Virtual Reality hjælper ved angst

Angst kan være så plagsomt, at det er invaliderende. Men nu har psykologer haft succes med at bruge Virtual Reality i behandlingen af angst. Her får du indblik i, hvorfor det virker så godt.

Angst er en del af hverdagen for omkring 350.000 danskere og kan have alvorlige konsekvenser. Angstlidelser kan blandt andet føre til, at man isolerer sig og ikke kan fungere i hverdagen. Hvis man har angst, har man brug for hurtig og effektiv hjælp, så man ikke risikerer, at angsten udvikler sig til at blive invaliderende. Man har længe brugt samtaleterapi i behandlingen af angst, men nu bruger nogle psykologer også Virtual Reality (VR) som en del af denne behandling. Det er dog endnu ret nyt og derfor ikke så udbredt blandt psykologer.

Lars Clemmensen er psykolog og post-doc ved Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark og Klinisk Institut, Syddansk Universitet. For tiden leder han et projekt, hvor man undersøger effekten af VR i behandlingen af socialfobi som en del af kognitiv adfærdsterapi.

- VR gør, at man kan møde sin angst i en kunstig verden for at arbejde med angsten, så den kan slippe sit tag. Der er et stort potentiale i VR, men det kræver mere viden og udvikling af VR, for at man kan bruge det som en selvstændig behandling. På nuværende tidspunkt bruges VR kun som en del af et samtaleforløb, og man kan ikke selv købe det til hjemmebrug på egen hånd, siger Lars Clemmensen.

Hvis du vil prøve VR for at se, hvad det går ud på, findes der virksomheder og VR-caféer, der tilbyder det. Det har dog intet med behandling mod angst at gøre.

Hvad er VR?

VR er en kunstig simuleret tredimensionel verden lavet med computergrafik eller 360 graders film, hvor der er forskellige grader af interaktion. Man oplever den virtuelle verden gennem briller, såkaldte stand-alone briller, der kaldes sådan, fordi de har en indbygget computer. VR er oprindelig skabt til computerspil, men har vist sig også at kunne bruges terapeutisk ved blandt andet angstlidelser.

Når VR egner sig godt ved angst, skyldes det, at man i den kunstige verden, man oplever gennem VR-brillerne, eksponeres for situationer, som fremkalder angst i hverdagen.

Undgåelse fastholder angsten

Når man lider af angst, forsøger man så vidt muligt at undgå situationer eller ting, der fremkalder angsten. Det betyder, at man bliver begrænset i sin livsudfoldelse. Ved eksempelvis socialfobi afholder man sig måske fra at gå i supermarkedet, fordi man har oplevet angst ved at færdes blandt andre mennesker her.

- Hvis du undgår situationer, der fremkalder angst, opfatter din hjerne det, som om du undgår fare, selvom du i virkeligheden ikke er i fare i de pågældende situationer. Undgåelse af angstfremkaldende situationer fastholder angsten. Når du derimod bevidst vælger at gå ind i situationer, der fremkalder en lille smule angst, fortæller du din hjerne via din adfærd, at du ikke er i fare. Dermed slipper angsten. Det kan være svært at udsætte sig for angstfyldte situationer på egen hånd og få oplevelserne effektivt bearbejdet. Det kræver ofte, at man får professionel hjælp og støtte til det, siger Lars Clemmensen.

Derfor virker virtual reality på angst

Teknikken med at udsætte sig for noget, man føler angst ved, kaldes inden for psykologien for ’eksponering’. Det foregår ved, at man gradvist nærmer sig en situation, der vækker ens angst i små bidder ad gangen, så man trin for trin vænner sig til at blive i situationen uden angst. Når VR egner sig godt ved angst, skyldes det, at man i den kunstige verden, man oplever gennem VR-brillerne, eksponeres for situationer, som fremkalder angst i hverdagen.

- Hjernen kan ikke kende forskel på den kunstige verden og den virkelige verden. Den får samme indtryk, som hvis man befandt sig i situationerne i virkeligheden, siger Lars Clemmensen.

Ved gentagne eksponeringer for angstfyldte situationer, forstår hjernen efterhånden, at man ikke længere er i fare og kan slippe angsten. Det er således ikke nok med en enkelt eksponering, der skal flere til. Hvor mange behandlinger, der er nødvendige, før angsten slipper, er individuelt.

Hvilke angstlidelser egner VR sig til?

VR egner sig især ved fobier, der er en type angstlidelser, hvor angsten viser sig ved bestemte ting eller situationer, der ikke er forbundet med reel fare. Man er måske angst for at flyve, er voldsomt bange for edderkopper eller at gå til eksamen.

- Jo mere konkret et objekt, der er for angsten – som for eksempel dyr eller flyveture – jo nemmere er det at bruge eksponering ved hjælp af VR, fordi det er lettere at simulere den angstfremkaldende situation, og arbejde på at angsten forsvinder. Ved generel angst er VR for eksempel ikke så velegnet, fordi der ikke er et konkret objekt for angsten, siger Lars Clemmensen.

VR egner sig også godt ved socialfobi, der optræder i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker. Ved socialfobi er man bange for, hvad andre tænker om én. Man er konstant bange for at gøre noget forkert og blive til grin. Det er ifølge Lars Clemmensen relativt simpelt at efterligne de angstfremkaldende situationer i VR.

Hvad siger forskningen?

I løbet af de sidste 20 år er der forsket i brugen af VR i behandling af fobier og PTSD. Forskning viser, at VR virker lige så godt og formodentlig endnu bedre end, når man kun giver traditionel behandling. Et studie viser, at hvis man udnytter VR endnu mere ved for eksempel at lade patienten øve sig i at håndtere worst case scenarios under trygge og kontrollerede forhold, så virker det bedre end den traditionelle behandling.

Flere undersøgelser viser, at 75 procent af de adspurgte i forskningsprojekter foretrækker behandling med VR eksponering. Når først behandlingen er i gang, har det forskningsprojekt, som Lars Clemmensen leder, foreløbig vist, at fire gange så mange dropper ud ved traditionel behandling som ved behandling, der også tilbyder VR.

- Det skyldes formodentligt, at eksponeringen foregår på psykologens kontor i mere trygge rammer, end hvis man gør det i den virkelige verden, siger Lars Clemmensen.

Forskningsprojektet på telepsykiatrisk center

I det projekt, som Lars Clemmensen er projektleder af på Telepsykiatrisk Center, benytter forskerne VR med tre forskellige scenarier: Man kører i bus, skal spise i en kantine eller deltage i et jobinterview. Disse situationer er valgt, da de er blandt de situationer, der typisk udløser angst hos mennesker med socialforbi.

- Før man får VR-brillerne på, taler man med en psykolog om, hvad man er bange for. Hvis det for eksempel er busscenarieret, man arbejder med, så taler man med psykologen om, hvad man frygter, vil ske, når man går ind i bussen. Man frygter måske, at nogen henvender sig til en eller kigger forarget, når man beder buschaufføren om at sige til, når man skal stige af bussen ved sit bestemmelsessted, forklarer Lars Clemmensen.

Når man får brillerne på, er man instrueret af psykologen om, at man skal stige ombord på bussen og bede chaufføren sige til, når man skal stige af bussen. Efter VR-eksponeringen taler man med psykologen om, hvordan det gik. Undervejs følger psykologen en.

Bagefter taler man om det, man frygtede, der ville ske. Og hvis det skete, taler man om, hvordan man så håndterede det.

- Hvis man følte panik undervejs, kan det være en stor erkendelse at få talt om, at man klarede sig igennem situationen alligevel, fordi det dæmper angsten at vide, at man godt kan klare at opleve panik. Ofte gør angsten for at opleve angsten ondt værre, men når man ved, at angst ikke er farligt, kan det mindske angsten. VR som eksponeringsmetode har en række fordele, som primært består i en oplevelse af øget kontrol og tryghed. Man kan også bare tage brillerne af, hvis man bliver for bange. Det er trygt at vide. Dog er der ikke en eneste i projektet, der har gjort det endnu, siger Lars Clemmensen.

Projektet, der blev skudt i gang i januar 2020, forventes afsluttet sommeren 2021. Til den tid vil omkring 60 personer med angst have været igennem forløbet.