Alder har stor betydning, når det gælder evnen til at blive gravid. Men også andet spiller ind. Få her forklaringer på fertilitetsproblemer hos kvinder og mænd samt info om undersøgelser og gode råd til, hvad du selv kan gøre.
Det kan være frustrerende at forsøge at blive gravid, når håb og skuffelse afløser hinanden måned efter måned, og den ønskede graviditet udebliver. Man håber, at man er blevet gravid, men når så menstruationen alligevel kommer, skuffes man. Hvorfor skal det være så svært at blive gravid, spørger man sig selv. Nyt & Sundt har stillet det samme spørgsmål til klinikchef og professor Søren Ziebe fra Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. En stor del af forklaringen på, at flere i dag har større problemer med at få børn end tidligere, er ifølge Søren Ziebe, at vi er for gamle, når vi går i gang.
- Ny viden om din sundhed -
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
- Vi bliver ældre og ældre, men den periode, hvor vi kan få børn, har ikke flyttet sig. Unge i dag får børn senere end førhen – for 30 år siden var man i gennemsnit 24 år ved det første barn, hvor man nu er næsten 30 år. Vi er bygget til at få børn tidligere, så det er bedre at gå i gang, når man er i 20'erne og start 30'erne, end når man er midt eller sidst i 30'erne, siger Søren Ziebe.
Æg bliver også gamle
Man taler ifølge WHO først om nedsat fertilitet – eller infertilitet, som det også kaldes – som en sygdom, når man har forsøgt at blive gravid i et år uden resultat. Omkring hvert femte par vil opleve problemer med at få børn. Årsagen findes hos manden i omkring en tredjedel af alle disse par, og hos kvinden i omkring en tredjedel. Hos den sidste tredjedel findes årsagerne både hos manden og kvinden.
Alderen har betydning for nedsat fertilitet på flere måder. Kvinder er født med alle æg, og der kommer ikke nye til. Det betyder ikke kun, at hun har færre æg, efterhånden som hun bliver ældre, men det betyder også, at deres kvalitet forringes med alderen.
- Når en kvinde er 25 år, er hendes æg også 25 år gamle, og når hun er 35 år, er hendes æg 35 år gamle osv. Et æg, der er 25 år gammelt, er af bedre kvalitet end et, der er 35 år gammelt. Hertil kommer, at en 20-årig kvinde, der prøver på at blive gravid, statistisk set vil blive gravid hver tredje menstruationscyklus, mens hun vil blive gravid hver sjette menstruationscyklus, når hun er 30 år. Evnen til at få børn falder yderligere meget efter 35-årsalderen. Vi skal derfor afsætte tid af til at få børn, og vi skal starte tidligt, hvis vi vil undgå at få nedsat fertilitet, siger Søren Ziebe.
Medfødt infertilitet
Der er individuelle forskelle på, hvor mange æg, kvinder er født med. Man kan ikke måle antallet af æg, men man kan kigge på, hvor mange der vokser på et givent tidspunkt og derfra vurdere ægreserven. Der er også individuelle forskelle på, hvor god man er til at producere sæd som mand. Man kan desuden være født med nedsat fertilitet. Det kan man for eksempel konstatere hos drengefostre, hvor deres mødre har røget under graviditeten. Undersøgelser viser nemlig, at mænd kan få nedsat sædkvalitet, hvis deres mødre har røget under graviditeten. Ifølge Søren Ziebe ved man ikke så meget om medfødt nedsat fertilitet hos kvinder.
- Hos mænd kan det måles i sædprøver, hvor man nemt kan tælle sædceller, men hos kvinder, hvor æg starter med at vokse hver dag, og der kun er et enkelt, der modner ved ægløsning, kan man ikke måle det. Derfor er det svært at sige noget om medfødt nedsat fertilitet hos kvinder, siger Søren Ziebe.
De fleste årsager til, at man har svært ved at få børn, er dog ikke medfødte, men skyldes sygdomme og andre forhold.
Nedsat fertilitet hos kvinder
Nogle hormonelt betingede sygdomme og nogle seksuelt overførte sygdomme, som for eksempel klamydia og gonore, kan føre til nedsat fertilitet. Den slags sygdomme kan resultere i underlivsbetændelser, der i nogle tilfælde kan føre til forsnævrede eller lukkede æggeledere, og som gør, at æg og sædcelle ikke kan møde hinanden.
Endvidere kan polypper og fibromer i livmoderhulen nedsætte fertiliteten. Det samme gælder endometriose, hvis eksempelvis slimhindevævet kommer ud i bughulen i stedet for at udskilles med menstruationsvæsken, og vævet så vokser og lukker for æggelederne. Det antages, at op til 10% af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose i forskellige grader, der dog ikke nødvendigvis fører til nedsat fertilitet.
Læs mere om endometriose: Endometriose - en tabubelagt sygdom
PCOS og forskellige stofskiftelidelser kan også være årsag, da disse lidelser kan føre til ægløsningsforstyrrelser eller manglende ægløsning.
Såvel svær undervægt som svær overvægt (dvs. en BMI på over 30) kan gøre det svært at blive gravid samtidig med, at det øger risikoen for komplikationer både under graviditet og fødsel.
Rygning er også forbundet med nedsat fertilitet. Undersøgelser viser, at hvis kvinden ryger flere end 10-15 cigaretter dagligt, har hun 15% mindre chance for at blive gravid.
Nedsat fertilitet hos mænd
15% af danske mænd har en sædkvalitet, der gør fertilitetsbehandling nødvendig. Undersøgelser viser, at danske mænds sædkvalitet er blandt de laveste i Europa. Den mest udbredte årsag er, at der ingen sædceller er i sæden (azoospermi). Antallet af sædceller har stor betydning for, om mænd kan blive fædre, selvom der kun skal én sædcelle til at befrugte ét æg.
Nedsat fertilitet kan også handle om, at sædlederen er blokeret. Årebrok (varikocele) er en anden årsag. Ved årebrok kan mandens blodårer til pungen blive udvidede på den ene eller begge sider, hvilket muligvis kan påvirke sædkvaliteten.
Livsstilsfaktorer som rygning, hash og brug af anabolske steroider har en negativ indflydelse på fertiliteten. Det antages også, at miljøpåvirkninger som for eksempel varme og organiske opløsningsmidler kan nedsætte sædkvaliteten. Når det gælder varme, kan høj varme skade sædcellerne. Det gælder for eksempel ved høj feber. Temperaturen i testiklerne skal helst være 1 grad celsius lavere end kropstemperaturen for at sædcellerne udvikles bedst. Pungen, som de ligger i, har muskler, der gør, at testiklerne løftes tættere på kroppens temperatur, når omgivelserne er kolde og længere væk fra kropstemperaturen, når omgivelserne er varme.
Flere undersøgelser tyder på, at meget overvægtige mænd har nedsat sædkvalitet (BMI over 30).
Hormonforstyrrende stoffer
Det antages, at skader i testiklerne under fosterudviklingen er en stor del af forklaringen på nedsat fertilitet hos mænd. Det kan skyldes genetiske forandringer, men forskerne mistænker, at det især er den miljømæssige påvirkning af fosterets testikler, der er årsag. Mistanken retter sig især mod kemiske stoffer, som stort set findes overalt i vores omgivelser – for eksempel i tøj og elektronik – og som påvirker vores hormonsystem.
- Forskerne er ved at undersøge hormonforstyrrende stoffers indflydelse på fertiliteten. Det er kompliceret forskning, og det kan tage mange år at påvise med sikkerhed. Der er dog grund til at tro, at hormonforstyrrende stoffer påvirker sædkvaliteten negativt, siger Søren Ziebe.
Undersøgelser for infertilitet
Når man har forsøgt at blive gravid i et år uden succes, kan man blive henvist af sin læge til en offentlig fertilitetsklinik. Hvis man ønsker at benytte sig af private tilbud, skal der ifølge Søren Ziebe være tale om en speciallæge i gynækologi med et ydernummer og dermed overenskomst med det offentlige. Det vil sige, at man også her skal have en henvisning fra sin læge.
Læs også: Fertilitetsbehandling – sådan er reglerne
Kvinden skal typisk have foretaget en røntgenundersøgelse af livmoderen og æggelederne (hystero-salpingo-grafi) for at kunne vurdere, hvordan passagen er gennem hendes æggeledere. Hvis kvinden har en uregelmæssig cyklus, foretager man også en hormonanalyse ved hjælp af en blodprøve.
Hos manden foretages en analyse af mandens sædkvalitet ud fra en sædprøve. I den forbindelse tælles sædceller.
Hos både mænd og kvinder undersøger klinikken ved samtale, hvad man har haft af relevante sygdomme, og hvad man har været igennem af tidligere behandlinger.
Når årsagen ikke kan findes
Nogle gange vil undersøgelserne ikke kunne forklare, hvorfor parret ikke kan få børn. Det betyder ikke, at der ikke er en årsag, men kun at man på nuværende tidspunkt ikke kan finde årsagen. Hos omkring 10-15 % af de par, der henvender sig for at få fertilitetsbehandling, kan man ikke finde en årsag. Hvilken behandling man bliver tilbudt, afhænger ifølge Søren Ziebe af, hvad man antager for at være den mest sandsynlige forklaring samt kvindens alder og udsigt til at kunne blive gravid.
- Vi vil typisk starte med en insemination, hvor vi putter sæd op i livmoderen. Hvis det ikke munder ud i en graviditet, tager vi et æg ud og forsøger at befrugte æg og sædcelle i reagensglas, siger Søren
10 veje til en styrket fertilitet
- Sørg for at have en normal vægt
- Start med at få børn i tide, dvs. gerne i 20'erne eller start 30'erne
- Undgå et overforbrug af alkohol. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- Tal med lægen om din brug af medicin, da visse typer medicin kan påvirke fertiliteten
- Undgå hash og anabole steroider, der kan påvirke mænds sædcelleproduktion
- Undgå rygning
- Brug kondom ved nye sexpartnere for at undgå kønssygdomme (f.eks. klamydia og gonore), da det øger risikoen for ikke at kunne få børn
- Drik højst tre kopper kaffe om dagen (svarende til 300 mg) som kvinde. Det gælder både, mens man forsøger at blive gravid og under en graviditet
- Spis sundt og varieret efter kostrådene
- Dyrk ikke for meget eller for hård motion som kvinde før eller under en graviditet, men hold dig til de officielle anbefalinger om at bevæge dig omkring 30 minutter hver dag
Kilde: Klinikchef og professor Søren Ziebe, Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet
Succesrater ved forskellige behandlinger
- Insemination: omkring 10 %
- Reagensglasbehandling: omkring 25 %
- Befrugtede æg, der har været nedfrosne: omkring 25 %
Danmark er et af de lande, der har den højeste andel af børn undfanget ved fertilitetsbehandling. Her er hvert 12. barn resultat af en fertilitetsbehandling. Dog er næsten hver tredje kvinde eller par barnløse fem år efter påbegyndt fertilitetsbehandling.
Kilde: Klinikchef og professor Søren Ziebe, Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet