5-10 procent af alle danskere er laktoseintolerante og kan derfor ikke tåle mælkeprodukter. Det er helt ufarligt – men de fleste slipper aldrig af med det, og den eneste kur er at undgå mælk.
- Ny viden om din sundhed -
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Din mave puster sig op. Den rumler, så det kan høres. Og du får tynd mave. Hvis du har det sådan en times tid efter, du har drukket mælk, så er du måske laktoseintolerant . Det vil sige, at du ikke kan nedbryde mælkesukkeret laktose til mindre dele, fordi du mangler enzymet laktase i tyndtarmen. Passerer mælkesukkeret uspaltet videre til tyktarmen, opstår problemet: Mælkesukkeret svulmer op og danner gasser – og du får en mave, der brokker sig. Der er dog ingen grund til panik.
- Laktoseintolerans er ikke farligt. Og ubehaget forsvinder helt, hvis du holder op med at drikke mælk og indtage andre mælkeprodukter, understreger læge og ph.d. Johan Borisch, gastroenheden på Herlev Hospital
Arvelig intolerans forsvinder aldrig
Du kan være laktoseintolerant af to årsager. Enten fordi du har arvet den. Eller fordi du har en anden sygdom i mave-tarmkanalen, som gør, at din tyndtarm ikke kan danne det nødvendige enzym
Det giver en betændelsesreaktion i tarmen, som blandt andet resulterer i, at der dannes mindre laktase. Laktosen når derfor i større mængde end ellers ned til tyktarmen, hvor bakterierne vil kunne spalte laktose til blandt andet gas og medføre symptomer som for eksempel diarré og mavesmerter.
Hvis man er glutenintolerans reagerer kroppens immunforsvar overfor gluten i kosten. Har du arvet intolerancen, er der ikke noget at gøre: Den forsvinder aldrig, og du må lære at leve med den. Skyldes din intolerance en tarmsygdom eller glutenintolerance, så vil den forsvinde lige så snart, sygdommen er behandlet. Eksempelvis ses laktoseintolerans ofte hos personer med de inflammatoriske tarmsygdomme morbus Crohn og Colitis Ulcerosa . Også personer med glutenintolerance kan opleve laktoseintolerans, men det vil ophøre, når personen holder sig fra gluten.
Har du arvet intolerancen, er der ikke noget at gøre: Den forsvinder aldrig, og du må lære at leve med den. Skyldes din intolerance en tarmsygdom eller glutenintolerance, så vil den forsvinde lige så snart, sygdommen er behandlet.
Laktoseintolerancen optræder i forskellige grader.
- Nogle kan slet ikke nedbryde mælkesukker. Og så er der andre, som er ikke er så hårdt ramt og måske kan nedbryde 25-50 procent af mælkesukkeret. De sidste kan typisk godt tåle lidt mælk eller andre mælkeprodukter, uden at de får symptomer, forklarer Johan Burisch.
Gå til din læge
Hvis du har mistanke om, at du er laktoseintolerant, er der forskellige tests, du selv kan forsøge dig med. Men ingen af dem kan med sikkerhed afgøre, om dine symptomer lige præcis skyldes laktoseintolerans. Du kan nemlig få lignende symptomer, hvis du har irritabel tyktarm. Eller hvis din mad passerer så hurtigt gennem tyndtarmen, at enzymerne ikke når at nedbryde mælkesukkeret, og noget af det kommer ned i tyktarmen.
- Gå til din egen læge, hvis du har mistanke om, at du er laktoseintolerant, lyder rådet fra gastrologen. - Han vil undersøge dig, så du får svar på, hvad dine symptomer skyldes.
To måder at teste på
Din læge kan undersøge dig på tre måder. En, hvor han måler dit blodsukker en times tid efter, du har drukket mælk. Hvis dit blodsukker stiger, betyder det, at mælkesukkeret er blevet spaltet til mindre dele, så det kan optages i blodet. Hvis dit blodsukker ikke stiger, er mælkesukkeret passeret lige igennem tyndtarmen, og så er du laktoseintolerant.
Han kan også måle din udåndingsluft efter, du har drukket mælk. De gasser, der dannes af mælkesukkeret i tyktarmen, når man er laktoseintolerant, bliver optaget i blodet og ført videre til lungerne. Der bliver gasserne optaget i udåndingsluften – og den har så en anden sammensætning end hos mennesker, der ikke er laktoseintolerante.
Endelig kan din læge tage en blodprøve og teste dine gener. Ud fra den kan han se, om du hører til gruppen, der har arvelig laktoseintolerance.
Danskere er gode til mælk
Hvis du har mistanke om, at du er laktoseintolerant, er der forskellige tests, du selv kan forsøge dig med. Ved fødslen har alle mennesker evnen til at spalte mælkesukker. Det giver god mening i og med, at det helt lille barn får sin ernæring fra modermælk. Det er først fra barnet er fire-fem år og frem til puberteten, at den arvelige laktoseintolerans viser sig.
Det normale er, at voksne mister evnen til at spalte mælkesukker. I Danmark er fem-ti procent af den voksne befolkning laktoseintolerante, mens den i andre dele af verden er betydeligt højere, eksempelvis mister hele 40-50 procent af alle voksne afrikanere evnen til at nedbryde mælkesukker. Forskellen skyldes, at Danmark er et landbrugsland og har været det gennem århundreder. Voksne har således drukket og spist mælkeprodukter som en naturlig del af kosten, og gennem evolution (survival of the fittest) har vi bevaret evnen til at kunne nedbryde mælkesukker som voksne.
Genetisk slagsmål
Andelen af laktoseintolerante danskere ændrer sig ikke. Eller rettere: Den ændrer sig ikke for etniske danskere. Når procentdelen af laktoseintolerante alligevel er stigende i Danmark, så skyldes det, at vi har fået flere indvandrere til landet, som langt oftere er laktoseintolerante som voksne. Men hvad sker der, hvis et menneske med laktoseintolerans får børn med én, der ikke er laktoseintolerant – vil barnet så udvikle laktoseintolerans?
- Vi ved endnu ikke, hvem der vinder det genetiske slagsmål. Men vi må nok regne med, at procentdelen af voksne med laktoseintolerans stiger i årene fremover, vurderer Johan Burisch.
Fakta
Definition af laktoseintolerans
Laktoseintolerans er en mangel på evnen til at nedbryde mælkesukker, og den medfører symptomer fra mave-tarmkanalen efter indtagelse af mælk og mælkeprodukter. Du er først laktoseintolerant, når du har symptomerne på det.
Kilde: Læge og ph.d. Johan Burisch, gastroenheden på Herlev Hospital
Mælkeallergi kontra laktoseintolerans
Mælkeallergi er en overfølsomhed over for et eller flere af de mere end 25 forskellige proteiner, der findes i komælk og komælksprodukter. Når en mælkeallergiker indtager mælkeprodukter, udløser det en allergisk reaktion, som aktiverer kroppens antiimmune system. Årsagen til mælkeallergi er således helt anderledes end årsagen til laktoseintolerans, selv om symptomerne ligner hinanden. Voksne lider sjældent mælkeallergi, mens to-tre procent af alle børn fødes med den. Langt de fleste børn vokser fra allergien i løbet af de to-tre første leveår.
Kilde: Læge og ph.d. Johan Burisch, gastroenheden på Herlev Hospital
Laktosefri mælkeprodukter
Det er muligt at købe laktosefri mælkeprodukter i de danske butikker. Hvis en vare skal betegnes og mærkes som ”laktosefri”, skal den indeholde mindre end 0,01 g laktose per 100 gram. Fødevarer kan mærkes med ”lav laktose eller laktosefattig”, hvis de ikke indeholder mere end 1 gram laktose per 100 gram. Laktosefri produkter er særligt fremstillet og beregnet til personer med laktoseintolerance. Det kan for eksempel være mælk uden laktose eller mælk tilsat enzymet laktase. Læs mere på Laktoseintolerans.dk . Se også oversigt over indhold af laktose i almindelige mælkeprodukter.
Kilde: Læge og ph.d. Johan Burisch, gastroenheden på Herlev Hospital
Laktase-tabletter kan hjælpe
Hvis du for eksempel skal spise ude og ikke kan være sikker på, at maden er fri for mælk, kan du tage tabletter, der indeholder laktase. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, før du tilsætter enzymet. Der er ingen risiko for overdosering. For nogle laktoseintolerante vil det betyde, at de undgår symptomer. Du må prøve dig frem for at se, om de virker for dig. Laktase-tabletterne kan købes på apoteker og er ikke receptpligtige.
Fødevarer du skal undgå :
-
ko- og gedemælk
-
fløde fløde-oste
-
syrnede mælkeprodukter
-
fløde- og mælkeis
-
smoothies
-
bageblandinger f.eks. til pandekager
Kilde: Læge og ph.d. Johan Burisch, gastroenheden på Herlev Hospital samt min medicin.dk.
Se oversigt over indhold af laktose i mælkeprodukter her .