De blivende, kroniske nyrelidelser kan have mange årsager. En af de hyppigste er den kroniske nyrebetændelse, som kan være til stede i det skjulte i mange år og helt uden symptomer. Ved et tilfælde afsløres måske æggehvide eller blod i urinen og let forhøjet blodtryk. Der er ikke tale om en egentlig infektion, så antibiotika hjælper ikke. I visse tilfælde kan man dog tilbyde medicinsk behandling.
Som sagt kan man leve i mange år, uden at sygdommen viser sig. Men senere i forløbet kan blodtryksforhøjelsen og eventuel væskeophobning i kroppen - som udtryk for nedsat nyrefunktion - tage til. I det hele taget er det karakteristisk, at man får:
Træthed
kvalme
hovedpine
øjensymptomer
Nyreskade kan i øvrigt have mange andre årsager. Fælles er, at nyrelidelsen er led i en anden, grundlæggende lidelse, der ligger til grund for nyreskaden:
Akut og kronisk infektion ,
bindevævssygdom, som Lupus hjerte-karsygdom
forgiftninger
Det er typisk, at dine nyrer ikke er i stand til at holde æggehvidestof - protein - tilbage. Det store tab af det specielle æggehvidestof - albumin - fører til væskeophobning i kroppen men påvirker også fedtstofskiftet. Derved øges kolesterolet i blodet.
Behandlingen er først og fremmest rettet mod den tilgrundliggende sygdom, hvis den da er tilgængelig for behandling. Ellers drejer det sig om at mindske symptomerne ved hjælp af medicin og ved visse diætforskrifter. Blandt andet skal kosten være saltfattig. Tilstanden har nok umiddelbart et kronisk, det vil sige blivende præg. Men i mange tilfælde svinder symptomerne fra nyrerne efterhånden, især hvis det lykkes at behandle grundlidelsen. Hvis nyren har taget varig skade, kan dialyse komme på tale eller nyretransplantation.
Sidst opdateret: 14.02.2001