Annonce

Hvad betyder tarmbakterierne for os?

Vores tarmmikrobiota er lige så forskellig som vores fingeraftryk. Her får du indblik i, hvordan tarmbakterier påvirker vores immunsystem, og hvad du kan gøre for at styrke din tarmsundhed.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Hvordan man får en sund tarmflora har fyldt i medierne og på nettet de seneste år. Men der findes ikke en klar definition af, hvad det vil sige at have en sund tarmflora. Sådan lyder det fra Tine Rask Licht, der er professor og forskningsgruppeleder for tarmbakterier og sundhed på Danmarks Tekniske Universitet.

Professoren gør desuden opmærksom på, at ordet tarmflora ikke længere anvendes af forskere og andre fagfolk, da det er misvisende, fordi tarmens mikroorganismer ikke tilhører planteriget, som det ligger i ordet flora. Det er mere korrekt at tale om tarmens mikrobiota eller tarmmikrobiota.

Hvorfor findes der ikke en klar definition af, hvad der skal til for at have en sund tarmmikrobiota?

- Forskerne har gjort mange forsøg på at definere, hvad en sund tarmmikrobiota er, men de mikroorganismer, der findes i vores tarme, er lige så forskellige fra menneske til menneske som vores fingeraftryk. Det er derfor også svært sige noget om, hvad der er den helt rigtige mængde og sammensætning af tarmbakterier, siger Tine Rask Licht.

Mængde og sammensætning

Undersøgelser har vist, at det er sundt at have en høj diversitet, dvs. mange forskellige typer bakterier i tarmen. Alligevel gælder det ikke altid.

- Hos raske mennesker med en lang gennemløbstid i tyktarmen har man fundet en høj diversitet af bakterier, men en lang gennemløbstid er også forbundet med bakteriernes dannelse af stoffer, som potentielt ikke er gode for os. Så selvom man siger, at høj diversitet er godt, så er det ikke i sig selv en god ting, hvis den høje diversitet skyldes en lang gennemløbstid, siger Tine Rask Licht.

Undersøgelser viser også, at sammensætningen af tarmens bakterier kan betyde noget for, hvor effektivt vi optager næringsstoffer via tarmen.

Betydning for vores immunsystem

Tarmen har en stor indre overflade med en masse folder, og en stor del af vores immunforsvar er koblet til tarmen. Rundt om tarmen ligger mange immunceller, der har en meget specialiseret opgave i at skelne mellem, hvad der godt må være der, og hvad der ikke må være der. På den ene side skal tarmen kunne optage næringsstoffer, og på den anden side skal den sørge for, at vi ikke optager det, der er skadeligt for os. Tarmbakterierne kan hjælpe immunsystemet med at lære at skelne sygdomsfremkaldende bakterier fra dem, der ikke gør os syge.

Bakterier omtales ofte som gode eller dårlige bakterier, men om mange af dem kan man ikke sige klart, om de er gode eller dårlige. Det handler også om, hvor de befinder sig og i hvilken sammensætning. Mange mennesker er bange for bakterier, men de fleste bakterier i vores omgivelser vil os ikke noget ondt.

- Det er vigtigt, at vores immunsystem får lov til at møde en masse forskellige bakterier tidligt i livet. Tarmbakterierne spiller en vigtig rolle, fordi de er med til at regulere vores immunsystem, så det hverken reagerer for meget eller for lidt. Hvis immunsystemet reagerer forkert, kan man udvikle allergi eller autoimmune sygdomme, siger Tine Rask Licht.

Sygdom og tarmbakterier

Hvis man sammenligner tarmens mikrobiota hos raske med den hos mennesker, der har en sygdom, vil man ifølge Tine Rask Licht ofte finde frem til forskelle. Det har gjort, at forskerne har ledt efter eventuelle årsagssammenhænge mellem det at have bestemte sygdomme og at have en ’usund’ tarmmikrobiota.

- Undersøgelser har for eksempel vist, at mennesker med tarmsygdomme som colitis ulcerosa eller morbus crohn har en lavere diversitet. Men vi kan ikke vide, om de har en anderledes mikrobiota, fordi de er syge, eller om tarmbakterierne er årsag til sygdom – eller begge dele, siger Tine Rask Licht.

- Vi ved, at tarmbakterier er med til at regulere appetit og inflammation. Hos overvægtige er tarmmikrobiotaen anderledes end hos normalvægtige, hvilket i hvert fald delvist skyldes, at de typisk spiser en anderledes kost. Overvægtige har ofte mere inflammation, uden at de nødvendigvis er syge, men inflammation er tegn på, at immunsystemet overreagerer en lille smule, og hvis det står på i lang tid, har man øget risiko for eksempelvis type 2 diabetes. Samtidig ved vi, at bakterierne kan være med til enten at øge eller dæmpe inflammation – så måske spiller de også en rolle for udviklingen af type 2 diabetes, siger Tine Rask Licht.

- Hvis man i forvejen har en velfungerende tarmmikrobiota, vil sygdomsfremkaldende bakterier også have svært ved at etablere sig i tarmen, fordi alle pladser (nicher) er optaget i økosystemet. Man kan sammenligne det med en regnskov, hvor nye frø lægger sig oven på et tæppe af planter i vækst. Her vil mange af dem ikke komme op, fordi de nye planter skal konkurrere med dem, der allerede vokser, så pladsen og næringen er optaget, siger Tine Rask Licht.

Forstyrrelser i tarmens mikrobiata

I forhold til vores tarmmikrobiota betyder genetik ganske lidt sammenlignet med andre faktorer.

- Man ved fra forsøg med tvillinger, at enæggede tvillingers tarmbakterier kun ligner hinanden en lille smule mere, end det er tilfældet for tveæggede tvillinger. Så gener betyder kun lidt. Vores tarmmikrobiota påvirkes til gengæld meget af antibiotika, der skal slå de skadeforvoldende bakterier ihjel, men som typisk også slår mange af de andre bakterier ihjel. Når man prøver at begrænse brugen af antibiotika, er det ikke kun for at bekæmpe antibiotika-resistens, men også fordi de skader tarmmikrobiotaen ved at hæmme bakterier, som er gode for os, siger Tine Rask Licht.

Hos raske mennesker kan forstyrrelser i fordøjelsen, for eksempel forstoppelse og oppustethed, handle om, at man har ændret kost.

- Vores tarmbakterier er optimeret til at forbruge den kost, vi er vant til. Så når man foretager drastiske kostændringer, vil der være en overgangsperiode, hvor man kan opleve for eksempel oppustethed. Det vil ofte gå over igen, indtil der af sig selv kommer nye bakterier, som kan håndtere den ændrede kost, siger Tine Rask Licht.

Tarmbakterier og psykisk sygdom

Nogle studier tyder på, at tarmmikrobiotaen har en anden sammensætning hos mennesker med depression. Men igen er det svært at svare på, om man får en depression, fordi man har en anderledes tarmmikrobiota, eller om man får en anderledes tarmmikrobiota, fordi man har en depression.

- Hvis man har en depression, spiser man typisk også en anderledes kost og vil derfor også få en anden sammensætning af tarmbakterier. Men vi ved, at bakterier danner stoffer, der kommunikerer med hjernen, så vi kan ikke afvise, at de spiller en rolle for psykiske sygdomme. Måske kan man i fremtiden afhjælpe psykiske lidelser ved at påvirke tarmens mikrobiota. Man kender dog endnu ikke de præcise sammenhænge, så det er svært at sige noget om tidshorisonten, siger Tine Rask Licht.

Kan man måle, om tarmens mikrobiota er forstyrret?

- Man kan få undersøgt sin tarmmikrobiota ved hjælp af afføringsprøver, men man kan ikke bruge resultaterne til så meget, hvis man ellers er rask, for vi har ingen klare definitioner af, hvad der kendetegner en sund eller en usund tarmmikrobiota. Man bruger lige nu mest afføringsprøver til at undersøge for sygdomsfremkaldende bakterier, siger Tine Rask Licht.

Kan det hjælpe at bruge probiotika, hvis man er rask, men vil styrke sin tarmmikrobiota?

- Probiotika ændrer ikke på sammensætningen af tarmbakterierne, men kan på vejen gennem fordøjelsessystemet måske have gavnlige virkninger. De virker kun, så længe man tager dem. De vil typisk passere igennem systemet, siger Tine Rask Licht.

Kosten har stor betydning

Kosten har stor betydning for vores tarmmikrobiota. Kostens sammensætning kan påvirke mikrobiotaens sammensætning og have betydning for vores sundhed.

- Undersøgelser viser, at et højt fiberindtag øger antallet af gavnlige bakterier. Man ved også, at mennesker, der ikke får korn og kornprodukter, har færre bakterier af slægten Bifidobacterium i tarmen, da disse bakterier ofte er specialiseret til at kunne nedbryde bestemte komplekse kulhydrater, som særligt findes i korn. Man ved desuden, at mennesker, der spiser mange forskellige typer af planter, har en høj diversitet i deres mikrobiota, siger Tine Rask Licht.

En plantebaseret kost, dvs. en kost der er rig på fuldkorn og grove grøntsager, er gavnlig for vores tarme og immunsystem, fordi tarmbakterierne hjælper med at frigøre gavnlige stoffer fra plantematerialet. Samtidig omdanner bakterierne plantefibrene til stoffer, hvoraf nogle kan påvirke receptorer på tarmvæggen eller trænge igennem til blodbanerne. Her kan stofferne føres rundt andre steder i kroppen. De kan påvirke vores immunsystem, nervesystem og hormonsystem.

Bakterierne kan for eksempel producere smørsyre, som er med til at holde tarmene sunde ved at regulere immunsystemet. Smørsyre mindsker risikoen for at udvikle inflammation og visse kræftformer.

Sidst opdateret: 23.09.2021

Annonce