Giv sundhedskontoen et eftersyn

Giv sundhedskontoen et eftersyn

Ved halvtredsårsalderen kommer livsstilssygdommene, og de kommer ofte så snigende, at man ikke opdager dem i tide. Derfor anbefaler mange læger, at man får tjekket, hvordan helbredet egentlig har det. Andre advarer dog mod at spilde ressourcerne på raske mennesker.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

De fleste er klar over, at pensionskontoen skal have et grundigt eftersyn, når man runder de 50. For så er det ved at være sidste chance for at få bragt den ajour, hvis saldoen viser en fremtid, der ikke giver plads til det sjove. Det samme gælder for sundhedskontoen. Det er nemlig nu, livsstilssygdommene dukker op – ofte så snigende, at man ikke opdager dem, før det er for sendt.

Men det er aldrig for sent at forsøge at få kontoen til at balancere bedre. Ved at få foretaget et tjek af helbredet kan man få klar besked på, om der er noget, der halter. Og så er det ikke alene en fordel for den enkelte at få klarhed over eventuelle helbredsskavanker, det er også godt for samfundsøkonomien, hvis danskerne forebygger i stedet for at helbrede.

Det flytter noget

Det såkaldte Sundhedsprojekt Ebeltoft, der blev indledt i 1991 og løb over fem år, viste, at et simpelt helbredstjek og en efterfølgende grundig samtale hos den praktiserende læge gjorde et drastisk indhug i de sygdomme, der slår flest danskere ihjel – nemlig hjertekarsygdomme. Projektet viste, at det kan lade sig gøre at halvere antallet af personer med høj risiko for hjertekar-sygdom på kun fem år. I forsøget deltog 2000 borgere mellem 30 og 50 år.

"For at opnå sådan en succesrate er det meget vigtigt, at helbredstjekket følges op med en samtale og forklaring fra lægen", siger læge Heidi Søbirk, der er en af de to læger bag konsulentfirmaet Livlægerne.

I Holbæk kommune har Livlægerne gennemført stress-og livsstilsseminarer for 1.500 medarbejdere, og da kommunen gjorde resultatet op efter seks måneder, viste det sig, at 60 procent oplyste, at de var blevet mindre stressede og havde fået en sundere livsstil. Så nu får alle kommunens medarbejdere tilbuddet.

Den ændrede livsstil hos de mange medarbejdere skyldes efter Heidi Søbirks bedste overbevisning ikke alene, at de sort på hvidt har fået besked på, om kolesteroltallet, blodtrykket eller vægten er for høj. Den skyldes først og fremmest, at de via en samtale med lægerne har fået viden og indsigt i, hvilken risiko der gemmer sig bag tallene og fået råd om, hvad der skal til for at ændre dem.

"Hvis ikke man giver folk en forklaring, så sker der ikke noget. Men får de en forklaring og en forståelse af, at de altså selv kan gøre noget, så batter det meget", siger Heidi Søbirk.

Annonce (læs videre nedenfor)

Luskede sygdomme

I lægekredse er der delte meninger om, hvorvidt det er en god ide at bruge halvtredsårsdagen på et helbredstjek. Der er ingen tvivl om, at det netop er i den alder, livsstilssygdommene viser sig - især hjertekarsygdomme , men også diabetes 2 og forhøjet blodtryk . Og det gælder for dem alle, at de er ”luskede” sygdomme, som man ikke umiddelbart kan se, man lider af. Men alligevel mener især mange praktiserende læger, at man skal passe på ikke at bruge ressourcerne på raske patienter.

Til dem hører Troels Bové, der er praktiserende læge i Nr. Lyndelse på Fyn. Han får mange henvendelser fra patienter, der gerne lige vil have et helbredstjek, men må skuffe dem med, at sådan en undersøgelse, hvor man bliver testet for lidt af hvert, den kan de ikke få hos ham.

"Den er ikke noget værd. Vi er jo ikke udstyret med et multistik, hvor man bare sådan lige kan få en profil over, hvordan helbredet ser ud", siger han.

Men det betyder ikke, at han bare afviser patienterne. Selvom det, som han siger, ofte drejer sig om patienter, der har lidt dårlig samvittighed og i øvrigt er sendt af sted af konen, tager han alvorligt, at der bag deres ønske om et tjek også ligger ”en lille bekymring”.

"Man skal passe på ikke at spilde sin tid på de raske, så man ikke kan behandle de syge, siger han, men understreger dog samtidig, at det i mange tilfælde alligevel er uhyre relevant at undersøge visse ting."

Det gælder for eksempel blodtrykket, som han mener, det næsten altid er relevant at kontrollere, og det er også muligt, at det er relevant at tage et EKG, at kontrollere lungefunktionen og se på blodsukkeret. Men der skal være en årsag til, at han som læge kaster sig ud i det.

Når en patient beder ham om et helbredstjek er hans spørgsmål ”Hvad tænker du på, hvad er dine egne overvejelser?” Og så bliver det hurtigt til en snak om, hvordan patienten egentlig har det. Har han eller hun symptomer, er der sukkersyge i familien, ryger vedkommende, er patienten overvægtig osv. Han forsøger altså først og fremmest at skabe sig et overblik over, om der er noget, der rent faktisk giver anledning til yderligere undersøgelser.

Den motiverende samtale

Hvis ikke der er symptomer eller andet, der direkte fører til undersøgelser, er hans tilbud en motiverende samtale, der som regel handler om indsats mod livsstilssygdomme som rygestop, at patienten bør tabe sig, motionere mere o.l. Den slags samtaler er en sygesikringsydelse og dermed gratis for patienten i modsætning til et helbredstjek, hvor der ikke er en egentlig anledning til de forskellige undersøgelser.

Det er spild af penge at sende alle 50-årige til et årligt tjek. Vi kommer til at bruge alle pengene på de raske, hvis de praktiserende læger kaster sig ud i det. Og efter min mening giver de undersøgelser, der tilbydes af private klinikker, og som i øvrigt koster i tusindvis af kroner, ikke nødvendigvis et bedre helbred. Det, man tjekker, er apparatfejl, men en lang række af det, man kontrollerer, er overhovedet ikke egnet til screening, siger han. For eksempel nævner han tilbud om måling af kolesteroltallet. ”Folk skulle hellere se sig i spejlet. Viser det for meget fedt om maven, er der nok årsag til at kontrollere, om kolesteroltallet er for højt, men at tjekke alle, kan ikke bruges til noget, siger Troels Bové.

Hans råd er, at man skal gå til lægen, hvis man har symptomer. Det er vigtigt. Og så skal man også gå til sin læge, hvis man har svært ved at gøre det, man egentlig gerne ville. Hvis man gerne vil holde op med at ryge , tabe sig eller motionere mere , men ikke kan komme i gang, kan en motiverende samtale hos lægen ofte være det, der skal til.

Annonce (læs videre nedenfor)

Tjek hvor tit?

Men der er altså også læger, der mener, at regelmæssige helbredstjek er et fornuftigt råd. Heidi Søbirk er en af dem.

Hun mener, at det for de fleste over 50 år er tilstrækkeligt med et helbredstjek hvert eller hvert andet år, men understreger samtidig, at det er ikke muligt at opstille helt klare regler. For lider man for eksempel af forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal, er man ryger, overvægtig, eller har man samme forhold til motion som fanden har til bibelen, så er det klogt at opsøge lægen oftere. Og så skal man også være opmærksom på sine gener, mener Heidi Søbirk. Hvis der i ens familie er tilfælde af tidlig død på grund af eksempelvis en blodprop, så bør man få tjekket sit helbred oftere.

Stor spændvidde

Et helbredstjek er ikke bare et helbredstjek. Udbuddet er stort og går lige fra enkle målinger af blodtryk, blodsukker og kolesterolindhold til de mere forkromede og meget omfattende tilbud, der både kan inkludere røntgenundersøgelser, ultralydsskanninger og for eksempel kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Ifølge Heidi Søbirk kan en helbredsundersøgelse bestå af følgende fire elementer:

  • personligt interview

  • undersøgelse, test

  • rådgivning

  • opfølgning.

Det personlige interview tager sigte på at kortlægge tidligere og nuværende sygdomme, arvelige sygdomme, risikofaktorer i arbejdsmiljøet og en livsstilsanalyse.

Den lægelige undersøgelse og test kan bestå af en top-til-tå undersøgelse, forskellige blodprøver, for eksempel kolesteroltal, blodsukker og blodprocent, urinprøve, blodtryksmåling, vægt og fedtprocent, stresstest, måling af lungefunktionen, konditionstest og hjertediagram i hvile og under arbejde.

Rådgivningen handler om, at lægen gennemgår resultaterne, udarbejder en risikoprofil, rådgiver om, hvordan patienten kan nedsætte risikoen for livsstilssygdomme. I samarbejde med den enkelte person udarbejdes en handlingsplan for, at det kan ske.

Desuden er det væsentligt, at en helbredsundersøgelse følges op af en fornyet samtale om, hvordan det går for patienten at følge handlingsplanen. Det kan for eksempel være at tabe sig , få mere motion, holde op med at ryge osv. Der kan foretages yderligere test for at se, om patientens anstrengelser har båret frugt. Endelig kan det være hensigtsmæssigt at justere handlingsplanen og sætte sig nye mål.

Sundhed er handling

Det er ikke gjort med at få kortlagt, hvordan helbredet ser ud. Det er patienten, der skal gennemføre de ændringer af livsstilen, der skal til, hvis undersøgelsen afdækker problemer med helbredet.

Først og fremmest skal rygerne lægge tobakken på hylden. Rygning er den største risikofaktor for hjertekarsygdomme. Tre ud af fire, der får en blodprop i en yngre alder, er rygere. Men efter bare et års røgfrihed er risikoen for hjertesygdom halveret, og risikoen falder for hver røgfri dag. Dernæst er der også rigtig mange på 50+, der vil have godt af mere motion og at lægge kosten om, så idealvægten kan holdes. Overvægt belaster kroppen og øger risikoen for en lang række sygdomme som diabetes og blodprop i hjertet og hjernen. Så fornuftig kost med masser af grønt og frugt kombineret med motion er vigtigt værktøjer til en sundere livsstil.

"Sundhed er ikke behandling – men handling, understreger Heidi Søbirk. Selv om mange kender en, der har røget hele sit liv og ikke blevet syg af det, er det ikke sikkert, man selv er lige så heldig. Og det er en dårlig undskyldning for bare at lade stå til. Men baserer heller ikke sin økonomi på at vinde i lotto", siger hun.

Vi står i kø hos lægen
Danskerne står i kø for at ændre livsstil, viser de nyeste tal fra PLO, Praktiserende Lægers Organisation. Siden april 2006 har praktiserende læger haft mulighed for at tilbyde patienter den såkaldte ”Aftalt Forebyggelseskonsultation” – en slags rådgivende helbredstjek hos egen læge – og det tilbud er slået igennem over hele landet. Faktisk dobbelt så godt som forventet: I 2007 er ydelsen blevet benyttet næsten 800.000 gange mod forventet 400.000.

Sidst opdateret: 19.05.2008