Kan vi booste vores immunforsvar?

Vintermånederne er højsæson for virusinfektioner som influenza og forkølelse. Vi udsættes for smitte mange steder og kan have stor gavn af vores immunforsvar, hvis fornemmeste opgave er at nedkæmpe de virus og bakterier, vi møder på vores vej. Spørgsmålet er så, om vi kan gøre noget for at styrke vores immunsystem?

I reklamer, magasiner og på hjemmesider bliver vi mødt af opfordringer til at booste vores immunforsvar, så vi undgår vinterens influenza, snot og snue. Men det er få ting, vi selv kan gøre, som har reel indflydelse på vores immunforsvar, mener tre eksperter på området.

- Immunforsvaret er en meget kompleks størrelse, og der skal meget til at slå det ud af kraft. Perioder med usund mad er ikke nok til at svække det. Hvis man kun lever af øl, så vil man få vitaminmangel, og det kan få betydning for immunsystemet, men vi skal helt derud i det ekstreme, før det har en reel betydning, vurderer professor, overlæge, dr.med. Peter Skinhøj fra Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi på Rigshospitalet.

Med andre ord kan man godt glemme alt om at holde sygdom fra døren ved at tage ingefærtabletter og tilskud af vitaminer. Indtil videre findes der ingen videnskabelig dokumentation for, at kosttilskud virker på immunsystemet, fastslår han.

Ifølge Peter Skinhøj ville det kræve, at man i en lang periode fulgte 1 million mennesker, der hver dag skulle føre nøje dagbog med, hvad de spiste og foretog sig. Det er ikke realistisk at gennemføre, og der ville være for mange ubekendte faktorer til, at man ville kunne konkludere noget. I øvrigt ville det også koste et astronomisk beløb.

- Jeg kan godt forstå, at folk har en trang til at gøre noget for at passe på sig selv - ikke mindst, hvis man er meget syg. Men det ærgrer mig, når mine patienter bruger en masse penge på kosttilskud, der alligevel ikke kan flytte noget af praktisk betydning, siger han.

Visse sygdomme som for eksempel HIV angriber direkte immunforsvaret, idet HIV-virusset invaderer en bestemt type hvide blodlegemer, der normalt angriber og tilintetgør fremmede mikroorganismer. Og kemoterapi, der bruges til kræftpatienter, slår en masse hvide blodlegemer ihjel.

- Hos begge patientgrupper er immunforsvaret betydeligt svækket, og det gør dem mere sårbare over for infektioner. Men det faktum at de lever, selvom en stor del af deres hvide blodlegemer er ødelagt, viser, at immunsystemet har en kæmpe reservekapacitet, mener han.

Vores krop er et effektivt værn

Ifølge Peter Skinhøj er hele vores krop bygget op som en slags beskyttelseshinde mod udefrakommende organismer, og blandt fagfolk skelner man typisk mellem det medfødte immunsystem og det tillærte immunsystem.

Med det tillærte immunsystem menes blandt andet bestemte typer hvide blodlegemer, der har evnen til at genkende virus og bakterier. Det er den evne, man udnytter i forbindelse med vaccination, hvor man sprøjter virus i svækket form ind i kroppen. Det får immunforsvaret til at danne antistoffer og hukommelsesceller, så det kan angribe virus hurtigt og effektivt, hvis det møder det en anden gang.

Med det medfødte immunsystem menes de mange forsvarsmekanismer, som vi har fra naturens side. Yderst er huden, som normalt kun tillader bakterier og andre mikroorganismer at trænge ind, hvis der er sår og rifter. Dernæst er der slimhinderne, som producerer antistoffer og derved fungerer som immunforsvarets yderste forsvarsvåben. Kropsvæsker som tårer og spyt indeholder enzymer, der kan dræbe bakterier, og kommer bakterier eller mikrober ind gennem maden, vil gasser og syre i maven ofte tage livet af dem.

- Også vores luftveje har et effektivt beskyttelsesværn. Vores bronkier har små fimrehår, der gør, at vi for eksempel kan hoste støvpartikler op, og de producerer slim, der indeholder molekyler, der hæmmer bakterievækst. Som udgangspunkt udgør vores krop i sig selv et udmærket forsvar. Men det kræver, at vi passer på den. Det vil sige børster vores tænder, så der ikke ophober sig flere bakterier, end spyttet kan klare. Og lader være med at ødelægge de fine fimrehår og slimproduktionen i vores bronkier ved at ryge, siger Peter Skinhøj.

Hvis der så alligevel trænger bakterier ind i kroppen, f.eks. via et sår på fingeren, tager de hvide blodlegemer affære. De hvide blodlegemer patruljerer i vores blodbaner og slimhinder og sørger for at tage livet af de fremmede organismer, de møder på deres vej.

Sideløbende med de hvide blodlegemer florerer en række proteiner i vores blodbaner, som også har en evne til at angribe fremmede mikroorganismer, supplerer Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet

- Faktisk løfter immunforsvaret opgaven så godt, at det bekæmper 99 procent af de infektioner, vi udsættes for, så vi undgår at blive syge og derfor slet ikke opdager, at vi har været invaderet af en virus eller bakterie. Men immunsystemet er lige så individuelt som det enkelte menneske, og nogle er fra naturens side gode til at nedkæmpe infektioner, mens andre er mere modtagelige over for sygdom, siger Jan Pravsgaard Christensen

Forkølelse er svær at gardere sig imod

Et voksent menneske bliver i gennemsnit forkølet tre gange om året. Men hvordan kan det ske, når immunforsvaret netop har en evne til at genkende et virus, det tidligere har mødt og nedkæmpe det hurtigt og effektivt?

Peter Skinhøjs svar er, at den immunitet, man får ved forkølelse, ikke nødvendigvis varer så lang tid. Desuden findes der 200 forskellige forkølelsesvira, så der er stor sandsynlighed for at møde flere forskellige typer i løbet af en sæson.

- Det samme gælder influenza, der forandrer sig fra år til år. Det er derfor, at blandt andre ældre og mennesker med nedsat immunforsvar bør lade sig vaccinere hvert år. Nogle år forandrer influenzavirussen sig en lille smule - andre gange ændrer den sig meget, og så bliver det eksempelvis til svine- eller fugleinfluenza, forklarer Peter Skinhøj.

Hvis man gerne vil beskytte sig mod influenza og forkølelser, er det bedste råd at sørge for at vaske hænder grundigt og ofte og i øvrigt undgå at putte fingrene i munden, næsen eller øjnene. Har man fået virus på fingrene, risikerer man at overføre smitten til sig selv, når virus kommer i kontakt med slimhinderne de nævnte steder.

Immunforsvaret er ligeglad med motion

Det sker ofte, at sund levevis, som har betydning for kroppen generelt, bliver blandet sammen med immunforsvaret, mener Peter Skinhøj. Det gælder for eksempel overvægt.

- Men de hvide blodlegemer er faktisk ligeglade med, om man vejer 60 eller 100 kilo. Men hvis man er meget overvægtig, risikerer man at få revner, sår og eksem i huden i hudfolderne, og her kan bakterier og andre mikroorganismer lettere trænge ind. Så overvægt kan svække det medfødte immunforsvar på samme måde, som røg og partikelforurening fra trafikken kan ødelægge slimproduktionen og de små hår i bronkierne, forklarer Peter Skinhøj.

- Motion er vældig godt, fordi det styrker hjertet, knogler, led, og modvirker åreforkalkning. Men man undgår ikke forkølelser ved at dyrke motion, fastslår han.

Dårlig søvn kan forringe immunforsvaret

Spørger man seniorforsker og ph.d. Birgitte Rahbek Kornum fra Molekylærbiologisk søvnforskningsenhed på Glostrup Hospital kan søvnmangel til gengæld spille en rolle, når det gælder immunforsvaret.

- Undersøgelser har vist, at når man sover for lidt, så stiger mængden af det, der kaldes inflammatoriske markører, i blodet. Markørerne er stoffer, som bliver produceret af immunceller, når immunforsvaret aktiveres. Det vil sige, at der er noget, der tyder på, at manglende søvn irriterer kroppen på en eller anden måde, så dele af immunsystemet aktiveres, fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

- Samtidig har forskere kunnet konkludere, at for lidt søvn forringer immunforsvarets evne til målrettet at reagere over for fremmede organismer som virus og bakterier, fortsætter hun.

I et studie blev 153 raske menneskers nattesøvn opgjort over 14 dage med daglige interviews, og herefter fik forsøgspersonerne sprøjtet forkølelsesvirus op i næsen. Det viste sig, at blandt dem, der rapporterede, at de sov dårligt, var der betydeligt flere, der efterfølgende blev syge.

- Tilsyneladende kan man forringe sit immunsystems evne til at bekæmpe fremmed virus ved at sove for lidt. Men man kan altså ikke lave den omvendte konklusion og sige, at man kan booste sit immunforsvar ved at sove meget, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Stress kan holde sygdom i skak

Stress bliver ofte nævnt som en af de ting, der kan forringe vores modstandsdygtighed over for sygdomme. Men der er faktisk ikke nogen store undersøgelser, der viser det, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

- Omvendt ved vi, at stress påvirker leveren, så den producerer flere akutfaseproteiner. Det er de proteiner, der patruljerer i blodbanen, og som er de første til at rykke ud og bekæmpe indtrængende mikroorganismer.

- Det er måske en af forklaringerne på, at vi kan have oplevelsen af at holde sygdom i skak op til en presset deadline, hvor stresspåvirkningen gør, at vi har flere proteiner end normalt. Når vi har afleveret opgaven, og stressen er aftaget, falder antallet af proteiner, og læsset risikerer at tippe, så virussen får overtaget, fortsætter Jan Pravsgaard Christensen.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen vil kroppen på et tidspunkt komme til at lide under at være stresset, hvis det fortsætter over en længere periode, så stress er ikke nogen anbefalelsesværdig måde at booste sit immunforsvar på.

- Erfaringen viser, at når vi passer godt på os selv, det vil sige spiser og sover godt, så er vi også mindre syge, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Fakta

Kilde: US National Library of Medicine

Læs mere om IMMUNFORSVARET

• Få de rette vitaminer - på den rette måde

• Kan et stærkt immunforsvar forebygge kræft?

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?