Annonce

Sådan klarer din krop affaldsstofferne

Affaldsstoffer er i bund og grund de dele af kosten, din krop ikke kan bruge til noget og derfor skiller sig af med, og for langt de fleste er det en ganske udramatisk proces, der kører helt af sig selv. Men er der noget, vi kan gøre for at hjælpe affaldsstofferne på vej?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Din krop er et fantastisk rensningsanlæg. Dine lunger udånder CO2, din lever og dine nyrer frasorterer de ting fra kosten, du ikke skal bruge og udskiller medicin- og pesticid-rester, så de ryger i toiletkummen. Kroppen sørger for, at der er balance i tingene, og at du får skilt dig af med det, der kan være giftigt for dig.

Men googler man ordet ’affaldsstoffer’, dukker der hjemmesider frem, hvor det påstås, at kroppens eget rensningsanlæg ikke altid kan følge med, fordi vi indtager for meget usund mad og mad med for mange giftstoffer. Det betyder ophobning af affaldsstoffer i kroppen og en række almindelige symptomer som træthed, koncentrationsbesvær og forstoppelse til følge. Løsningen serveres som tilskud med marietidsel, mælkebøtter, hvidløg og ingefær, som kan give udskillelsesorganerne en hjælpende hånd.

Men hvad er op og ned – er affaldsstofferne så farlige for os, sørger kroppen ikke selv for at skille sig af med det, og hvis ikke – virker kosttilskud med hvidløg og andre urter eller er det bare spild af dyre forhåbninger? Det kan du høre to eksperters vurdering af.

Affaldsstoffer er ting din krop ikke kan klare

Allerførst skal vi lige dvæle lidt ved ordet affaldsstoffer. Begrebet dækker over de ting, som kroppen har skilt sig af med, og som den ikke kan bruge. Man kunne også kalde det for restprodukter.

Susanne Bügel, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, fortæller, at kroppen udskiller affaldsstoffer via flere organer – f.eks. lungerne når vi trækker vejret. Når vi indånder luft, omsætter lungerne ilten til blodet, og herfra tager cellerne den ilt og de næringsstoffer, de har brug for. I den proces føres CO2, som er et af kroppens affaldsprodukter, med blodet tilbage til lungerne og ud med udåndingsluften. CO2 er sammen med vand slutprodukt i kroppens omsætning af næringsstoffer med mere, og det er afgørende vigtigt, at vi kan skille os af med det – ellers bliver vi syge.

Andre organer, der udskiller affaldsprodukter, er nyrerne og leveren.

- Når vi spiser, ryger maden først til mavesækken, hvor den bliver splittet ad til bittesmå stykker. Herfra går turen videre til tyndtarmen, hvor næringsstofferne optages i blodbanerne og sendes videre til leveren, forklarer Susanne Bügel.

Leveren fungerer som fordelingscentral i kroppen. I leveren metaboliseres (omdannes) både næringsstoffer og uønskede stoffer. Leveren benyttes også som depot for nogle næringsstoffer. Herfra bliver det, vi ikke har brug for, enten sendt videre via galden til vores afføring eller gennem vores blodcirkulation via nyrerne og udskilt i urinen. På den måde fungerer leveren og nyrerne som rensningsanlæg for alt, hvad vi indtager - både næringsstoffer og andet der findes i vores kost.

Lever og nyrer fungerer som afgiftningscentral

I leveren har vi nogle afgiftningssystemer, som tager sig af de giftstoffer, vi ikke kan tåle. Det består af nogle enzymer, som kan nedbryde giftstofferne og omdanne dem til stoffer, der ikke er giftige. Det kan være giftstoffer, som vores krop producerer, eller stoffer som stammer fra nedbrydningen af den kost, vi indtager.

Hvis afgiftningssystemet ikke fungerer, kan man ofte se meget tydelige tegn på forgiftning. Det fortæller overlæge Aleksander Krag, der er klinisk professor på Center for Leverforskning på fra Odense Universitetshospital:

- Gulsot er et eksempel på, at leveren ikke kan klare afgiftningsprocessen. Her bliver personen gul i huden, slimhinderne og øjnene. Den gullige farve skyldes ophobning af det gule farvestof, bilirubin, som opstår, når udslidte røde blodlegemer bliver nedbrudt i milten og i leveren. Farvestoffet passerer normalt forbi galdeblæren og videre ud i tyktarmen, hvor det gule pigment nedbrydes og giver afføringen den brune farve. Men hvis leveren fungerer dårligt, eller kroppen nedbryder flere røde blodlegemer end normalt, kan leveren ikke nå at fjerne galdefarvestoffet, og så ophobes det gule farvestof altså i kroppen, lyder hans forklaring.

Ifølge Susanne Bügel er sygdommen urinsyregigt et andet eksempel på, at kroppens afgiftningssystem ikke fungerer optimalt. Urinsyregigt opstår, når man ophober urinsyre i blodet, så små krystaller af urinsyre aflejres i leddene. Urinsyre er et affaldsstof, som opstår i vores krop, når vores celler dør, og nogle bestemte stoffer i cellerne, puriner, bliver nedbrudt. Puriner findes også i visse madvarer. Urinsyregigt kan f.eks. opstå, fordi man har arvet en nedsat evne til at udskille urinsyre eller en ubalance mellem, hvor meget urinsyre kroppen producerer, og hvor meget der udskilles gennem nyrerne. Hvis man lider af urinsyregigt, bør man derfor holde igen med purin-rig kost, som rødt kød og alkohol.

Netop alkohol er problematisk at nedbryde for en del asiatere, men her skyldes det, at de har en mutation i et enzym, der kaldes acetaldehyddehydrogenase. Når vi drikker alkohol, omdannes det til acetaldehyd i leveren. Acetaldehyd er et giftstof, som er farligt for os, så ved hjælp af acetaldehyddehydrogenase-enzymet omdanner kroppen det efterfølgende til det uskadelige stof eddikesyre, som så bliver udskilt i urinen. Hos en større del af den asiatiske befolkning fungerer enzymet ikke, og de kan derfor ikke omdanne alkoholen til eddikesyre, men får symptomer som kraftig rødmen, hedeture, hjertebanken og kvalme.

En forgiftningsreaktion kan også opstå, fordi vi får for mange næringsstoffer, som ellers er sunde for os, påpeger Susanne Bügel:

- Man kan for eksempel også få en vitaminoverdosis. Den opstår, når kroppen ikke kan håndtere og nedbryde den mængde vitaminer, du indtager, hurtigt nok.

Medicin omsættes også i leveren

Når man googler ’afgiftning af kroppen’, bliver medicin nævnt som en af de helt store syndere. Og ifølge Aleksander Krag er det også helt korrekt, at medicin kan ophobes i kroppen - vel at mærke hvis afgiftningsorganerne ikke fungerer, som de skal.

- Netop derfor er vi læger meget opmærksomme på, hvordan personens lever og nyrefunktion er, når vi ordinerer medicin. Hvis de ikke fungerer, bliver medicinen udskilt meget langsomt og kan resultere i, at medicinen ophobes i kroppen, og det kan være meget giftigt. Kroppens udrensningssystemer skal kunne følge med den dosis medicin, man får, siger han.

Medicinens normale vandring gennem kroppen foregår sådan, at kapslerne/tabletterne bliver opløst i mavesækken og tyndtarmen, stoffet optages i blodet og føres videre til leveren. I nogle tilfælde omdannes det i leveren til stoffer, som føres videre til hjertet og videre ud i kredsløbet, hvor de afsættes i organerne. I denne omdannelsesproces opstår der nogle nedbrydningsprodukter, som passerer gennem nyrerne og udskilles via urinen.

Tungmetaller ophobes i kroppen

Som udgangspunkt har kroppen altså nogle buffersystemer, som sørger for at holde en balance imellem det vi skal bruge og ikke bruge og få fjernet stoffer, der er giftige for os. Men vi omgiver os også med giftstoffer og tungmetaller, som kroppen ikke kan nedbryde eller omdanne, og de bliver ophobet i kroppen. Det gælder for eksempel kviksølv, som blandt andet kan findes i fede fisk. Hvis vi spiser dem, optager vi kviksølvet i kroppen, og så kan det trænge gennem hjernebarrieren, og i større mængder kan det give hjerneskader.

Dioxin er et andet af de farlige stoffer, vi kan møde i omgivelserne. Stoffet er hormonforstyrrende, kan påvirke vores immunforsvar og nervesystem og kan sandsynligvis også fremkalde kræft. Dioxin er fedtopløseligt og trænger igennem fedtmembranerne og ophobes i både dyr og mennesker. Ifølge Miljøstyrelsen er især Østersøen forurenet af Dioxin, og det betyder, at der er begrænsning på fangst af fedtholdige fisk derfra.

- Det ville jo være fantastisk, hvis der fandtes et stof, der kunne trække tungmetaller og andre miljøgifte ud af kroppen igen, det er desværre ikke lige til at trække sådanne stoffer ud af fedtvæv og hjernemembran igen, siger Susanne Bügel.

Og dog, tilføjer hun:

- Tidligere studier har vist, at hvis man spiser fisk, der både indeholder selen og kviksølv, så bliver udskilningen af kviksølv til kroppen mindre, fordi selen og kviksølv binder til hinanden. Men det er ikke det samme, som at selen kan gå til hjernen og trække kviksølvet ud efterfølgende.

Så nej, vidundermidlet findes endnu ikke. Der er ikke nogen fødevarer eller andre genveje til at få skyllet giftstoffer ud af kroppen på, fastslår hun.

Susanne Bügel kan godt forstå, at der kan opstå nogle myter, når der dukker studier op, som påviser en eller anden sammenhæng. Problemet er bare, at der ikke nødvendigvis sker det samme i kroppen som i et reagensglas.

Tarmrensning og vandkure bringer kroppen i ubalance

Det samme gælder, hvis man hopper på såkaldte vandkure, hvor man skal drikke overdrevet meget vand, påpeger Aleksander Krag.

- Her risikerer man jo at lave en kraftig påvirkning af systemet, for eksempel ved at fortynde blodet og forskyde saltbalancen med udvikling af lavt natrium i blodet, og det kan påvirke hjernen på en negativ måde, siger han og tilføjer, at også tarmskylninger kan have en negativ påvirkning, fordi man risikerer at skylle en masse stoffer ud, som kroppen har brug for.

- Når vi laver kikkertundersøgelser, udsætter vi patienterne for kontrollerede udrensninger, og her kan vi se, at der særligt hos ældre og svage kan ske forskydninger i deres elektrolytbalance, hvor vi holder øje med natrium, kalium og kreatinin.

- Hvis leveren er meget syg, kan der være grund til at gøre noget, men så er det nogle helt andre ting, der skal til - så skal den ikke detoxes. Dem, der typisk gennemgår vandkure og andre detoxkure, er jo typisk raske mennesker, der er meget optagede af deres kost og sundhed. Der er ikke noget belæg for, at de her detox-kure har en positiv virkning på raske mennesker, siger han.

Antiinflammatorisk virkning og udrensning er ikke det samme

Ingefær og hvidløg er nogle af de ting, der bliver omtalt som at kunne have en udrensende effekt. Men spørger man Susanne Bügel handler det måske om, at den antiinflammatoriske virkning fejlagtigt bliver sammenkoblet med en udrensende effekt.

- Hvidløg og ingefær og alt muligt andet frugt og grønt indeholder det, der kaldes sekundære metabolitter. Det er nogle stoffer, der i sig selv ikke er livsvigtige for mennesker, som vitaminer og mineraler for eksempel er. Sekundære metabolitter er de stoffer, der giver smag, duft og farve, og som udgør en naturlig del af plantens immunforsvar og for eksempel modvirker insekt- og svampeangreb på selve planten. Nogle metabolitter kan have en positiv effekt på os ved for eksempel at gå ind og understøtte immunforsvaret eller virke antiinflammatoriske, siger Susanne Bügel.

Hun hæfter sig ved, at de symptomer, som typisk bliver brugt som argument for et behov for udrensning er ret diffuse. Det er for eksempel oppustethed, væske i kroppen og træthed – det vil sige uspecifikke symptomer på, at man ikke har det så godt. Men det kan jo være mange andre ting, der er på spil, påpeger hun:

- Det kan være, at man bliver oppustet af at spise løg, men det er jo fordi, ens krop kan have svært ved at omsætte det. Det er altså et led i kroppens omsætning, at man får luft i maven og bliver oppustet - det er ikke et resultat af affaldsstoffer. Hvis folk har spist hvidløg, og lugten kommer ud af hudens porrer dagen derpå, er det heller ikke et affaldsprodukt. Det er en flygtig aromatisk forbindelse, som opstår, når kroppen opsætter det.

Undgå uhensigtsmæssige stoffer

Spørger man Susanne Bügel, hvad man så kan stille op for at passe bedst muligt på sig selv, er det korte svar at forsøge at undgå de stoffer, der er uhensigtsmæssige for os.

- Mange af de pesticidrester, man bruger i landbruget, udskilles med urinen, og i studier har man for eksempel set et fald i udskilning af pesticidrester hos børn, der fik ændret kosten fra konventionelle madvarer til økologiske madvarer. Og så handler det om at undgå rygning, alkohol og andre uhensigtsmæssige stoffer så vidt muligt, lyder hendes råd, hun fortsætter:

- Jeg tror på, at hvis vi spiser sundt og varieret og masser af frugt og grønt, gør vi det bedste for at klæde vores afgiftningssystemer på til at løfte opgaven. Det her med variationen er især meget væsentligt, og når det gælder frugt og grønt handler det om at få så mange farver på tallerkenen som muligt, fordi de hver især indeholder forskellige sekundære metabolitter, som formentlig er gode for os.

De gavnlige metabolitter får man ifølge Susanne Bügel ikke nødvendigvis ved at spise et ekstrakt af en plante eller grøntsag.

- For det første ved vi ikke præcis, hvilke af de sekundære metabolitter i frugt og grønt, som er så gode for os. Desuden er der studier, der tyder på, at nogle af disse stoffer kun virker i kombination med noget andet i samme fødevarer. Vi har for eksempel lavet forsøg med ekstrakt fra soja, som ikke havde nogen effekt, mens hel soja havde effekt. Og forsøg med æbler, som viste, at hele æbler tilsyneladende er sundere end ekstrakt af æble, forklarer hun.

Aleksander Krag er enig i, at det bedste – og eneste – man kan gøre, er at se på, hvad vi udsætter os selv for af faktorer som tobak, alkohol og overvægt.

- En rask person har ikke brug for udrensning, for den sunde mekanisme udrenser sig selv. Så ved jeg godt, at der findes en stor branche, der sælger en række produkter, der for eksempel skulle kunne udrense leveren. Det eneste, jeg kan konstatere, er, at der ikke er særlig meget forskning på det, så set ud fra et lægefagligt synspunkt er der ikke noget dokumentation for, at det hjælper, siger han.

Sidst opdateret: 01.03.2021

Annonce