Kvinder i overgangsalderen udsættes for forvirrende debat om bioidentiske hormoner.
- Ny viden om din sundhed -
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Er du kvinde på vej mod overgangsalderen og har du søgt efter mulige behandlinger for symptomer som hedeture og humørsvingninger, er du måske stødt på begrebet 'bioidentiske hormoner'.
De seneste år er ordene med stigende hyppighed dukket op i dameblade, på blogs og til foredrag om kvinders overgangsalder. Men desværre er debatten præget af misforståelser og forvirring.
Der har bredt sig en forestilling om, at kvinder kun har to valg. På den ende side: De bioidentiske hormoner, der er 'naturlige', sikre, plantebaserede og kun fås hos alternative behandlere, i udlandet eller på specialklinikker. På den anden side medicinalindustriens 'farlige' og 'unaturlige' hormoner, som kan øge risikoen for brystkræft og hjertekarsygdomme.
Vrøvl i debat
Men sådan er virkeligheden ikke, fortæller speciallæge i gynækolog Christine Felding, der har stor ekspertise i kvinders overgangsalder.
"Ordene 'naturlig' og 'bioidentisk' bruges i flæng, og der er meget forvirring i den her debat. I værste fald kan det betyde, at nogle kvinder ikke får den rette behandling," siger Christine Felding.
Bioidentiske hormoner er hormoner , der i sin molekylære struktur er identiske med de hormoner, som kroppen selv producerer, eksempelvis østrogen, progesteron eller testosteron.
Det handler altså om hormonernes opbygning - ikke hvad de er lavet af eller hvem, der har lavet dem. Det er således en misforståelse, at medicinalindustrien ikke laver bioidentiske hormoner. Det gør de, og de kan fås med recept på apoteket. Eksempelvis er et af de mest brugte hormoner i Danmark, østradiol, bioidentisk.
"Bortset fra Livial er alle de østrogener, der udskrives i Danmark, bioidentiske. Det udskældte produkt Premarin, der er lavet på gravide hoppers urin, er udgået i Danmark, hvor det i modsætning til i USA aldrig har været særligt populært," fortæller Christine Felding.
Ny klinik
Herhjemme er sundhedsjournalist Sussie Sheikh en af fortalerne for bioidentiske hormoner. Hun holder blandt andet foredrag og sammen med sin mand Søren P. Sheikh, der er læge, specialist i klinisk biokemi og professor i molekylær kardiologi på Odense Universitet, har hun tidligere drevet klinikken LifeQ i Hellerup.
Hun er enig i, at debatten er forplumret:
"Det er opstået meget tvivl, fordi nogle sætter lighedstegn mellem 'bio-identiske' og 'naturlig' hormonbehandling" siger hun.
I dag er Sussie og Søren Sheikh medejere af en ny klinik på Kysthospitalet Skodsborg, hvor kvinder i overgangsalderen kan få kortlagt deres hormonniveau og få skræddersyet en bioidentisk behandling. Som Søren P. Sheikh forklarer det, befinder de sig i mellemspektret i hormondebatten.
"LifeQ’s gynækologer anvender bio-identiske hormoner, som er syntetisk fremstillet af medicinalindustrien. Forskellen er, at vi anvender cremer og gel-baserede præparater, som optages gennem huden. Disse har ikke den samme grad af bivirkninger (især risiko for blodpropper i benene og brystkræft) som tablet-behandlingen, fordi østrogener får nye kemiske grupper ’klistret på’, når hormonerne passerer igennem leveren" siger han.
Gestagener skiller vandene
Det er dog især såkaldte gestagner - der erstatter hormonet progesteron - der adskiller de 'traditionelle' fra de 'bioidentiske' behandlere. Progesteron, som normalt er noget, kroppen selv producerer, er i sagens natur bioidentisk. Men i Danmark kan hormonet ikke fås i pilleform, da de aktive stoffer nedbrydes for hurtigt i mave- og tarmsystemet.
Det er afgørende for kvinder i overgangs- eller førovergangalderen, der får tilført østrogen, at de samtidigt får tilført progesteron. Kvinder i østrogenbehandling, som har ingen eller uregelmæssig menstruation, skal have progesteron for at beskytte livmoderslimhinden mod kræft.
Typisk udskriver danske gynækologer derfor de såkaldte gestagener - syntetiske præparater, der erstatter progesteron. Men fortalerne for 'bioidentiske' mener, at gestagenerne er "unaturlige", og at kroppen har svært ved at udskille biprodukter, når hormonet nedbrydes i kroppen.
I stedet udskriver LifeQ’s gynækologer og mange andre progesteron-gel, som kvinderne skal smøre sig med.
Usikker dosis med gel
Gynækolog Christine Felding mener, at metoden med hormon-gel er usikker, da det er uklart, hvor store doser, der optages gennem huden.
"Jeg mener ikke, at progesteron-gel er nok til at beskytte livmoderslimhinden. Man kan sagtens give det alene i forbindelse med eksempelvis behandling for barnløshed, men ikke i kombination med østrogen," siger Christine Felding.
Søren Sheikh medgiver, at dosis er mere usikker med lokal behandling.
"Der er mere usikkert. Men omvendt kan der med tabletter være en fare for at give for mange hormoner, da dosis ligger fast. Man undgår desuden bivirkninger ved at bruge lokal behandling. Vi anvender også i vidt omfang hormonspiraler," siger han.
Han fremhæver, at gynækologerne på lifeQ klinik altid begynder med lave hormondoser og trapper forsigtigt op.
"Vi laver en hormonprofil på hver enkel, så vi løbende kan evaluere effekten, samt udelukke at klienter har livsstilssygdomme eller andre lidelser, der kræver behandling," siger Søren P. Sheikh.
Men gynækolog Christine Felding mener, at der er en tendens til at overdrive effekten af blodmålinger:
"Kvinder efter overgangsalderen har slet ingen østrogen. Og for kvinder, der gennemgår overgangsalderen, kræver det, at man har en række af hormonmålinger, så man ved, hvad niveauet var for eksempelvis fem år siden," siger hun.
Tidlig overgangsalder
Debatten bliver yderligere kompliceret af, at der bør skelnes mellem hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen og så yngre kvinder, der stadig producerer æg, men lider af hormonel ubalance og har symptomer på 'tidlig' overgangsalder. Ifølge Christine Felding er det en myte, at danske gynækologer ikke vil behandle kvinder, der ikke er i overgangsalderen endnu.
"Ingen gynækologer er i tvivl om, at hormoner ved for 'tidlig' overgangsalder, altså før 45 år, er vigtig. Her bør man behandle, indtil kvinden er 51 år, " siger hun.
Forvirring kan skabe frygt
Hun kan dog frygte, at forvirringen om 'bioidentiske' kontra 'syntetiske' hormoner kan afskrække nogle kvinder, der har problemer med hedeture, humørsvingninger, skedetørhed eller andre tegn på overgangsalderen, fra at få den rette hjælp.
"Danske kvinder skal ikke være bange for at gå til deres gynækolog og få afdækket, om en eventuel hormonbehandling vil virke, " siger Christine Felding. En holdning, der deles af Søren P. Shekh:
"Vores klinik skal ses som et tilbud til kvinder, der ønsker øget fokus på det fald i livskvalitet, der kan ske i forbindelse med overgangsalderen," siger han.