – og det koster penge alt sammen. Der er virkelig grobund for stress og depressioner, siger Tue Toft.

Planlæg og uddelegér

Man kan heldigvis selv gøre meget for at undgå julestress, for planlægning mindsker stress.

Hvis man ved, at den dato bager vi, den dato laver vi pakkekalender, på den køber vi julegaver, henter juletræ osv., så tårner julens projekter sig ikke op i samme grad og giver stress.

Rent praktisk er det en idé at uddelegere opgaverne til julens fester. Bed for eksempel gæsterne om at bage småkager og tage dem med - eller om at komme lidt før og pynte juletræ sammen med børnene.

Heldigvis er det også, som om julens glæde og fred er godt for de fleste, tilføjer psykologen. De ekstra fridage og festen for lyset, der vender tilbage, er også en lise for sindet i den mørke tid.

Så meget kan du tåle
Sukker: Sund kost må ifølge Fødevarestyrelsen højst indeholde 10 procent sukker. Det betyder, at et barn højst må spise 30-60 gram sukker om dagen og en voksen 55-70 gram. Til sammenligning indeholder en halv liter cola for eksempel 50 gram sukker, og en Yankiebar 40 gram sukker. Sukker fra frugt og grønt tæller ikke med i regnskabet.
 
Alkohol: Ifølge Kræftens Bekæmpelse er alkohol kræftfremkaldende, så det sundeste er helt at undgå det. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd maksimalt drikker 21 genstande om ugen, og kvinder højst 14. Jo mindre jo bedre. Genstandsgrænsen fortæller ikke, hvor meget man bør drikke, den påpeger, hvor meget man maksimalt bør indtage. Unge under 16 bør slet ikke drikke alkohol. Det samme gælder gravide. Desuden anbefales det, at man aldrig drikker mere end 5 genstande på en dag. Et glas eller to om dagen skader mindre end 10 genstande på en aften.
 
Mad: Spis seks stykker frugt og grønt om dagen – også i julemåneden. Det holder kroppen sund og beskytter mod livsstilssygdomme. Spis efter tallerkenmodellen, der siger at 1/3 skal være kød eller fisk, 1/3 grøntsager og 1/3 kartofler, ris eller pasta. Husk at drikke rigeligt med vand og spar på sukker, salt og fedt. Brug så vidt muligt vegetabilsk fedt frem for smør og andet animalsk fedt.
 
Motion: Pulsen skal op mindst en halv time om dagen – og gerne mere et par gange om ugen. Tag cyklen til arbejde, løb en tur, tag trappen og hold møder mens I går en tur. Vej dig en gang om ugen. Så kan du nå at slå bremsen i, hvis vægten er på vej op.

Sidst opdateret: 12.12.2007