Hvad kan din blodtype fortælle om dig?

Hvad kan din blodtype fortælle om dig?

Siden bestselleren ”Spis rigtigt efter din blodtype” udkom i 1996, har mange mennesker prøvet at spise efter deres blodtype. Blodtypediætens ophavsmand er den amerikanske naturopatiske læge, Peter J. D’Adamo, der mener, at vi tåler, optager og omsætter maden forskelligt, alt efter hvilken blodtype vi har. Derfor skal vi spise den kost, der passer til vores blodtype – alt efter om vi har blodtype A, B, AB eller 0. Og derfor bør blodtype A for eksempel spise noget andet end blodtype 0 og så videre. I hans bog kan man finde lange lister over gavnlige kostemner for forskellige blodtyper. Men passer det nu også, at vi kan få det bedre af at spise efter vores blodtype? Det er der ingen forskning, der tyder på, mener Professor, overlæge, dr.med. Torben Barington fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

- Blodtypediæten er ikke baseret på videnskabelig viden. De konkrete fødevarer, der skulle passe specielt til en bestemt blodtype, er udvalgt vilkårligt uden videnskabeligt belæg. Det ville kræve tusindevis af videnskabelige studier, hvis man skulle undersøge effekten af konkrete fødevarer i forhold til blodtyper, siger professoren.

En vigtig grund til, at vi angiveligt kan styrke vores helbred med en blodtypediæt, er, at forskellige blodtyper har været fremherskende gennem evolutionen, og at vi har spist forskelligt, alt efter om vi var jægere, nomader eller jordbrugere.

Peter J. D’Adamo peger for eksempel på, at blodtype 0 var den oprindelige blodtype, og at mennesker med denne blodtype derfor skal spise den samme kødrige kost, som vi gjorde på det tidspunkt i vores udvikling, det vil sige som jægerne, der havde blodtype 0. Det, mener Torben Barington, er forkert.

- Det passer ikke, at blodtype 0 var den oprindelige. I dag ved vi, at blodtype A og B er ældre, og at blodtype 0 i virkeligheden er et ødelagt A eller B gen. Vi ved ikke med sikkerhed, hvilket gen der er tale om, siger Torben Barington.

Stort studie viser ingen effekt

Torben Barington kan kun finde ét videnskabeligt studie i blodtypediæten. Det er en canadisk undersøgelse fra 2013, hvor omkring 1500 mennesker deltog i et helbreds- og ernæringsstudie (1).

- Man foretog en meget omfattende registrering af, hvad de spiste i løbet af en måned, og så studerede man deres blodprøver i forhold til hjerte-kar-sygdomme og diabetes, som er de største risikofaktorer ved at spise forkert. Det viste sig, at dem, der spiste en sund kost og fulgte de officielle kostråd, havde pænere blodværdier end dem, der spiste meget fedt og sukker. Man sammenlignede også deres kost med deres blodtype og kunne ikke konstatere, at blodtypen havde betydning, siger Torben Barington.

Forklaringen på, at nogle mennesker verden over alligevel har fået det bedre af at følge blodtypediæten, kan ifølge professoren skyldes flere ting:

- Der er ofte tale om en placebo-effekt. Vi er meget påvirkelige af vores forventninger, så hvis vi tror, vi får det bedre af at prøve en ny kost, kan vi få det bedre. Vi mennesker er desuden indrettet sådan, at vi leder efter forklaringer på de ting, vi oplever, og hvis vi oplever, at noget tilsyneladende virker, så er vi hurtige til at tilskrive det årsagen.

En anden forklaring kan være, at sygdomme og fysisk ubehag har det med at gå over af sig selv, og så kan vi tro, at det i stedet skyldes en diæt, vi har fulgt. Sådan kan det typisk være, når man har maveproblemer.

Irritabel tyktarm – måske en sammenhæng

Ophavsmanden til blodtypediæten mener, at vi kan undgå sygdomme og fordøjelsesproblemer ved at følge diæten. Om vi således også kan undgå symptomerne på irritabel tyktarm, vil Torben Barington ikke helt afvise.

- For tiden forskes der meget i tarmbakterier, og nogle studier viser, at sammensætningen af bakterierne i tarmen kan påvirkes af vores blodtype. Bakterier skal binde sig til bestemte sukkermolekyler for at virke – det gælder også sukkermolekyler i tarmen. Det er vores sukkermolekyler på de røde blodlegemer, som bestemmer vores blodtype, og dermed også hvilken slags sukkermolekyler, vi har i tarmen. Nogle typer bakterier kan ikke binde sig til sukkermolekylerne i tarmen, fordi vi danner antistoffer mod de blodtyper, som vi ikke selv har. Og så passerer bakterierne uvirksomme gennem tarmen. Vi ved endnu ikke, hvilken betydning det har, men det kan altså ikke udelukkes, at vores fordøjelse også hænger sammen med vores blodtype, siger Torben Barington.

Hjerte-kar-sygdomme

- I dag findes omfattende registre over de sygdomme, som befolkningen rammes af. Man har lavet undersøgelser, hvor man har sammenholdt diagnoser med blodtyper, og de viser, at for langt de fleste sygdomme har blodtypen ingen betydning, siger Torben Barington.

Dog har forskerne påvist, at der er en sammenhæng mellem blodtype og risiko for sygdom ved nogle sygdomme. Hvis man har blodtype A, B eller AB, har man næsten dobbelt så høj risiko for at få blodpropper, som hvis man har blodtype 0. Det gælder især blodpropper i benene, som kan vandre til lungerne, hvis man er uheldig. Det betyder dog ikke, at blodtype 0 ingen risiko har for blodpropper, men folk med denne blodtype får ikke blodpropper lige så hyppigt som dem med andre blodtyper.

- Når risikoen for blodpropper hænger sammen med blodtype, skyldes det et protein, der har betydning for blodets evne til at størkne, når der går hul på en blodåre. Det afhænger af ens blodtype, hvordan det protein fungerer. Hvis man har blodtype 0, så fungerer det dårligere, det vil sige, at blodet har lidt sværere ved at størkne, og det kan formentlig forklare, at det er sværere at få blodpropper, hvis man har blodtype 0, siger Torben Barington.

En undersøgelse af 89.500 amerikanere, som forskerne fra Harvard School of Public Health i Boston fulgte i 20 år, viste, at forsøgsdeltagere med blodtype AB havde 23 procent højere risiko for at få hjertesygdomme. De deltagere, der havde blodtype B havde 11 procent øget risiko, mens dem med type A havde 5 procent højere risiko end dem med blodtype 0.

- Der findes også en stor dansk undersøgelse, som peger på, at personer med andre blodtyper end blodtype 0 har lidt større risiko for blodpropper i hjertet. Effekten er dog væsentlig mindre end betydningen for blodpropper i benene, siger Torben Barington.

I følge Torben Barington viser studier, at man har ca. 30 procent øget risiko for at få kræft i bugspytkirtlen og 10 procent for kræft i mavesækken, hvis man har blodtype A. Også for visse mindre almindelige kræftformer er risikoen lidt forøget, når man har blodtype A, mens den er mindre for visse andre. Professoren understreger, at blodtypen ikke er den vigtigste faktor for, om man så rent faktisk får sygdommen, da også livsstilsfaktorer spiller ind.

- Generelt er der ikke forsket nok i sammenhængen mellem blodtype og sygdom. Der skal mere til end et enkelte studie, for at noget er videnskabeligt bevist. Man har eksempelvis kunnet læse, at omgangssygen rotavirus særligt angriber mennesker med blodtype A, men der er ikke forsket nok, til at man kan sige noget med sikkerhed, siger Torben Barington.

Professoren mener dog, at forskerne i fremtiden vil kunne påvise, at nogle blodtyper øger risikoen for forskellige infektionssygdomme.

- Vi ved, at bakterier og virus skal ind i kroppen for at gøre os syge, og det gør de ved at binde sig til sukkermolekyler på cellernes overflade, for eksempel binder influenzavirus sig til celler i slimhinderne i luftvejene. AB0-blodtyper bestemmes af forskellige sukkermolekyler på de røde blodlegemer og de samme sukkermolekyler sidder på slimhindernes celler, så blodtypen kan have betydning for, hvor godt den enkelte virus binder sig til cellerne og dermed inficerer dem. Nogle blodtyper vil måske ikke binde virussen, der derfor er uvirksom, så man ikke bliver syg af den, siger Torben Barington.

(1) Wang J, Garcı´a-Bailo B, Nielsen DE, El-Sohemy A (2014) ABO Genotype, ‘Blood-Type’ Diet and Cardiometabolic Risk Factors. PLoS ONE 9(1): e84749. doi:10.1371/journal.pone.0084749.

Personlighed og blodtype

I Japan tror mange på, at vores blodtype fortæller om vores personlighed. Hvis man for eksempel er blodtype 0, er man meget praktisk anlagt, velorganiseret og ansvarlig og egner sig derfor godt som leder. Japanerne går op i, at matche blodtyper, når man skal finde en partner eller ansættes i et nyt job, så man dermed sikrer sig, at det bliver en succes. Teorien, om at personlighed afhænger af blodtype, blev første gang fremsat i 1927 af den japanske professor Takeji Furukawa, der udgav “The Study of Temperament Through Blood Type.” Forskere har sidenhen forsøgt at påvise en sammenhæng, men endnu er teorien ikke videnskabeligt underbygget. Alligevel er japanerne vilde med blodtypeteorien, og i vor tid har flere bøger om den toppet deres bestsellerlister.

Kilde: Blood Type Personality Traits in Asia og Can Blood Type Determine Your Personality? og Personality, blood type, and the five-factor model

Fakta om blodtyper

  • I dag findes der 30 forskellige blodtypesystemer.
  • AB0-systemet er det vigtigste blodtypesystem ved blodtransfusioner.
  • AB0-systemet var det første blodtypesystem, opdaget af østrigeren Karl Landsteiner i 1901. Det blev startskuddet til at gøre blodtransfusion mulig og et vigtigt skridt i forståelsen af immunsystemet.
  • At vores blodtyper er forskellige skyldes, at vores gener er muteret i løbet af evolutionen, og det har ført til forskellige blodtyper.
  • Der kan have eksisteret flere blodtyper inden for AB0-systemet tidligere i menneskets udvikling, som ikke har været hensigtsmæssige, og vi derfor ikke har i dag.
  • Inden for AB0-systemet findes fire blodtyper: 0, A, B og AB.
  • Blodtyperne findes over hele kloden, men er forskelligt fordelt.
  • I Danmark har flest blodtype A (44 procent), dernæst kommer blodtype 0 (40 procent) og B (11 procent). Færrest har blodtype AB (5 procent).
  • Forskerne ved ikke, hvorfor blodtyperne fordeler sig, som de gør globalt, men forestiller sig, at det blandt andet hænger sammen naturlig udvælgelse på grund af infektionssygdomme, som rammer børn med visse blodtyper hårdere end andre. Mistanken er for eksempel rettet mod malaria MM1 AA3 , som dræber op mod en halv million mennesker (især børn) om året, og som udvikler sig mere alvorligt hos personer med blodtype A end 0. Det er derfor muligt, at børn med blodtype A sjældnere når at vokse op og få børn, som arver deres blodtype, end børn med blodtype 0. Blodtype 0 er således hyppigere i områder med malaria, og det er muligt, at malaria er forklaringen på, at blodtype 0 er så almindelig i dag.

Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Torben Barington fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Læs mere om hjerte og blod

Sidst opdateret: 19.07.2017