Pas på dit hjerte

Mange kvinder ved for lidt om hjertekarsygdomme og forebyggelse. Kvinder får problemer med hjertet senere end mænd, men deres symptomer er mere diffuse. Hver tredje kvinde dør af en hjertekarsygdom, så derfor er det som kvinde vigtigt at kende symptomerne, så man kan bedre sine overlevelseschancer. Her får du to eksperters svar på de 10 vigtigste spørgsmål om kvinder og hjertekarsygdom.

Hvorfor får kvinder hjertekarsygdom?

Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: De fleste risikofaktorer har begge køn tilfælles. Nogle risikofaktorer ser dog ud til at være lidt farligere for kvinder som for eksempel rygning og sukkersyge. Det handler meget om livsstil, så også forhøjet kolesterol, fysisk inaktivitet, usund kost og overvægt har stor betydning. Arvelighed har dog også en del at skulle have sagt, ligesom andre faktorer, som man selv har mindre indflydelse på som for eksempel forhøjet blodtryk. Hertil kommer psykiske og sociale faktorer – undersøgelser har vist, at uddannelsesniveau og arbejdsmæssige belastninger samt depression øger risikoen for hjertekarsygdom. Når kvinder får hjertekarsygdom, har de ikke så gode chancer for at overleve som mænd.

Hvad vil det sige at have en hjertekarsygdom?

Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: Hjertekarsygdom er en åreforsnævring, som kan sætte sig i alle pulsårer, men som især rammer hjertet, hjernen og blodforsyningen til benene.

Åreforsnævringen opstår fordi kolesterol aflejrer sig i pulsårerne. Symptomerne fra hjertet er hjertekrampe (angina pectoris) eller blodprop i hjertet. Fra hjernen er det forbigående eller vedvarende lammelser eller tale- og synsforstyrrelser, og fra benene oplever man smerter, når man går (claudicatio intermittens) og dårlig sårheling. Kvinders symptomer kan være sværere at opdage end mænds, fordi de er lidt mere diffuse.

Meget tyder dog på, at det ikke er den eneste forklaring, men om det skyldes, at der er forskel i selve sygdommen, eller om det er smertereceptorer eller måden, man opfatter symptomerne på, der er forskellige, ved vi ikke. Det kan godt være forskelle i sygdommen, fordi ældre kvinder oftere har mindre blodpropper, som ikke giver helt så voldsomme symptomer. Man kan heller ikke udelukke, at der er forskel på, hvordan sygdommen opleves – for eksempel har personer med diabetes færre symptomer end folk uden diabetes.

Hvilken indflydelse har psyken på hjertekarsygdom hos kvinder?

Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: Når man er mere eller mindre trist eller deprimeret, har man ikke overskud til at ændre sin livsstil og leve sundt. Man har sværere ved at holde op med at ryge, orker ikke at lægge sine kostvaner om og har ikke energi til at dyrke motion. Man har måske også mindre overskud til at følge lægens råd om at tage sin medicin. Alt dette betyder, at ens risiko for hjertekarsygdom ikke bliver så lav, som den kunne blive. Det kan være en naturlig forklaring på, at depression fordobler risikoen for hjertekarsygdom.

Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der bliver ramt af depression, og de fleste undersøgelser viser, at kvinder også oftere udvikler depression i forbindelse med blodprop i hjertet. Disse kvinder har også større risiko for at få nye blodpropper eller dø af deres hjertekarsygdom. Noget tyder på, at depressionen i sig selv giver en negativ påvirkning af hjertesygdommen og blodets tendens til at danne blodpropper. Det har man kunnet måle ved at sammenligne folk med og uden depression, både før og efter de har fået konstateret hjertesygdom. Uanset hvad årsagen er, er det et problem, at vi læger ikke er opmærksomme nok på disse kvinder, fordi de har en øget risiko og en dårligere prognose, og derfor har de brug for en mere intensiv hjælp.

Hvorfor har kvinder dårligere chancer for at overleve end mænd?

Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: Det kender vi ikke alle forklaringerne på. Fra internationale undersøgelser kan en del af årsagen være, at kvinder måske bliver underbehandlet. Det ser ud til, at kvinder ikke får en lige så intensiv opfølgning som mænd, de får ikke lige så meget medicin, og lidt færre kvinder får lavet indgreb i form af ballonudvidelse og bypassoperation. Vi har ikke sikre tal, for at det også er sådan i Danmark. Her har vi jo en tradition for, at kvinder lever som mænd og bliver syge som mænd, så jeg tror, at vi nok er mere opmærksomme på, at kvinder også får hjertesygdomme ligesom mænd her i Danmark i forhold til mange andre lande. Men vi har ikke gode videnskabelige undersøgelser af forskellene i Danmark, og heller ikke af, hvorfor det ser ud til, at kvinder har en dårligere prognose, når de først har fået hjertesygdom. Nogle mener, at det er et problem, at kvinders kranspulsåre er mindre end mænds, og at det kan gøre det vanskeligere at lave for eksempel en ballonudvidelse og bypassoperation, og at det kan give større risiko for komplikationer.

Er mænd mere udsatte for hjertekarsygdomme end kvinder?

Svar fra hjertespecialist Jytte Jensen: Hjertekarsygdomme er hyppigere hos mænd end hos kvinder i alle aldersgrupper. Kvinder er relativt beskyttede mod hjertekarsygdomme indtil ca. 50 års alderen, og først herefter begynder kvinder at udvikle hjertekarsygdomme. Deres udvikling af disse sygdomme er generelt 8-10 år efter mænd. Hvorfor kvinder er relativt beskyttede før menopausen, mener man skyldes en gunstig virkning af østrogen på blandt andet blodkarrene og kolesteroltallet, så åreforkalkning forhindres. Når østrogenproduktionen forsvinder ved menopausen, er karrene ikke længere beskyttede mod åreforkalkningsprocessen.

Stiger risikoen for hjertekarsygdom med alderen?

Svar fra hjertespecialist Jytte Jensen: Risikoen for hjertekarsygdom stiger med alderen hos begge køn – det vil sige, at jo ældre, man er, desto større risiko har man for at få både blodprop i hjertet og blodprop i hjernen. Her kommer den senere udvikling kvinderne til gode, men da de lever 5-6 år længere end mænd, er der samlet set flere kvinder, der dør af hjertekarsygdomme.

Hvilken betydning har stress?

Svar fra hjertespecialist Jytte Jensen: Stress medfører en lang række påvirkninger af kredsløbet med forøget adrenalin og cortisol (binyrebarkhormon), der igen fører til højere puls, højere blodtryk, åreforkalkning, med mere. Herudover vil stressede ofte have en mere usund levevis med rygning, alkohol, underlødig kost, søvnforstyrrelser og så videre, som forstærker den uheldige virkning.

Hjælper hormoner i overgangsalderen?

Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: Når kvinder går i overgangsalderen, får mange så generende symptomer, at de vælger at tage hormoner for at dæmpe symptomerne. Man troede i lang tid, at disse hormoner også beskyttede mod hjertesygdom, men store undersøgelser har nu vist, at det ikke er tilfældet, snarere tværtimod. De kvinder, som fik hormoner, havde samlet set større risiko for brystkræft og blodpropper i hjertet og hjernen. Det gjaldt især hos de ældre kvinder, men samlet set anbefaler man ikke, at kvinder med risiko for hjertekarsygdom tager hormonsubstitution. Hvis man har brug for hormoner i forbindelse med overgangsalderen, bør man nok kun tage dem i en kortere årrække.

Hvad er jeres bedste råd til at undgå hjertekarsygdom som kvinde?

Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: Jamen, det tror jeg, de fleste ved. Lev sundt – spis sund mad, dyrk motion, lad være med at ryge og hold vægten normal. Og sørg for at have det godt, så du har et godt humør det meste af tiden, har en god kontakt til familie og venner, et netværk at læne dig opad og undgå for meget stress. Det er ikke alt sammen, man selv er herre over. Hjertekarsygdomme vender også den ’tunge ende nedad’, sådan at forstå, at jo kortere uddannelse, og jo lavere man er placeret i samfundshierarkiet, desto højere er ens risiko. I disse år ser vi jo en stigende forskel i livsstil mellem rig og fattig, og det afspejler sig i risikoen for at få hjertesygdom. Men der er som nævnt meget, man selv kan gøre for at få et sundt hjerte.

Svar fra hjertespecialist Jytte Jensen: Undgå rygning, stress og overvægt! Dyrk motion! Spis fedtfattigt, varieret og masser af frugt! Og start i dag! Det gælder uanset alder.

Kend dine symptomer

Fælles for både mænd og kvinder er trykkende smerter i brystet, ofte med udstråling til venstre arm. Symptomerne opstår typisk ved fysisk anstrengelse eller i kulde. Smerterne aftager ved hvile. Hos kvinderne kan symptomerne være mindre typiske. Kvinder kan have nogle af følgende symptomer

• Åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige trykken i brystet.

• Strammende fornemmelse om brystet, der føles som en stram bh.

• Smerter i mellemgulvet.

• Hjertebanken.

• Svimmelhed.

• Koldsved.

• Kvalme.

• Smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe.

• Usædvanlig mathedsfølelse.

• Søvnforstyrrelser.

• Følelse af slaphed, især i armene.

• Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven.

• En følelse af, at noget er rivende galt.

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?