Annonce

Sådan opdager du diabetes

Omkring 76.000 danskere går rundt med uopdaget type 2 diabetes. Når diabetes ikke bliver opdaget og behandlet, kan det have konsekvenser for helbredet på længere sigt. Derfor er det en god idé at vide, hvem der er i risiko, og at lære tegnene på diabetes at kende.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Når vi taler om uopdaget diabetes, er det type 2, vi taler om. Type 1 kan man nemlig ikke gå rundt med ret lang tid, før man mærker til sygdommen. Derimod kan man godt gå rundt med type 2 diabetes længe uden at have de helt store symptomer. Det forklarer Michael Røder, som er klinikchef og specialeansvarlig overlæge på Steno Diabetes Center Odense.

Belaster organerne

Problemet er, at selvom man ikke har symptomer, så kan det høje blodsukker, der hører diabetes til, give forandringer i forskellige organer.

- Man kan sige lidt populært, at det høje blodsukker belaster organerne. Det belaster især øjnene og visse nervefunktioner og ens nyrer. Og det medfører, at hvis man går rundt med det her længe – diabetes udvikler sig ikke over uger eller måneder, men år - så kan man have fået begyndende skader på øjnene eller nyreskader. Derfor er det vigtigt, at man stiller diagnosen så tidligt som muligt, så man undgår skader, som man ikke kan rette op på igen, fortæller Michael Røder.

Han uddyber om nerveskader:

- Det man oftest ser, er nerveskader i benene. De kan dog også ses i hænderne. Man kan få føleforstyrrelser og smerter, og nogle kan få balanceproblemer. Det er særligt skidt, hvis man er ældre, da et fald indebærer større risiko for at brække noget.

Symptomerne kan være svære at opdage

Tegnene på type 2 diabetes kan være svære at se, da de ofte er lidt utydelige.

- De klassiske symptomer er der ikke ret mange, der melder om, f.eks. at man bliver mere tørstig og skal tisse meget. Det kan skyldes, at ændringerne sker gradvist, og nogle tilskriver det alderen. Symptomerne er sådan lidt mere diffuse. Man bliver mere træt, og man skal måske oftere op at tisse om natten. Man får flere infektioner, f.eks. tendens til svampeinfektioner, infektioner i huden og blærebetændelser. Nogle kan have synsforstyrrelser. Det skyldes ikke de forandringer på nethinden, som kan opstå ved ubehandlet diabetes i længere tid, men det høje blodsukker i sig selv, fortæller Michael Røder.

Også vægttab står ofte på listen over symptomer, men det oplever han dog sjældent i klinikken.

Tegn på diabetes

  • Træthed og utilpashed

  • Nattetisseri

  • Infektioner i huden, svampeinfektioner og blærebetændelser

  • Synsforstyrrelser

  • Længere sårheling

  • Kløe i skridtet

  • Tørst og hyppig vandladning

Find ud af, om du er i særlig risiko

Netop fordi symptomerne kan være svære at genkende, er det en god idé at vide, om man er i særlig risiko for at udvikle type 2 diabetes. Her er især overvægt og diabetes i familien relevante.

- Hvis man går rundt og er overvægtig i længere tid, så bør man screenes for diabetes. Især jo ældre man bliver, for risikoen stiger med alderen. Har man diabetes i familien, har man også betydeligt øget risiko. Hvis man ikke har nogen i familien, der har diabetes, så er ens risiko omkring 4-5 procent. Hvis f.eks. ens mor har diabetes, så stiger risikoen med op til 8 gange. Hvis begge forældre har diabetes, så ryger risikoen helt op på 80 procent. Det handler ikke kun om, at man måske lever som sine forældre og f.eks. er overvægtig og inaktiv, men der er helt klart noget genetik, som spiller ind, forklarer Michael Røder,

og fortsætter:

- Også kvinder, som tidligere har haft graviditetsdiabetes, har øget risiko for at udvikle diabetes senere i livet. Hvis man følger de her kvinder i 10 år efter, at de har født, så udvikler halvdelen af dem diabetes, hvis ikke man gør noget – med det forstår man livsstilsændringer, som at være fysisk aktiv, normalvægtig og spise sundt. En andel vil dog udvikle diabetes på trods af livsstilsændringer, fordi de er arveligt disponeret.

Lidt flere mænd rammes

Diabetes opdages typisk omkring 40-60-årsalderen og rammer lidt flere mænd end kvinder. Michael Røders bud på en forklaring er, at mænd har lidt mere tendens til at blive mere inaktive, når de bliver midaldrende, og at fedtet sætter sig lidt mere omkring maven på mænd, hvilket er forbundet med større risiko.

Man kan godt være slank, men få diabetes, men det ses ikke særligt hyppigt. 80 procent af dem, som får diabetes, er overvægtige. Nogle er arveligt mere disponeret for at udvikle diabetes, sådan at de kan få det på trods af en aktiv og sund livsstil.

Bedre screening

Netop fordi symptomerne kan være svære at genkende, er det særlig vigtigt, at praktiserende læger screener for diabetes hos dem, som er i særlig risiko. Og det er de blevet rigtig gode til, fortæller Michael Røder. Det betyder, at sygdommen opdages tidligere, og at færre derfor får følgesygdomme, og dermed lever de også længere.

- Hvis man kigger 20 år tilbage, kan man se, at omkring halvdelen af dem, som fik stillet diagnosen type 2 diabetes, havde følgesygdomme med øjen-, nyre- eller nerveskader. I dag er lægerne heldigvis blevet meget bedre til at screene, og den andel er nu meget lavere.

Simpelt at undersøge for diabetes

Det er ret enkelt at få taget en diabetesprøve. Det er en enkelt blodprøve for såkaldt ‘langtidsblodsukker’ (HbA1c), som kan tages i en fingerspids. Viser prøven forhøjede værdier, gentager man målingen en anden dag for at sikre, at det er rigtigt. Hvis næste prøve også er forhøjet, så har man i princippet diabetes. Behandlingen er oftest livsstilsændringer som mere motion og sundere kost og medicinsk behandling i form af tabletter. Det er de færreste, som har brug for insulin fra starten.


Sidst opdateret: 02.12.2021

Annonce