Annonce

Atopisk dermatitis

Hvad er atopisk dermatitis?

Atopisk dermatitis (atopisk eksem) er en hyppig hudsygdom karakteriseret ved tør hud og svært kløende eksem.

Det er en kronisk sygdom, det vil sige den kan behandles, men ikke helbredes.

Når man lider af atopisk eksem er ens hudbarriere svækket. Med en svækket hudbarriere, er huden dårligere til at beskytte os mod udefrakommende faktorer som allergifremkaldende stoffer, irritanter og bakterier. Immunforsvaret reagerer på den svækkede barriere, og der skabes en betændelsestilstand (inflammation) i huden.

Hvem får atopisk dermatitis?

Atopisk eksem debuterer ofte i barndommen, og forsvinder hos mange når de bliver voksne. Atopisk eksem kaldes lidt misvisende ”børneeksem”, men det er ikke kun børn der lider af sygdommen. Op til 10 % af voksne lider af sygdommen (sammenlignet med op til 20 % af børn). Atopisk eksem debuterer ofte inden for det første leveår, men sygdommen kan også først debutere i voksenlivet. Der er større sandsynlighed for at symptomerne fortsætter ind i voksenalderen, hvis man samtidig lider af astma og/eller høfeber og sygdommen debuterer i tidlig barndom. Atopisk eksem udgør sammen med astma og høfeber de ”atopiske sygdomme”. Lider man af en af disse, har man betydelig øget risiko for at få en af de andre, og for at videregive en af de tre sygdomme til sine børn.

Hvordan viser atopisk dermatitis sig?

Atopisk eksem kan variere i sværhedsgrad og kategoriseres i mild, moderat og svær sygdom. Sværhedsgraden varierer ikke kun fra person til person, men kan også variere hos den samme person gennem livet. Eksemet kan blusse op og forværres i perioder, hvor man er udsat for stress, udtørrer huden mere end vanligt (varme bade, brug af sæbe) eller er i vejrforhold, der udtørrer huden. En læge kan vurdere sværhedsgraden ud fra hvor stor en del af kroppen der er påvirket og hvordan læsionerne ser ud.

Hvorfor får man atopisk eksem?

Man kender endnu ikke den fulde forklaring på, hvorfor nogle får atopisk eksem, og andre ikke gør, men man ved at sygdommen skyldes en kombination af flere faktorer, som arv, miljø, et overaktivt immunforsvar og ubalance i hudmikrobiomet (bakteriesammensætningen på huden). Atopisk eksem er en arvelig sygdom, og hvis begge forældre har atopisk eksem, har man selv 70 % sandsynlighed for at få sygdommen. 30 % af personer med atopisk eksem, har en mutation i et gen der producerer et protein med betydning for hudens barrierefunktion (fillagrinmutation). Patienter med filaggrinmutation har hyppigere de andre atopiske sygdomme (høfeber og astma), og har som voksne en øget tendens til at udvikle håndeksem.

Bakterier og atopisk eksem

Ved atopisk eksem er der en øget mængde bakterier på huden, og dette kan i sig selv forværre eksemet. Gule stafylokokker (Staphylococcus aureus) findes på huden hos mere end halvdelen af alle med atopisk eksem og de har lettere ved at sætte sig på hud med nedsat hudbarriere. Det er ikke i sig selv behandlingskrævende, men kan i nogle tilfælde medføre infektioner i huden. Herpesinfektioner kan, hos patienter med atopisk eksem, sprede sig i huden og blive mere udbredte end hos i øvrigt hudraske.

Fødemiddelallergi og atopisk eksem

Fødemiddelallergi forekommer hos en lille del af børn med atopisk eksem, og oftest hos børn under skolealderen. Allergi over for mælk og æg er hyppigst, men også peanuts, nødder og andre allergier kan påvises. Mistænker man fødemiddelallergi skal man få det påvist hos lægen, og børn med atopisk eksem skal kun holde diæt, hvis fødemiddelallergi er påvist hos lægen.

Hvad er symptomerne på atopisk dermatitis?

Atopisk eksem viser sig forskellige steder på kroppen, afhængig af ens alder.

Hos små børn (under 2 år) er udslættet rødt og huden ru og der kan ses små knopper, særligt i ansigtet. Udslættet sidder hyppigst i ansigtet og på strækkesiderne af arme og ben. Det er karakteristisk at bleområdet går frit. Eksemet er svært kløende og børnene kan være så generet at de græder meget og sover dårligt.

Hos lidt større børn (over 2 år) er udslættet rødt og fortykket, og der kan være kradsemærker. Udslættet sidder symmetrisk i bøjefurerne (albuebøjningerne og knæhaserne) og på kroppen.

Hos voksne er udslættet ofte præget af kroniske forandringer, som tør og fortykket hud, der kan være præget af kradsemærker. Her sidder udslættet symmetrisk typisk i bøjefurerne, på kroppen, hænder, hals og ansigt. I ansigtet sidder det ofte rundt om øjnene. Sygdommen kan hos voksne også præsentere sig udelukkende som kronisk håndeksem eller kun involvere hoved-hals området.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles hos praktiserende læge eller en speciallæge i hudsygdomme (dermatolog). Diagnosen stilles her ud fra sygehistorie, eksemets udseende, og hvor det er på kroppen. Lægen vil i tillæg til ovennævnte, spørge ind til om du lider af astma eller høfeber og om du har nogle allergier. En eventuel allergiudredning vil foregå hos hudlægen, enten i en hudlægepraksis eller på en hudafdeling på et hospital.

Hvordan behandles atopisk dermatitis?

Behandling af atopisk eksem er forebyggende og lindrende, men da det er en kronisk sygdom, findes der ikke nogen behandling der er helbredende. Ud fra sværhedsgraden af sygdommen, vil lægen beslutte hvilken behandling der er mest effektiv.

Lokalbehandling

Lokalbehandling (creme eller salve) med binyrebarkhormon er førstevalgsbehandling. Binyrebarkhormon hæmmer immunsystemets aktivitet, der er overaktivt hos personer med atopisk eksem. Lokalbehandling med binyrebarkhormon er relevant uanset sværhedsgraden af eksem, men har man mild-moderat atopisk eksem, kan det være tilstrækkelig behandling.

Hvis behandlingen med binyrebarkhormon ikke er nok, kan man forsøge med en anden lokalbehandling, der også påvirker immunsystemet i huden. Denne stofgruppe hedder Calcineurinhæmmere (tacrolimus og pimecrolimus). Lokalbehandling foregår i eget hjem, men behandlingen er receptkrævende.

Hvis eksemet er inficeret, kan det være relevant at behandle med antibiotika eller bade med kaliumpermanganat (røde bade). Badene finder sted på hudafdelingen på hospitalet.

Lysbehandling med UV-stråler kan have en effekt på hudkløen og kan komme på tale ved længerevarende, kronisk eksem. Behandling vil foregå hos en hudlæge, enten i en praksis eller på hospitalet.

Systemisk behandling

Hos patienter med moderat-svær atopisk eksem, kan systemisk behandling gives i de tilfælde, hvor lokalbehandling ikke er tilstrækkelig.

Der findes forskellige systemiske behandlinger, der alle påvirker aktiviteten i immunforsvaret (prednisolon, ciclosporin, azathioprin, methotrexat).

For nylig er der i hospitalsregi blevet godkendt et biologisk lægemiddel til behandling af moderat-svær atopisk eksem (dupilumab). Behandling består af et specifikt antistof, der hæmmer overaktiviteten i immunforsvaret. Behandlingen kan tilbydes, hvis der er forsøgt med anden systemisk behandling uden tilstrækkelig effekt.

Systemisk behandling ordineres af en hudlæge, og kan finde sted enten i speciallægepraksis eller på en hudafdeling på hospitalet, undtagen ved biologisk behandling, der kun kan tilbydes i hospitalsregi.

Hvad kan man selv gøre?

Lider man af atopisk eksem er der flere ting man selv kan gøre for at mindske generne af eksemet. Har man atopisk eksem har man tør hud, og tør hud klør. Det er derfor meget vigtigt at anvende fugtighedscreme og gerne meget af den mindst to gange om dagen. Fugtighedscremen skal være fed og gerne uparfumeret, men ellers er der frit valg på alle hylder. Det vigtigste er at få den brugt både som barn og voksen. Holdes huden fugtig, bedres hudens barrierefunktion.

Udover at komme den tørre hud til livs ved at bruge fugtighedscreme kan man undgå lange, varme bade, meget sæbe og produkter med allergifremkaldende stoffer. Nogle vil også opleve at bestemte typer materialer kradser, som f.eks. uld, og her kan man med fordel vælge bomuld eller silke i stedet. Hos nogle personer kan stress forværre symptomerne, og er det tilfældet, kan man forsøge at mindske stressede perioder. Inden valg af karrierevej, kan man overveje at undgå meget stressende erhverv samt erhverv der slider på huden på hænderne. På landets hudafdelinger er der eksemskoler, hvor der undervises i sygdommen, og hvordan man kan leve bedst muligt med den.

Udsigt for fremtiden

Afhængig af sygdommens sværhedsgrad, kan atopisk eksem være en svær sygdom at leve med, med betydelig nedsat livskvalitet, på grund af kløe som ødelægger nattesøvnen og kan forstyrre koncentrationsevnen og sociale- og fysiske aktiviteter. Atopisk eksem er vist at medføre øget sygefravær og nedsat uddannelsesniveau. Eksemet begynder som regel i spædbarnsalderen, men mange vokser fra det inden puberteten. Atopisk eksem kan undtagelsesvis begynde hos større børn og voksne.

Mere end 60 % er symptomfrie ved puberteten, men nogle får tilbagefald af sygdommen og får omfattende gener også som voksne. En del får også astma og høfeber.

25-50 % af personer med atopisk eksem i barnealderen udvikler håndeksem som voksne. Hos personer, hvor symptomerne på atopisk eksem er forsvundet i voksenalderen, er der stadig en øget risiko for at udvikle håndeksem. Det betyder, at patienter med nuværende eller tidligere atopisk eksem bør vælge et arbejde, hvor hænderne ikke udtørres eller er i kontakt med allergifremkaldende stoffer.

Læs mere om EKSEM

Sidst opdateret: 06.10.2021

Medicin som kan anvendes

Annonce