Du er ikke alene

Hver anden mand mellem 40 og 80 har problemer med potensen. Men det er ikke noget, de taler om, og der går alt for lang tid, før de gør noget ved det, selvom næsten alle potensproblemer kan behandles.

Det er ikke noget, vi taler om. Impotens er et tabu for de allerfleste mænd – et problem de holder for sig selv. Men virkeligheden er den, at rigtig mange mænd oplever problemer med potensen på et eller andet tidspunkt i livet. Faktisk er hver anden mand mellem 40 og 80 år impotent i forskellige grader.

Det viser en undersøgelse, som speciallæge i urologi og kirurgi Peter Lyngdorf har foretaget. Peter Lyngdorf er specialist i seksuelle dysfunktioner og driver blandt andet en klinik i Gentofte.

Hans undersøgelse viser også, at hver sjette i samme aldersgruppe er totalt impotente. De fleste af dem i den ældste del af gruppen, for impotens hænger også sammen med alder. Men altså ikke kun alder.

Der findes utrolig mange myter om potensproblemer. En af dem er, at det er noget, der foregår i hjernen. Men det er kun delvist sandt. Lysten til sex og evnen til at få rejsning påvirkes ganske vist af, hvordan vi har det psykisk. Men i mange tilfælde har potensproblemer fysiske årsager.

75 procent skyldes sygdom

En anden myte er, at det går over af sig selv. Men det løser altså ikke problemer, at man ignorerer det. Tværtimod. Hvis manden presser sig selv, kan det give præstationsangst, der helt kan blokere for den normale funktion. Og det værste er, at man ved at ignorere erektionsproblemerne aldrig finder den egentlige årsag til dem.

I omkring 75 procent af tilfældene skyldes problemer med erektionen sygdomme med åreforkalkning som den helt dominerende årsag. Andre er diabetes , højt blodtryk , bivirkninger af medicin, hormonforstyrrelser eller konsekvens af operation, fortæller Peter Lyngdorf. De sidste 25 procent har en psykisk årsag, som for eksempel stress , problemer i parforholdet eller angsten for ikke at kunne præstere.

Og netop det sidste er sandsynligvis årsagen til, at der kommer flere og flere yngre mænd med potensproblemer.

- Kvinderne – især de yngre - er blevet mere krævende, når det gælder sex. De vil ikke længere bare have sex på mandens præmisser, og det er der en del mænd, der lider under. De får præstationsangst og dermed potensproblemer, siger Peter Lyngdorf.

Svært at erkende

Mænd reagerer ret ens, når de første gang oplever, at potensen svigter. De bliver forskrækkede og flove. Dernæst forsøger de at finde en forklaring. ”Det er også fordi, jeg har haft for travlt, har problemer på arbejdet eller konen er også så sur”. Men det værste er, at de føler sig fuldstændig magtesløse, fordi de ikke kan klare den opgave, som en mand skal kunne.

Men alligevel går der rigtig lang tid, før mænd søger hjælp. Det er næsten enslydende, at der går to år fra manden første gang oplever problemet, til han går til lægen, fortæller Peter Lyngdorf. Og det hænger igen sammen med, at mænd er rigtig gode til at finde en undskyldning for den manglende potens. Det er næsten uoverstigeligt at erkende med sig selv, at der er noget galt, og at man skal søge hjælp.

Så de slår sig til tåls med tingenes tilstand. Ofte så længe, at det giver problemer i ægteskabet, fordi de finder undskyldninger for ikke at have sex, hvad der så let får partneren til at tro, at det er hende, der er noget galt med, eller at manden har en anden. For typisk fortæller mænd det ikke til deres kone, hvis de har potensproblemer.

- Problemer med sexlivet er ligesom inkontinens og depression noget af det mest tabuiserede. Mændene bliver flove over for konen, og holder det for sig selv. Hvis de i stedet lærte at sige til hende, at ”det går altså ikke ret godt med min potens, og det har ikke noget med dig at gøre”, kunne de undgå at få de problemer i ægteskabet, som ofte følger potensproblemer, siger Peter Lyngdorf.

De fleste kan hjælpes

For der er hjælp at få. Først og fremmest potensfremmende medicin som Viagra, Cialis eller Levitra. De tre stoffer er ligeværdige. Men kun hver tiende prøver den medicin trods det, at den hjælper i 80 procent at tilfældene, siger Peter Lyngdorf. Han understreger, at flere kunne have glæde af potensfremmende midler, hvis de vel at mærke bruges på den rigtige måde. Og det tvivler han på, at de bliver.

Det skyldes blandt andet, at der har været talt meget om, at de potensfremmende piller giver hjerteproblemer. Hvad de ikke gør generelt, understreger Peter Lyngdorf. Der er dog en gruppe patienter, der ikke kan bruge Viagra. Det drejer sig om mennesker, som lider af alvorlige hjertekarlidelser og/eller er i behandling med præparater mod brystsmerter, som for eksempel Nitroglycerin. Hos dem kan Viagra resultere i et pludseligt blodtryksfald, som kan være livsfarligt. Men myten har betydet, at mange læger og patienter er blevet bange for at tage en normal stor dosis. I stedet får mændene en lille dosis, og det hjælper altså ikke.

I de tilfælde, hvor den potensfremmende medicin ikke hjælper – eller hvor den holder op med at virke igen – kan nogle mænd have glæde af indsprøjtninger med et karudvidende stof i penis. Manden skal selv sprøjte stoffet ind, og det er der ikke mange, der har mod på. Så det er ikke særligt brugt.

Hvis erektionsproblemerne skyldes for lavt testosteronniveau, kan det behandles med hormoner, og i sidste ende kan manden få opereret en protese ind. Den behandlingsform er dog så godt som ikke-eksisterende her i landet, hvor der kun foretages 25 operationer om året. Det er absolut sidste valg, som man kun tyr til, hvis alle andre behandlinger er prøvet uden held.

Peter Lyngdorf understreger, at potensfremmende midler ikke gør det alene, hvis der ligger en psykisk årsag til grund for erektionsproblemerne. Så skal der sexologisk behandling til som samtaleterapi med patienten og helst også partnere. For selvom problemet kun er hos manden, er man to om samlivet og sexlivet.

Selvom stort set alle potensproblemer kan behandles, er der også de mænd, der må erkende, at der ikke er noget at gøre. Men det betyder bestemt ikke, at man må give afkald på én af livets store glæder og adspredelser – nemlig den seksuelle udfoldelse. Seksuallivet går ikke i stå, fordi manden ikke kan få rejsning.

- Der er mange måder, at have et sexliv på. Og man kan godt få orgasme, selvom man er impotent, Det kræver naturligvis en omstilling fra begge parter, når seksuallivet skal tilfredsstilles på anden vis. Men problemet er ofte ikke større, end at man kan løse det, siger Peter Lyngdorf.

Find dig ikke i potensproblemer

Der findes en lang række medicinske og andre behandlinger med potensfremmende piller – PDE-5-hæmmere som de absolut mest brugte. Så gå til lægen, hvis du har problemer med potensen. Behandlingsmulighederne er:

• PDE-5-hæmmere: Viagra, Cialis og Levitra: Disse midler er førstevalget og kan bruges til alle typer potensproblemer uanset årsagen. De tre præparater er lige effektive. Den væsentligste forskel ligger i virkningsvarigheden. Den er for Viagra 6-8 timer, for Levitra 8-10 timer og for Cialis op til 36 timer. Bivirkninger ved anvendelse af Viagra: hovedpine, rødme i ansigtet og lettere synsforstyrrelser. For Levitra og Cialis kan ses hovedpine og rødme i ansigtet. Bivirkningerne bliver mindre og mindre ved længere tids anvendelse af præparatet. Taget under ét vil PDE-5-hæmmere virke på cirka 70 procent af alle patienter.

• Injektionsbehandling: Injektionsbehandling bruges til patienter, som ikke har gavn af tabletbehandling. Det aktive stof indsprøjtes direkte i svulmelegemerne i penis. 75–80 procent af patienterne vil have gavn af stoffet, men cirka 10 procent af alle oplever at indsprøjtningen giver kraftige smerter. Mange patienter ophører med behandlingen, fordi de finder det problematisk, at de skal stikke sig selv i penis før hvert samleje.

• Muse: Ved denne behandling anbringes det aktive stof, PGE1, i urinrøret. Det medfører rejsning hos 20–30 procent af patienterne. Men stoffet har en række bivirkninger, blandt andet smertefuld vandladning.

• Vacuum-pumpe: Denne behandlingstype består af tre enheder. Et cylindrisk rør, en pumpe og en gummiring. Penis anbringes i det cylindriske rør, og der dannes med pumpen et vakuum omkring penis. Herved bliver blodet trukket ud i penis, som øges i omfang og størrelse, svarende til en normal rejsning af den yderste del af penis. Mange patienter har dog meget svært ved at opnå rejsning af penis ved denne metode.

• Penisproteser: Hvis ingen af de øvrige behandlingsmuligheder virker, vil sidste mulighed være at indsætte en penisprotese. Metoden bruges stort set ikke. Det er en udpræget specialist-opgave og kræver nøje undersøgelse og vurdering af patienten, inden det kan komme på tale. Til forskel fra andre indgreb vil indsættelse af penisprotese være et indgreb, hvor cellerne i svulmelegemerne vil blive ødelagt.

Når årsagen er psykisk

Problemer med potensen skyldes for 25 procents vedkommende psykiske problemer som for eksempel stress , problemer på arbejdet eller præstationsangst. De problemer skal behandles sideløbende med en evt. medicinsk behandling – helst sammen med partneren. For man er to om sex- og samlivet.

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?