Annonce

Træning er godt for lungesyge

Åndenød, hoste og trykken for brystet under fysisk aktivitet. Det kender mennesker, som har en lungesygdom, alt for godt. Træning er vejen frem.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

KOL, astma og lungekræft er de mest almindelige lungesygdomme i Danmark. Har man en af de sygdomme, vil man i mere eller mindre grad opleve at have svært ved at få vejret, når man er fysisk aktiv. Hvis man er i dårlig form, hvis ens lungesygdom er fremskreden eller den er kompliceret, kan selv ganske let aktivitet betyde, at man får åndenød, hoste og trykken for brystet.

- De symptomer kan skyldes mange årsager, afhængigt af hvilke af de tre lungesygdomme det drejer sig om. Fælles for sygdommene er, at vejrtrækningen bliver mere besværet, og i svære tilfælde bliver blodet dårligere iltet. Dermed sætter lungesygdommene begrænsninger for, hvor fysisk aktiv man kan være, siger Henrik Hansen. Han har en ph.d. i rehabilitering, er fysioterapeut og arbejder på Lungemedicinsk Forskningsenhed på afdeling for lungemedicin på Hvidovre Hospital.

Ved KOL og astma er det ens luftveje som trækker sig sammen, og gør det svært at trække vejret. Når det kommer til lungekræft, så får man vejrtrækningsproblemer, fordi noget af lungevævet er ødelagt eller fordi en kræftknude blokerer for luften.

Når man som lungesyg får åndenød af at bevæge sig, er det nærliggende at få den tanke, at man bør afstå fra at være fysisk aktiv. Men det er faktisk nu, man bør komme i gang.

- Træning vil på sigt typisk gøre, at man kan foretage sig mere i det daglige, mens lungesygdommen i bedste fald forbliver stabil, om end den i mange tilfælde desværre forværres med tiden, siger Henrik Hansen.

Du vil kunne mere

Det ødelagte lungesystem bliver ikke bedre af træning. Det er andre dele af kroppen, der reagerer på træningen og gør, at man ikke så hurtigt får åndenød ved fysiske aktiviteter og gøremål.

Det sker på flere måder. Hjertet bliver stærkere og bedre til pumpe ilt ud i kroppen. De muskler, man bruger til at trække vejret med, bliver også mere udholdende, når vejrtrækning øges under fysiske aktiviteter, så man kan trække vejret mere effektivt uden at blive træt.

Også musklerne i arme og ben bliver påvirket af træning. I dem dannes der flere små blodkar, kapillærer. Des flere små blodkar, der er, des lettere er det for musklerne at optage ilt fra blodet. Inde i muskelcellerne sker der desuden det, at der dannes flere ’små forbrændingsfabrikker’, som omdanner ilten til energi.

Så alt i alt medfører træning, at man kan trække vejret mere effektivt uden at blive udtrættet, at hjertet bliver bedre til at pumpe ilt ud i kroppen, og at ilten lettere bliver optaget i musklerne og omsat til energi.

- Man vil stadig få åndenød, hoste og trykken for brystet, når man er fysisk aktiv – det forsvinder aldrig helt og afhænger helt af, hvilken lungesygdom man har. Men med træning vil der gå længere tid, før åndenøden sætter ind, så man kan foretage sig flere ting i hverdagen. Og det kan betyde meget for ens livskvalitet, siger Henrik Hansen.

Træning skal være sjovt

Alle former for træning, hvor man anstrenger sig, til man bliver forpustet, hjælper. Så enkelt er det.

Vil man have mest muligt ud af sin træning, skal man både konditions- og styrketræne. Konditionstræning er træning, hvor man bevæger sig i længere tid ad gangen. Det kan for eksempel være at gå eller cykle. Det skal man helst gøre en halv til en hel time hver dag. Med den form for træning, får man en større udholdenhed.

At styrketræne vil sige, at man laver øvelser, som er så hårde, at man kun kan gentage dem få gange. Og at man bliver ved med den samme øvelse, indtil man bliver så udmattet i musklerne, at man ikke kan lave flere. Det kan være dybe knæbøjninger, armstrækninger og træning med elastikker. Det kan også være træning i maskiner og med vægte. Den form for træning er mest effektiv, når man laver den to-tre gange om ugen i en halv times tid.

Med stærkere muskler vil man blive bedre til at klare trapperne, løfte sine indkøbsposer, flytte på lænestolen – alt, som er tungt og hårdt.

- En halv til en hel times træning om dagen, og så styrketræning oveni, kan lyde af uoverskueligt meget, og nogle vil sige: Glem det! Men det er helt fint og et fornuftigt udgangspunkt at starte i det små og lægge mere til, efterhånden som man får overskud og motivation til det. Det kan også være fornuftigt at dele træningen op i mindre bidder og tage 10 eller 15 minutter ad gangen, forklarer specialisten i lungesygdomme og træning.

For at komme i gang med at træne – og blive ved med det – er det godt, hvis man kan finde en måde at træne på, som man synes er sjov, og som vækker en positiv oplevelse i en. Konditionstræning kan ud over gå- og cykelture også være dans, boldspil og hårdere havearbejde, såsom at køre nedfaldne æbler væk på en trillebør. Og styrketræningen behøver ikke foregå med vægte og maskiner. Det findes også som holdtræning. Fodboldfitness er der faktisk også noget, der hedder – en mulighed som en del mænd nok vil være glade for.

For mange vil det være lettere at komme afsted til træning, hvis der også er et socialt element i det. For eksempel holdtræning, hvor man tager en kop kaffe sammen bagefter. Eller hvis man kan motionere sammen med nogen, man kender.

Det er ikke farligt

Når man er lungesyg, kan det til en start føles ubehageligt at træne. Derfor kan det være en god ide at få vejledning i, hvordan man kan være fysisk aktiv og træne fra en sundsfaglig person med kendskab til sygdommene, bl.a. om hvordan man kan håndtere symptomerne på åndenød. Det vil hjælpe mange godt på vej. Desuden har flere patientforeninger rådgivningslinjer, hvor man kan ringe og skrive om gode råd om træning og åndenød. Der er dog stor forskel på, hvordan man oplever symptomerne, og flere vil sagtens kunne begynde at træne og vedligeholde deres egen træning uden at konsultere en sundhedsfaglig person.

- De, som har trænet tidligere, er bekendt med at anstrenge sig, blive forpustede og at få ondt i musklerne. Derfor oplever de ikke, at symptomerne er så slemme og har lettere ved at affinde sig med dem. Omvendt kan de, der ikke har trænet ret meget gennem livet, synes, at det er meget ubehageligt at få åndenød og mærke, at hjertet slår hårdere. Og de kan blive bange for, at træningen er farlig. Det kan afholde dem fra at anstrenge sig og dermed ikke få ret meget ud af at træne, siger Henrik Hansen.

En faktor, som kan gøre det vanskeligt at holde træningen ved lige, er, at ens lungesygdom går op og ned i styrke, så det er mere eller mindre ubehageligt at træne. I de dårlige perioder skal man skrue ned for intensiteten i træningen, for eksempel ved at træne i kortere tid, så den er til at overkomme, men ikke for den daglige aktivitet og træning.

- Nogle er gode til at selv at regulere træningen, særligt dem, som har erfaring med træning fra tidligere. Andre har brug for vejledning, for eksempel på et rehabiliteringscenter eller hos en fysioterapeut. Det er meget vigtigt, at man kan regulere træningen alt efter, hvor godt man har det. Ellers er der risiko for, at man helt opgiver at træne, også efter at man er kommet godt i gang, siger Henrik Hansen.

Når man går i gang med træning, er der nogle, der oplever, at åndenøden, hosten og trykken for brystet kommer meget pludseligt. Det kan få nogle til at opgive at træne. Men man kan undgå at symptomerne kommer så pludseligt, hvis man varmer op, inden man går i gang. Fem til ti minutter er nok, hvor man stille og roligt bevæger og strækker sig og kan mærke, at man bliver lidt varm i kroppen.

- Det allervigtigste er dog, at man er fysisk aktiv – på en eller anden måde. Læg langsomt ud, måske med en gåtur på 5-10 minutter. Al fysisk aktivitet er godt. Og så kan det jo være, at man får mod på mere, siger Henrik Hansen.

Sidst opdateret: 01.03.2021

Annonce