Dårlige toiletvaner kan give hæmorider

Mange – især mænd – dyrker de rolige stunder på toilettet med avisen. Det kan selvfølgelig skyldes, at lige netop der, kan de få lov at være i fred, men lange toiletbesøg er ofte udtryk for, at det er besværligt at komme af med afføringen.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Afføringen er hård på grund af forstoppelse, og en kronisk forstoppelse øger risikoen for at udvikle hæmorider, som kan være en ganske smertefuld lidelse.

Mere end halvdelen af alle danskere over 50 år har hæmorider, som er udvidelser på de blodkar, som er i slimhinden lige inden for - og undertiden også uden for - endetarmsåbningen. Men lidelsen kan ramme alle aldersklasser – også børn og unge – ligesom den ofte optræder i forbindelse med graviditet. Den er nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder.

Det fortæller overlæge, dr.med. speciallæge i kirurgi og mave-tarmsygdomme Dennis Raahave, der også er seniorforsker og ph.d. på kirurgisk afdeling på Nordsjællands Hospital. Han understreger, at hæmorider er godartede – de kan ikke udvikle sig til kræft – men de kan give smerter, svie, kløe og ikke mindst blødning i forbindelse med afføringen.

De meget lange toiletbesøg, som især mange mænd dyrker, kan være tegn på, at det kan være svært at komme af med afføringen, og dermed at vejen er banet for hæmorider.

Der er ganske vist ingen undersøgelser, der siger noget om, hvorfor mange mænd bruger toilettet til at klare morgenavisen, men Dennis Raahave vil dog godt komme med det bud: Avislæsningen afleder opmærksomheden fra det, man egentlig går på toilettet for – nemlig at have afføring.

- Hvis man koncentrerer sig om noget andet, afledes opmærksomheden fra, at nu skal man have afføring, og refleksen vil ofte gå i gang af sig selv, uden at man skal presse, siger han.

Man skal så at sige ikke blande sig, og dermed undgår man generne ved at presse slimhinden med hæmoriderne ud gennem tarmåbningen.

Naturlig refleks

I princippet er det en naturlig refleks at have afføring. Det er ikke noget, vi skal gøre noget for eller tænke nærmere over, hvis ellers alt fungerer, som det skal. Når det gør det, får man heller ikke hæmorider. Lidelsen er mest udbredt i den vestlige verden, mens den stort set er ukendt hos naturfolk.

Alt fungerer altså ikke, som det skal, hos rigtig mange. Vi spiser forkert, og rigtig mange har dårlige toiletvaner, hvor vi forsøger at styre tarmen. De to ting i forening giver risiko for hæmorider.

Hyppigheden af hæmorider stiger med alderen, og lidelsen optræder forholdsvis sjældent hos børn og unge. Men Dennis Raahave har både opereret unge mænd i 20’erne og også set hæmorider hos børn.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mange holder sig

- Hos en del unge er der den fejlagtige opfattelse, at det at have afføring er ligesom at gå i fitnesscenter. De tror, at de både skal bruge bug- og bækkenbundsmusklerne til at presse afføringen ud. Det er ikke en naturlig og automatisk refleks hos dem, og de har altså selv skabt hæmoriderne, siger Dennis Raahave.

Set fra hans synsvinkel er der alt for mange, der har lært at holde sig fra barndommen. Når børnene begynder i institution eller skole, og trangen kommer over dem, skal de på toilettet hos fremmede eller i skolen – ofte på meget ulækre toiletter. Og så lærer de at holde sig, til de kommer hjem.

- På samme måde er der også mange voksne, der gerne vil styre naturen. De udskyder toiletbesøget, til de har tid. Det betyder, at de hele tiden har noget i endetarmen, som skulle have været ude, og så bygger man op til problemer, siger Dennis Raahave.

Tegn på hæmorider

Det første tegn på, at man har erhvervet sig en hæmoride, er som regel småblødning i forbindelse med afføring. Man behøver ikke have smerter på det tidspunkt. De kommer først, når noget kommer i klemme. Det vil sige, når noget af slimhinden falder ud af endetarmsåbningen. Det er en langvarig proces, hvor presseriet ødelægger indvendigt væv, hvorefter slimhinden falder udenfor. I værste tilfælde kan en hel krans af slimhinden sidde udenfor. Det ser meget dramatisk ud og kan kun udbedres ved operation, fortæller Dennis Raahave.

Han understreger, at det er vigtigt at gå til lægen, hvis der kommer blod i forbindelse med afføringen. For det kan være tegn på andet end hæmorider. Derfor skal det undersøges.

Det er langt fra alle tilfælde af hæmorider, der kræver, at patienten skal opereres. De fleste tilfælde klares ved, at afføringen blødgøres, blandt andet ved tilskud af fibre og det dermed bliver nemt at slippe af med den. Lette tilfælde af hæmorider kan desuden behandles med salver, stikpiller og cremer, men de sværere tilfælde behandles kirurgisk.

Nye typer af operationer med for eksempel staplere er meget mere skånsomme end de tidligere, som efterlod åbne sår, der tog mange uger at hele.

Hæmorider kan forebygges

Gode toiletvaner, det vil sige, at man følger sin naturlige trang og går på toilettet, når man skal, er vigtige i forhold til at undgå hæmorider. Sid foroverbøjet på et lavt toilet, og undgå at presse og lad afføringen komme automatisk af sig selv.

Også kosten spiller en stor rolle. Vores krop er ikke bygget til den kost, som mange af os spiser, og heller ikke til det stillesiddende liv, som mange os lever. Vi er beregnet til urkost, der bestod af magre pattedyr, fisk, nødder, rod- og bælgfrugter samt bevægelse, siger Dennis Raahave.

Vil man undgå hæmorider, er hans råd, at man følger de officielle kostråd, herunder spiser fiberrig og fedtfattig kost. Desuden er vejen til en sund mave ifølge Dennis Raahave, at man:

  • spiser tre hovedmåltider hver dag og tre mellemmåltider

  • drikker hver time

  • dyrker motion en halv time hver dag

  • undgår større indtagelse af alkohol og tobak.

De råd giver tilsammen en sund mave, som ikke giver grund til at bruge halve og hele timer på toilettet. Om man så gør det af andre grunde, må være op til den enkelte.

Fakta - de officielle kostråd

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager.
  • Spis mere fisk.
  • Vælg fuldkorn.
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter.
  • Spis mindre mættet fedt.
  • Spis mad med mindre salt.
  • Spis mindre sukker.
  • Drik vand.

Sidst opdateret: 14.09.2015