Når mænd er syge

Mange kvinder synes, at mænd opfører sig ynkeligt, når de får en forkølelse eller en mindre alvorlig sygdom. Men er det en sandhed eller en myte, at mænd er mere pylrede end kvinder, når de er syge? Og kan det virkelig passe, at mænd går sjældnere til lægen og kommer senere i behandling for alvorlige sygdomme? Nyt & Sundt har stillet en psykolog og en læge disse spørgsmål. Læs med, og bliv klogere på dit køn.

”Der er udbrudt mandesyge hos os. Min mand er åh så syg af en lille forkølelse og opfører sig, som om han skal dø. Han ligger bare på sofaen, jamrer dagen lang og skal vartes op. Hvor er mænd dog ynkelige, når de er syge! Hvis vi kvinder opførte os sådan, når vi er syge, ville hverdagen bryde sammen.”

Har du nogensinde hørt en kvinde tale sådan om sin syge mand? Kvinder kalder det ligefrem mandesyge, når deres mænd er helt slået ud af en mindre alvorlig sygdom. Men er der noget om det – er mænd virkelig mere pylrede end kvinder, når de er syge? Da der ikke findes entydige undersøgelser, der viser, at mænd har nogen fysisk grund til at have mere ondt end kvinder ved de samme sygdomme, har vi spurgt en psykolog.

1. Sandhed eller myte: Er mænd mere pylrede end kvinder, når de er syge?

- Det er lidt en myte, fordi vi forbinder sygdom med svaghed, og det ligger ikke i definitionen af manderollen at vise svaghed. Derfor har kvinder det med at blive dybt irriterede over deres mænd, når de er syge. Kvinder opfatter tit syge mænd som svage og ynkelige, men opfører sig som martyrer, når de selv er syge. Så skal manden høre kvinden gøre opmærksom på, at hun skal lave alt hjemme, selvom hun har 40 i feber. Så det handler om, at kvinden føler, at manden er svag, når han er syg, siger Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet.

- Manden lærer fra barnsben, at han skal være stærk. Det gør han dels gennem opdragelsen, hvor mange drenge har fået at vide, at store drenge hverken græder eller piber, når de for eksempel har slået sig. Men drengen begynder også at adskille sig fra hunkønnet, når han opdager, at han er anderledes end mor, der yder omsorg. Han skal derfor definere sig selv som noget andet. Det betyder, at han trækker sig fra mor og går ind i en drengeverden, hvor omsorg forbindes med svaghed, siger han.

- Når den syge mand alligevel lægger sig på sofaen midt i stuen med familien rundt om sig i stedet for at lide alene i soveværelset, er det fordi, han har brug for omsorg. Alle har brug for lidt omsorg engang imellem – også mænd. Mænd har nemmere ved at bede om omsorg, når de ikke fejler noget alvorligt. Mænd kan godt brokke sig og være barnlige i deres reaktioner, når de er hjemme og ikke fejler noget alvorligt. Ude ved de, at de skal tage sig sammen og være stærke, siger han.

2. Sandhed eller myte: Går mænd sjældnere til lægen og får derfor opdaget alvorlige sygdomme senere end kvinder?

Professor dr. med. Kaare Christensen fra Syddansk Universitet forsker i levealder og kønsforskelle. Han mener, at det er et paradoks, at mænd har færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder, og alligevel har mænd i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. Undersøgelser viser også, at kvinder går mere til lægen end mænd, men at mænd har en højere indlæggelsesrate.

- Fundene tyder på, at danske mænd ofte ignorerer tidlige sygdomstegn og først besøger lægen, når sygdommen giver mere alvorlige komplikationer og derfor er mere behandlingskrævende, siger Kaare Christensen.

Når det er en sandhed, at mænd går sjældnere til lægen, skyldes det ifølge Svend Aage Madsen, i høj grad manderollen og mandens opfattelse af sygdom.

- Får mænd en alvorlig diagnose, lægger de sig ikke og piber, men bliver i stedet stille og indadvendte. Vi ved fra undersøgelser, at det er kvinderne, der går i støttegrupper, når de bliver alvorligt syge. De snakker meget om sygdom med veninder og familie og søger oplysninger. Det gør mænd ikke. De taler helst ikke med andre om deres sygdom. Hos støtterådgivningerne for eksempelvis kræftramte kommer stort set ingen mænd.

Når mænd opfører sig helt anderledes end kvinder ved alvorlige sygdomme, skyldes det et levn fra en rollefordeling, som har eksisteret i næsten 40.000 år, mener Svend Aage Madsen.

- Det har ikke været produktivt for en mand at have fokus på sit helbred. Han har altid skullet passe sit arbejde, gå på jagt og i krig. Hos kvinderne har det derimod været en fordel, at de var gode til at mærke efter på sig selv for bedre at kunne tage vare på børnene. At mange mænd stadig ikke vil beskæftige sig med sit helbred er et efterslæb fra tidligere tider og ikke længere produktivt for mændene, for de dør jo tidligere end kvinderne, fordi de ikke ved nok om sygdomme. Mænd er i det hele taget mindre engageret i sundhedsbudskaber og i at mærke efter på sig selv, siger han.

Undersøgelser af sundhedssites på nettet viser, at mænd bruger dem langt mindre end kvinder. Mange mænd er underinformerede om, hvad de skal være opmærksomme på, når det gælder deres helbred. De henter information andre steder end kvinder, for eksempel i magasiner om sport og biler, hvor der jo ikke står noget om sundhed. Kvinder derimod læser ugeblade med masser information om sundhed, de ser tv-programmer om sundhed og snakker meget med hinanden om deres helbred.

Svend Aage Madsen mener desuden ikke, at der er så meget information at hente om mænds sundhed i forhold til kvinders.

- Mange flere mænd ved mere om, hvordan de skal holde øje med brystkræft hos kvinder end med prostatakræft hos dem selv. Det er opsigtsvækkende, især når der næsten er lige så mange, der dør af de to sygdomme årligt, siger han.

Kvinder har traditionelt set været bedre til at bruge sundhedssystemet. Det skyldes blandt andet, at de oftere er i kontakt med det – for eksempel i forbindelse med graviditet, fødsler og børneundersøgelser. Men Svend Aage Madsen mener, at det billede er ved at ændre sig.

- Fædrene er begyndt at gå mere til lægen med deres børn, så de dermed kommer tættere på sundhedsvæsenet. Det betyder også, at vi ser, at yngre mænd er bedre til at passe på sig selv end ældre. De går lidt hyppigere til læge end deres fædre. En del af forklaringen er også, at der efterhånden findes sundhedstilbud på de fleste arbejdspladser, som flere og flere mænd benytter sig af.

Sundhedsvæsenet har en udfordring i at finde tilbud, som passer bedre til mænd. Mange mænd synes, det er besværligt at bestille tid hos lægen til et helbredstjek og får det derfor ikke gjort. Og mange mænd bliver sendt til lægen af deres koner.

- Det er typisk mænd at sige, at det er deres kone, der har sendt dem, når lægen spørger, hvorfor han kommer. Når lægen så kan konstatere, at manden ikke fejler noget, kan manden så sige: ”Ja, det sagde jeg også til hende!”.

- Hvis man vil hjælpe sin mand med at få helbredet tjekket, er det bedste, man kan gøre, at bestille en tid for ham eller få ham til at tage derhen akut. Alternativt er det en god idé at lave automatiske indkaldelser, som manden får via en mail på sin arbejdsplads. Undersøgelser viser nemlig, at mænd gerne tager til lægen, når indkaldelsen sker automatisk, siger Svend Aage Madsen.

Forskelle på mænd og kvinder:

• Færre mænd over 16 år er langvarigt syge og hæmmet i deres daglige gøremål end kvinder. Alligevel har mænd en højere dødelighed i alle aldre.

• Kvinder har en overvægt af sygdomme med lav dødelighed, mens mænd har flere hjerte-kar-sygdomme med en højere dødelighed.

• Mænd har dårligere sundhedsvaner. De ryger og drikker mere end kvinder.

• Kvinder bruger sundhedssystemet hyppigere end mænd.

• Mænd bruger færre lægemidler end kvinder.

• Mænd går sjældnere til lægen end kvinder, men indlægges oftere.

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?