Derfor svigter immunforsvaret hos ældre

Ældre bliver lettere syge og rammes hårdere af infektionssygdomme. Derfor er de en af de grupper, man skal passe særligt godt på, som f.eks under en COVID-19-epidemi. Årsagen er, at ældres immunforsvar ikke fungerer så godt som hos voksne og børn. Her kan du blive klogere på hvorfor.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Ældre er mere udsatte for sygdomme, fordi deres immunforsvar er ringere. Har du også hørt det en del gange – måske senest i forbindelse med COVID-19-epidemien? Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad er det ved immunsystemet, der bliver dårligere med alderen, og kan man sige noget om, hvornår det begynder at gå ned ad bakke? Nyt & Sundt har talt med Helle Bruunsgaard, der er overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet. Her fortæller hun om nogle af de mange små finurlige mekanismer, der er skyld i, at vi med tiden bliver mere modtagelige over for virusinfektioner og har sværere ved at bekæmpe dem. Tag med på en spændende rejse ind i immunforsvarets verden.

Ældre har færre krigere at sende i kamp

Den del af immunsystemet, som er svækket hos ældre, kaldes det erhvervede immunsystem. Det består af celler, der hedder lymfocytter, og de inddeles i:

  • T-lymfocytter, der fungerer som hjælperceller
  • T-lymfocytter, der fungerer som dræberceller
  • B-lymfocytter, som har til opgave at lave antistoffer

Vi starter med de to typer T-lymfocytter – nemlig hjælpercellerne og dræbercellerne. Ældre har færre af disse celler end andre. De har altså færre krigere til rådighed, der kan bekæmpe fremmede mikroorganismer, og det er en af forklaringerne på, at deres immunforsvar er ringere.

Desuden kan man se, at T-hjælpercellerne med tiden begynder at kommunikere anderledes.

- Hos ældre udsender hjælpercellerne nogle andre signalstoffer, og det har betydning for deres samarbejde med andre celler. De bliver dårligere til at udfylde deres opgave som hjælpere for T-dræbercellerne og B-lymfocytterne, siger Helle Bruunsgaard.

Også T-dræbercellerne er dårligere til at løse deres opgave i ældre menneskers kroppe. De er mindre vagtsomme og reagerer på langt færre fremmede organismer. Det skyldes dels, at dræbercellerne ikke får tilstrækkelig hjælp fra hjælpercellerne, og dels har de formentlig travlt med andre gøremål.

- Hvad dræbercellerne har så travlt med, vides ikke helt. Men formentlig er de blandt andet optaget af at holde de forskellige kroniske infektioner i skak, vi har opsamlet gennem livet. Det kan f.eks. være infektion med Epstein Bar-virus, herpes- og skoldkoppevirus, som alle er virusser, der bliver i vores krop resten af livet, fortæller Helle Bruunsgaard.

Når vi f.eks. har haft skoldkopper, ligger virussen i vores nerveceller langs rygsøjlen resten af vores liv. Hvis vi af en eller anden grund bliver immunhæmmet, vandrer virussen ud i nervebanerne og giver os helvedesild. Samme reaktion ser vi ved f.eks. herpes, der også gemmer sig, og hvis vores immunforsvar for eksempel bliver hæmmet på grund af sygdom, får vi herpesudbrud, bedre kendt som forkølelsessår.

- I løbet af livet bliver vi inficeret med mange forskellige virusser – også virus som vi aldrig mærker symptomer på, men som immunsystemet alligevel bruger kræfter på at holde nede, forklarer Helle Bruunsgaard.

Vores immunceller har en udløbsdato

Med alderen får vi altså færre hjælper- og dræberceller, der kan tage sig af indtrængende mikroorganismer. Men hvorfor falder antallet, og er det en proces, man kan standse ved at føre en sund livsstil? Desværre ikke helt. Man kan gøre noget for at undgå at slide unødigt på sit immunsystem ved for eksempel at undgå at ryge og være fysisk inaktiv eller meget overvægtig. Men antallet af lymfocytter vil aftage uanset, hvilke krumspring man foretager sig. Der er nemlig nogle biologiske mekanismer, som man ikke kan komme udenom: For det første har alle normale og sunde celler en udløbsdato og kan kun dele sig et antal gange. For det andet producerer vi færre nye T-celler, når vi bliver ældre.

- T-lymfocytter bliver produceret i knoglemarven, og inden de sendes ud i systemet, skal de en tur omkring et organ, der hedder brislen, som sidder bag brystbenet. I brislen sker der en færdigmodning af lymfocytterne, og de dårlige sorteres fra, så kun de færdiguddannede og kampdygtige lymfocytter sendes ud i systemet. Brislen er maksimalt stor i vores pubertet, men allerede fra puberteten begynder den at blive mindre. Fra at den måske vejer 30 gram hos en teenager, kan den hos en 70-årig ryge helt ned på kun fem gram, og efterhånden mest bestå af fedtvæv. Resultatet er altså, at brislen sender færre nye T-lymfocytter ud i immunsystemet, så vi alt i alt ender op med færre T-celler, fortæller Helle Bruunsgaard.

Annonce (læs videre nedenfor)

Derfor har cellerne en udløbsdato

I modsætning til cancerceller, der kan dele sig uendeligt antal gange, kan alle sunde og raske celler kun dele sig et antal gange. Grunden til det skal findes i enden af vores kromosomer, hvor der sidder det, man kalder for telomerer.

- Hver gang en celle deler sig, ryger der et stykke telomer, og når telomererne bliver meget korte, kan cellerne ikke dele sig længere, og så bliver de inaktive eller dør. Telomererne fungerer altså som en beskyttende mekanisme, som gør, at cellerne ikke kan dele sig uendeligt, men de er samtidig også en af årsagerne til, at vores lymfocytter ikke kan leve for evigt, forklarer Helle Bruunsgaard.

Ældre mangler celler til kampen mod nye virusser

Ældre har ikke bare færre krigere på banen – deres krigere er heller ikke gearet til at møde nye typer virus. De T-lymfocytter, som har patruljeret i vores krop i længere tid, har typisk bekæmpet en virus, en bakterie eller en anden modstander. Derfor er de ’uddannet’ til at reagere på en bestemt måde og være på vagt over for bestemte typer mikroorganismer.

- Når vi står over for helt nye typer virus og bakterier - som f.eks. COVID-19 – så har vi brug for at kunne mobilisere et stort antal nye celler – nogle såkaldte naive celler, der ikke allerede har en specifik ”uddannelse” eller ”hukommelse” i bagagen. Det krav kan brislen hos ældre mennesker ikke honorere, og derfor er de mere sårbare over for nye typer virus, fortæller Helle Bruunsgaard.

Ifølge Helle Bruunsgaard ved man ikke, hvorfor brislen svinder ind og bliver mindre produktiv med alderen, men i betragtning af at det allerede sker fra puberteten, er det formentlig hormonelt betinget.

Annonce (læs videre nedenfor)

Derfor virker vacciner dårligere på ældre

Og så vender vi lige for en kort stund tilbage til den sidste gruppe lymfocytter, som vi startede med at introducere – nemlig B-lymfocytterne, der står for produktionen af antistoffer. For at kunne lave antistoffer skal de have hjælp fra T-hjælpercellerne, men i takt med at hjælpercellerne bliver dårligere hjælpere, bliver B-lymfocytterne også ringere til at producere antistoffer.

- Ældre har skrøbelighed - en nedsat reservekapacitet – og det har deres immunsystem også. Det vil sige, at det går meget godt til daglig, men hvis de bliver udfordret, kan de ikke få sat den effektive immunrespons i gang, som der er behov for, og så får de alvorligere infektioner. For eksempel får ældre oftere lungebetændelser i forbindelse med influenza, og så er der også en lang række bakterielle infektioner, for eksempel urinsvejsinfektioner, som er milde forløb hos unge, men som kan ramme ældre meget hårdt.

Når en ældre får en virusinfektion, producerer vedkommende altså ikke så mange præcise antistoffer og opbygger dermed heller ikke så god immunitet over for virussen. Det betyder, at man risikerer at blive syg af den samme virus en gang til. Det samme princip gør sig gældende i forbindelse med vaccination.

- Når man vaccinerer mod f.eks. influenza, udsætter man personen for en inaktiv form for virus, så vedkommende danner antistoffer mod virusset. Da ældre menneskers produktion af antistoffer er lavere end unges, virker vacciner derfor også dårligere på gamle end på unge. De har altså højere risiko for at få den influenza, de er blevet vaccineret mod, fortæller Helle Bruunsgaard.

I mange tilfælde vil de antistoffer, de trods alt har produceret, dog gøre, at de får et mildere sygdomsforløb.

Vi bliver mere skrøbelige med alderen

Helle Bruunsgaard understreger, at det dog ikke kun er det svigtende immunsystem, der gør, at vi med alderen bliver mere skrøbelige og syge.

- Immunsystemet er kun én brik i alderssvækkelsen og én forklaring på, hvorfor vi rammes hårdere af infektioner, når vi bliver ældre. Vi får knogleskørhed, vi får hormonelle forandringer, der gør, at vi lettere får urinvejsinfektioner, og så får vi dårligere blodomløb, der blandt andet har betydning for vores evne til at hele sår. Dertil kommer at stort set alle kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, gigt og KOL er forbundet med det, der kaldes kronisk inflammation. Altså hvor der er en form for irritationstilstand i kroppen, der konstant aktiverer immunsystemet og dermed tærer på det, siger hun.

Når man er velbehandlet – det vil sige tager sin medicin og har sygdommen og symptomerne under kontrol – dæmper man den kroniske inflammation, og dermed dæmper man også immunaktiveringen. Og det er ikke bare hensigtsmæssigt i forhold til at passe godt på sit immunsystem:

- En kronisk inflammation kan faktisk også øge risikoen en smule for at udvikle cancer, siger Helle Bruunsgaard og fortæller, at der i 2017 blev publiceret et studie, hvor forskerne med et stof gik ind og blokerede inflammationen hos mennesker med hjertekarsygdom. Her så man, at de fik lavere risiko for at udvikle lungekræft. Helle Bruunsgaard understreger dog, at immunforsvaret er en kompliceret proces, som man langt fra har klarlagt:

- Vi har rigtig mange studier og data, der viser hvordan immunsystemet ændres med alderen, men vi har ikke så meget data på, hvordan vi kan koble ændringerne direkte sammen med bestemte infektioner eller sygdomme. Vi er derfor ikke så langt, at vi ud fra antallet af immunceller kan forudse, hvilke infektionssygdomme vi risikerer at få. Det er for komplekst. Men vi ved, at kronisk inflammation kan slide på immunforsvaret og øge modtageligheden over for sygdom, og at ældres risiko for at dø er større, hvis de har forandringer i deres immunsystem, der gør det mindre kampdygtigt, siger hun.

Immunforsvaret er ikke bygget til høj alder

Ifølge overlægen er det er svært at sætte alder på, hvornår det går ned ad bakke for vores immunsystem.

- Hos folk på 80-90 år kan vi se et markant nedsat antal lymfocytter. Men det er jo også helt naturligt, hvis du tænker på, hvad mennesket er skabt til. Grundlæggende er det jo, at vi skal lave nogle børn. Vi er ikke skabt til at leve, til vi er 90-100 år. Nogle af os gør det, og det er bare bonus, men så langt er immunsystemet ikke tænkt til at række, siger Helle Bruunsgaard.

Herhjemme får man tilbud om vaccination mod influenza, når man er 65 år, fordi man generelt set har større risiko for alvorligere forløb.

- Men det er ikke sådan, at man kan sige, at styrtdykket i immunforsvaret præcis sker der. Samtidig vil det også være forskelligt fra menneske til menneske, for der er stor variation inden for 65-70-åriges helbredstilstand, livsstil og hvor mange sygdomme de døjer med, påpeger hun.

Der er nemlig nogle forhold, der gør, at man slider mere eller mindre på sit immunforsvar, fortæller Helle Bruunsgaard:

- Lever man for eksempel med en kronisk ikke-velbehandlet tilstand, som fx hjertekarsygdom, gigt eller diabetes, der gør, at ens immunsystem er kronisk aktiveret, vil man have en høj aktivitet af immunceller, der deler sig, så cellernes telomerer – og dermed cellens levetid - bliver kortere. På den måde sker der et slid på immunsystemet. Korte telomerer ser man typisk hos personer med kroniske infektioner, hos folk med medfødte immundefekter, hos rygere og hos meget overvægtige.

Sidst opdateret: 23.10.2020