Bliv klogere på antibiotika

Har du haft lungebetændelse, blærebetændelse eller skarlagensfeber, har du måske fået antibiotika for at bekæmpe infektionen hos din læge. Men hvad er antibiotika, hvordan virker det, kan alle tåle det, og kan man udvikle resistens? Få svar på disse og andre spørgsmål om antibiotika her.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Det startede med lidt ondt i halsen, så fik du synkesmerter og opdagede, at dine mandler var hævede med hvide belægninger. Og så kom feberen, og du måtte krybe ned under dynen. Du gik til lægen for at få behandling. Lægen kiggede dig i halsen, følte på dine ømme hævede kirtler og mandler uden på halsen, og så stak han en lang vatpind ned i dit svælg for at få en slimprøve, der kunne konstatere, om din halsbetændelse skyldtes virus eller bakterier. Det er nemlig kun effektivt at behandle med antibiotika, hvis en infektion skyldes bakterier.

Men hvad er antibiotika egentlig? Poul Henning Madsen er ledende overlæge og speciallæge i intern medicin på Akutafdelingen og Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus. Han oplyser, at antibiotika normalt anvendes som en samlebetegnelse for en række stoffer, der virker mod infektioner forårsaget af bakterier.

- Der findes forskellige typer antibiotika. Penicillin er den gruppe af antibiotika, der bruges mest. Antibiotika virker på mange forskellige infektioner og bruges for eksempel ved lungebetændelse og blærebetændelse, siger Poul Henning Madsen.

Sådan virker antibiotika

Antibiotika virker ved, at stofferne går ind og hæmmer bakterievæksten eller slår bakterierne ihjel. Bakterier er meget forskellige, så derfor kan én type antibiotika være effektiv mod én bakterietype, men ikke mod en anden bakterietype.

- Måden, antibiotika virker på, gør, at det er forskelligt, hvordan det virker i kroppen. Nogle former for antibiotika virker ved at gå ind og angribe cellevæggen i bakterien, men der er også andre måder antibiotika virker på. Antibiotika har den fordel, at man kan uskadeliggøre de bakterier, der har fremkaldt infektionen uden at påvirke vores egne celler, fordi menneskekroppens celler er anderledes end bakterieceller, siger Poul Henning Madsen.

Der findes flere typer smalspektret antibiotika. Smalspektret antibiotika virker kun på få bakterietyper (et smalt spektrum). Det gælder for eksempel penicillin. Der findes også bredspektret antibiotika, som virker på mange bakterietyper. Bredspektret antibiotika bruges typisk, hvis man har testet og fundet, at der ikke er andre muligheder, eller man bruger den i situationer, hvor det haster, eksempelvis ved blodforgiftning (sepsis) eller meningitis.

Penicillin er førstevalg

Penicillin er en af mange typer antibiotika og et af de mest anvendte i Danmark, fordi penicillin er smalspektret og ikke giver så mange bivirkninger. Penicillin er særlig effektivt ved bakterier som streptokokker, som eksempelvis kan give halsbetændelse, og pneumokokker, som kan være årsag til lungebetændelse.

- I Danmark er penicillin førstevalg ved bekæmpelse af en del infektioner, hvor man vælger at bruge antibiotika. Sådan er det ikke i mange andre lande, hvor man har udviklet resistens mod penicillin og derfor må bruge andre former for antibiotika, siger Poul Henning Madsen.

Bivrikninger og allergi

En almindelig bivirkning ved antibiotika er maveproblemer, der typisk viser sig som kvalme og/eller diarre. Maveproblemerne vil normalt fortage sig, efter at behandlingen er overstået.

- De fleste, der får problemer med maven, kan fint leve med det under antibiotikakuren. Der er dog nogle få tilfælde, hvor man kan få en mere alvorlig tarminfektion, som især kan skyldes bredspektret antibiotika. Denne type antibiotika får slået mange forskellige bakterietyper ihjel herunder også bakterier, der er gavnlige for os, så de skadelige bakterier får bedre vækstmuligheder. Selvom der oftest er bivirkninger ved bredspektrede typer antibiotika, kan nogle smalspekterede dog også give bivirkninger, siger Poul Henning Madsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kvalme eller dårlig mave ikke er det samme, som at man er allergisk over for antibiotika. Hvis man ikke kan tåle antibiotika, har man typisk svært ved at få luft, man kan få nældefeber eller besvime. Dog kan disse symptomer også skyldes andre ting, så det er ifølge Poul Henning Madsen vigtigt at få det undersøgt. Man kan for eksempel have åndenød, fordi man har lungebetændelse.

- Det er meget vigtigt at vide, om man er allergisk over for antibiotika, fordi allergiske reaktioner kan være livstruende. Hvis der står i journalen, at man ikke kan tåle for eksempel penicillin, vil lægen typisk prøve et andet antibiotikum, siger Poul Henning Madsen.

Da der findes mange typer antibiotika, der har forskellig virkning i kroppen, kan bivirkningerne også være meget forskellige. Nogle typer kan give meget specifikke bivirkninger i nyrer og lever. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis man har tuberkulose, hvor man typisk bruger fire forskellige typer antibiotika på samme tid. Her vil man ofte gå til hyppige kontroller blandt andet for at sikre, at kroppen ikke tager skade af behandlingen.

Kan man få for meget antibiotika? - Ja, det kan man, men man skal have meget penicillin, før man begynder at tage skade af det. Ved nogle andre former for antibiotika gælder, at der er kort vej til det niveau, hvor man tager skade af det, så det er nødvendigt, at man nøje udmåler dosis, siger Poul Henning Madsen.

Resistens over for antibiotika

Kroppens immunforsvar er som udgangspunkt selv i stand til at bekæmpe infektioner uden medicinsk behandling. Derfor kan man som regel vente et par dage, hvis ikke man er meget syg, før man sætter en behandling med antibiotika i gang. Det kan være en vanskelig overvejelse for lægen, om der skal behandles med antibiotika – ikke kun fordi det kan være, at kroppen klarer at bekæmpe infektionen af sig selv, men også fordi antibiotika kan gøre os resistente. Antibiotika bliver nemlig ikke ved med at virke, hvis der bruges for meget af det. Hver gang man får antibiotika, kan bakterierne blive mere resistente, og det kan i sidste ende føre til, at en infektion ikke kan behandles.

- Nogle bakterier er i stand til at udvikle egenskaber, der gør, at de ikke skades af antibiotika og derfor ikke bekæmper infektioner. Jo flere bakterietyper man forsøger at slå ned, jo flere bakterier kan udvikle resistens. Derfor er risikoen for, at bakterierne udvikler resistens større ved brug af bredspektrede end smalspektrede antibiotika, siger Poul Henning Madsen.

Lægen kan få mistanke om resistens hos den enkelte ved, at behandlingen ved for eksempel blærebetændelse eller lungebetændelse ikke virker. Om bakterierne er resistente kan man blandt andet undersøge med en urinprøve ved blærebetændelse og med en slimprøve ved lungebetændelse.

- Man kan ved disse undersøgelser finde ud af hvilke slags antibiotika, der virker på netop den bakterietype. Det gør man ofte også i starten af en sygdom, så man desuden ved, hvad man kan bruge i stedet for, hvis behandlingen ikke virker. Nogle gange er man dog nødt til at iværksætte behandlingen, før man har svar på prøverne på grund af patientens tilstand. Det gælder for eksempel livstruende tilstande som blodforgiftning eller meningitis, hvor det kan dreje sig om minutter eller timer, og hvor det er vigtigt at starte meget hurtigt uden at skulle vente på svar på prøver. I disse tilfælde vil man typisk bruge bredspektret antibiotika, indtil man ved, hvilken infektion og bakterietype, det drejer sig om. Når man så ved det, kan man skifte til smalspektret. Bredspektret antibiotika bruges desuden i tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder, siger Poul Henning Madsen.

Skal man tage hele kuren?

Man får ofte at vide af sin læge ved antibiotikabehandling, at det er vigtigt at tage hele kuren. Det er det ifølge Poul Henning Madsen, fordi nogle typer infektioner ikke slås ned, med mindre man tager antibiotikakuren hele den foreskrevne periode, også selvom man får det meget bedre, før kuren er slut. Der findes dog nogle typer infektioner, hvor man ikke behøver at følge hele kuren, hvis man bliver hurtigt rask. Det vigtigste er, at man rådfører sig med sin læge, hvis man overvejer at stoppe kuren.

Sådan blev penicillin opfundet

I oldtiden brugte kineserne, inderne og egypterne mug fra skimmelsvampe til at behandle inficerede sår uden at kende til, hvorfor mug virkede antibakterielt. Først i 1928 opdagede den engelske læge og forsker Alexander Fleming ved et tilfælde, at svampen penicillium notatum kunne hæmme bakterievækst. Han havde efterladt en petriskål med stafylokokbakterier på sit laboratorium på St. Mary’s hospital i London før sin ferie. Under hans ferie fløj en lille svampespore ind ad vinduet i laboratoriet. Da Alexander Fleming vendte tilbage fra ferien, opdagede han, at denne svampespore havde dræbt nogle af stafylokokbakterierne. Det var skimmelsvampen penicillium notatum, som vi i dag kender som penicillin.

Kilde: Poul Henning Madsen, ledende overlæge og speciallæge i intern medicin, Kolding Sygehus

Læger udskriver mindre antibiotika

Det samlede forbrug af antibiotika i 2018 er faldet med 4,6 procent sammenlignet med forbruget i 2017. Det viser en rapport fra DANMAP (The Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme).

Det samlede forbrug toppede i 2011, men siden da er forbruget i primærsektoren (= den del af sundhedsvæsenet der ligger udenfor sygehuset dvs. praktiserende læge mv) faldet med 18 procent. Hospitalernes forbrug er derimod steget med 9 procent i perioden 2011-2018.

Læs rapporten

Sidst opdateret: 30.03.2020