Fertilitetsbehandling – sådan er reglerne

Har I svært ved at få børn på egen hånd, kan fertilitetsbehandling være en mulighed. Hvad skal der til for at komme i behandling, og hvor mange forsøg har man? Få svar på disse og flere spørgsmål her.

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at blive gravid, efter at man er gået i gang med at forsøge at få et barn. Men hvis man har prøvet at blive gravid i et til to år uden succes, kan det ifølge Søren Ziebe tyde på, at man har svært ved at få børn, og så bør man undersøges for at finde årsagen. Søren Ziebe er klinikchef og professor fra Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet og peger på, at man ifølge lovgivningen har ret til at få fertilitetsbehandling, hvis man, afhængig af alder, har prøvet at blive gravid i et til to år, ikke har fælles barn, og behandling er medicinsk indiceret.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

- Man skal kontakte sin læge for at blive henvist til en offentlig fertilitetsklinik, der står for undersøgelserne og en eventuel fertilitetsbehandling. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at forsøge at blive gravid i et til to år, fordi man allerede kender årsagen til, at man har svært ved at få børn. Det gælder for eksempel i tilfælde, hvor man har fået konstateret lukkede æggeledere, for eksempel på grund af gentagne underlivsbetændelser, siger Søren Ziebe.

Antal forsøg

Der findes både offentlige og private fertilitetsklinikker. På de offentlige klinikker er undersøgelser og behandling gratis. Man betaler kun en mindre del af den medicin, man får undervejs, da der er tilskud som ved anden medicin. I privat regi kan man få gratis fertilitetsbehandling hos en speciallæge i gynækologi med et ydernummer og dermed overenskomst med det offentlige. Man kan ifølge Søren Ziebe i privat regi også få hjælp til barn nummer to, men kun ved insemination og ikke på fertilitetsklinikkerne.

Inden for det offentlige system er man berettiget til tre IVF behandlinger, som er udtagning af æg og befrugtning i reagensglas samt oplægning af det befrugtede æg i livmoderen. Der må kun behandles, indtil det første barn er født. Ønsker man yderligere behandlinger, må man fortsætte i privat regi.

Selvom man kun tilbydes behandling til det første barn, kan man få oplagt eventuelle nedfrosne æg til barn nummer to, når behandlingen foregår på en offentlig fertilitetsklinik.

Hvem er berettiget til fertilitetsbehandling?

På offentlige fertilitetsklinikker er man ifølge Søren Ziebe berettiget til behandling, hvis man som kvinde er blevet henvist af sin læge, før man fyldte 40 år. Man kan ikke modtage behandling, efter at man er fyldt 41 år. Der er ikke en aldersmæssig begrænsning for mænd.

Man kan modtage behandling som par, som enlig eller lesbisk kvinde, forudsat at man er berettiget til behandling i det offentlige. Man må ikke have fælles børn, eller børn som enlig i forvejen. Det gælder også adoptivbørn.

Aldersgrænsen i privat regi er 46 år for at kunne blive fertilitetsbehandlet, og det kan her ske, uanset hvor mange børn man har i forvejen.

Egnet som forældre

Lov om assisteret reproduktion, som handler om fertilitetsbehandling, stiller blandt andet krav om, at parret eller den enlige skal kunne drage den fornødne omsorg for et barn. Det betyder, at fertilitetslægerne har pligt at være opmærksomme på, om der er begrundet tvivl om kvindens eller parrets omsorgsevne i forhold til et barn.

Hvis lægen vurderer, at der er tvivl om omsorgsevnen, skal lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger til statsforvaltningen med en anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse om, om fertilitetsbehandling kan iværksættes. Statsforvaltningen kan i forbindelse med sagsbehandlingen indhente supplerende oplysninger fra de relevante myndigheder, hospitaler, egen læge, osv. med samtykke fra den enlige kvinde/parret. Der stilles ikke særlige krav til indkomst og uddannelse. Samtykke til videregivelse af oplysninger er således en forudsætning for, at statsforvaltningen kan træffe afgørelse. Uden samtykke kan lægerne ikke fertilitetsbehandle.

Overvægt

Overvægt kan gøre det svært at blive gravid, øge risikoen for abort og komplikationer under graviditeten. Man har for eksempel øget risiko for at få svangerskabsforgiftning og diabetes som overvægtig gravid. Også fødslen kan være forbundet med komplikationer, når man er overvægtig. Derfor tilbydes der generelt ikke offentlig fertilitetsbehandling til kvinder, der har en BMI over 35.

- Som regel anbefaler man på fertilitetsklinikkerne overvægtige kvinder at tabe sig, før vi går i gang med en fertilitetsbehandling for at hjælpe hende med at blive gravid og få en vellykket graviditet, siger Søren Ziebe.

Tilladte fertilitetsbehandlinger

Her er eksempler på tilladte former fertilitetsbehandling i Danmark:

IVF (In Vitro Fertilisation) er reagensglasbehandling. Behandlingen består i, at modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd på fertilitetsklinikkens laboratorium. Når de befrugtede æg og de første celledelinger har fundet sted, lægges det bedst befrugtede æg op i kvindens livmoder.

ICSI (Intra Cytoplasmatisk SædcelleInjektion) benyttes, når mandens sædkvaliteten er kraftig nedsat, og hvor der kun har været ganske få befrugtede æg ved en tidligere IVF-behandling. ICSI behandlingen foregår ved, at man indsprøjter en enkelt sædcelle i hvert af de udtagne æg, der herefter lægges op i kvindens livmoder.

IUI (Intrauterin Insemination) er insemination med sæd fra partneren, der ofte udføres sammen med en mild stimulation af kvindens kønshormoner, hvis hendes æg ikke modnes.

TESA (Testiculær Sædcelle Aspiration) er en behandling, hvor mandens sædceller udtages direkte fra en af testiklerne, når manden kun har levende sædceller i testiklerne, der ikke kommer ud med sædvæsken. Det kan for eksempel skyldes, at han er steriliseret.

Kilde: Klinikchef og professor Søren Ziebe, Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet

Læs også

Sidst opdateret: 16.12.2019