Hvor farligt er det at køre bil, når man er ung?
Gennem de sidste 10 år (2001-2010) er antallet af dræbte og tilskadekomne generelt faldet til et historisk lavt niveau. Det gælder ikke kun i Danmark, men også internationalt. I 2010 blev 42 unge bilister i alderen 18-24 år dræbt, mens 211 kom alvorligt til skade i den danske trafik. Af disse var cirka 80 procent unge mænd.
Trods den positive udvikling er unge bilister dog fortsat overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Således har de 18-19-årige bilister 12-13 gange større risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade end bilister i alderen 55-64 år har.
Hvilke uheld er karakteristiske for unge bilister?
I cirka 13 procent af de uheld, hvor en motorfører (fører af et motorkøretøj hvortil der kræves kørekort) i alderen 18-24 år er involveret, er den unge fører påvirket af alkohol . I gennemsnit har de unge en promille på 1,30.
To uheldssituationer er særlig karakteristiske for unge motorførere: Eneuheld og mødeuheld.
-
Eneuheld er kendetegnet ved, at den unge mister herredømmet over køretøjet, uden at der er andre køretøjer involveret.
- Mødeuheld er kendetegnet ved, at den unge kolliderer frontalt med en modkørende trafikant.
53 procent af de unge motorføreres uheld sker uden for bymæssig bebyggelse. Sammenlignet med øvrige aldersgrupper sker der relativt flere personskadeuheld med unge motorførere i weekenden samt i aften og nattetimerne.
Hvorfor er unge overrepræsenteret i færdselsuheldsstatistikken?
En lang række faktorer bidrager til, at unge motorførere er overrepræsenteret i færdselsuheldsstatistikken. Disse faktorer kan dog i store træk reduceres til to grundlæggende problemstillinger: 1) De unge bilisters manglende køreerfaring, 2) De unge bilisters unge alder.
1. Manglende køreerfaring
Alle, der lige har fået kørekort, har øget risiko for at blive involveret i et færdselsuheld. De fleste tager dog kørekort, når de er 18-19 år gamle. Derfor er effekten af manglende køreerfaring særlig markant blandt unge. For at køre trafiksikkert, er det ikke tilstrækkeligt at være fortrolig med gearskift, koblingspunkt og andre køretekniske færdigheder. At kunne ”læse trafikken”, det vil sige at kunne forstå trafiksituationen og forudse hvordan trafikbilledet vil udvikle sig længere fremme, er afgørende for at kunne køre trafiksikkert.
At ”læse trafikken” omfatter ikke kun de andre trafikanters hastighed, placering, eventuelle fejl og så videre, men også en forståelse for betydningen af vejens udformning og omgivelser herunder bakker, sving, nedsat sigtbarhed, parkerede biler med videre. Evnen til at ”læse trafikken” og justere sin egen adfærd efter de aktuelle forhold bliver opbygget over tid på baggrund af praktisk køreerfaring. De unges manglende køreerfaring medfører, at deres evne til at ”læse trafikken” og tilpasse egen adfærd på en hensigtsmæssig måde er begrænset. Manglende køreerfaring medfører endvidere, at de skal bruge en større del af deres opmærksomhed på gearskift og så videre. Dermed er der færre ressourcer til rådighed til at være opmærksom på trafikken. Samlet fører dette til, at unge let ender i en trafiksituation, der kan føre til uheld.
2. Ung alder
Unge får kørekort i en periode af deres liv, hvor det sociale samvær med kammerater er meget vigtigt. Der er mange fester, stor aktivitet i aften- og nattetimerne og stor tilgængelighed af alkohol og euforiserende stoffer . Dertil kommer, at de unge er optaget af at ”finde sig selv”, frigøre sig fra forældrene og af at udvikle en større grad af selvstændighed. En bil giver mulighed for selvstændig mobilitet og kan danne en ramme om samvær med kammerater for eksempel på vej til/fra fest eller på ture, hvor der cruises for at have det sjovt, men uden at skulle et bestemt sted hen.
For nogle unge er bilen således et særdeles attraktivt element i ungdomslivet. Fra et trafiksikkerhedssynspunkt er det imidlertid uheldigt, idet det medfører, at motivationen til at vælge en kørestil der giver mulighed for status og anerkendelse, fart og spænding med kammerater, demonstration af egne kørefærdigheder er større end motivationen til at vælge en trafiksikker kørestil. Konsekvensen er en risikobetonet kørestil for eksempel i form af høj fart, risikovillighed og manglende overholdelse af færdselsregler med øget risiko for uheld til følge.
I de senere år er man i stigende grad blevet opmærksom på, at det neurobiologiske grundlag for beslutningstagning, impulskontrol og konsekvensvurdering hos mennesker først er færdigudviklet i slutningen af 20’erne. Det er sandsynligt, at dette bidrager til unge bilisters øgede uheldsrisiko, men der er stor mangel på viden om, på hvilken måde og i hvilket omfang dette er tilfældet. Samlet bidrager kombinationen af den aldersrelaterede livsstil og de udviklingsmæssige udfordringer dog til en øget uheldsrisiko som følge af en risikobetonet kørestil og kørsel i risikofyldte situationer.
Hvordan kan de unge sikre sig bedst i trafikken?
-
Overhold færdselsreglerne: Først og fremmest er det vigtigt at overholde færdselsreglerne, at tilpasse sin kørehastighed efter forholdene og at koncentrere sig om at køre bil og dermed undgå distraktion fra andre aktiviteter som for eksempel at tale i mobiltelefon, snakke og fjolle med højrøstede passagerer, spise mad, drikke sodavand, skifte CD og så videre.
-
Hold afstand: Nogle uheld skyldes, at andre trafikanter laver fejl, er alkoholpåvirkede eller lignende. De unge kan derfor bidrage til at sikre sig selv i trafikken ved at sørge for, at der er tilstrækkelig afstand til andre trafikanter. Dermed er der tid til at nå at opfatte og reagere på en uventet situation. Jo hurtigere man kører, jo længere skal afstanden være, for at det er muligt at nå at bremse eller undvige i en uventet situation.
-
Aftal hvem der kører hjem: Når de unge skal til fest, er det vigtigt, at de allerede inden festen starter, har en realistisk plan for, hvordan de kommer sikkert hjem, ellers er der stor risiko for at blive involveret i spirituskørsel.
- Sig fra: Endelig er det vigtigt, at de unge støtter hinanden i trafiksikker adfærd og siger fra, selv om det kan være svært, hvis en ven/veninde for eksempel kører spritkørsel, kører for hurtigt eller kører uden sele. Man kan for eksempel sige fra ved at lade være med at køre med kammerater, der kører risikobetonet, man kan bede vedkommende om at sætte farten ned, eller bede om at blive sat af. Hvis en kammerat har tænkt sig at køre spirituskørsel, kan man prøve at overtale vedkommende til at lade være, forsøge at få fat i bilnøglerne, forhindre vedkommende i at sætte sig ind i bilen eller kontakte vedkommendes forældre eller en anden voksen person.
Hvordan kan forældre hjælpe?
-
Vær en god rollemodel: Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem forældres og deres børn adfærd i trafikken. Hvis forældre gerne vil øge trafiksikkerheden for unge er det således først og fremmest vigtigt, at de selv er gode rollemodeller, der overholder færdselsloven og kører trafiksikkert.
-
Lær den unge at læse trafikken: Endvidere er det vigtigt, at de aktivt hjælper de unge til at lære at ”læse trafikken” ved, gennem dialog, at rose sikker kørsel og korrigere mindre sikker kørsel. Forældre kan også hjælpe ved at sikre sig, at de unge ved, at de skal undgå farlige situationer for eksempel at køre med støjende og berusede passagerer, køre når de er trætte, køre dagen efter at de har været berusede, og køre, mens de laver andre ting - eksempelvis at tale i mobiltelefon.
-
Lav klare aftaler: Endelig er det vigtigt, at forældrene taler om trafiksikkerhed med de unge og laver klare aftaler vedr. forskellige risikosituationer - det være sig alkohol, fart og sikkerhedssele. Aftalerne kan eventuelt justeres i takt med, at den unge får øget kørselserfaring. Hvis de unge benytter forældrenes bil, kan forældrene undlade at udlåne bilen til risikokørsel som cruising eller kørsel til/fra fest og sanktionere risikokørsel med manglende adgang til forældrenes bil.
- Hent eller bring den unge: Endelig kan forældre bidrage til øget trafiksikkerhed ved at reducere omfanget af kørsel i risikosituationer ved selv at hente og bringe de unge og deres kammerater for eksempel til fester eller give dem penge til en taxa hjem.