Streptokokker, pneumokokker, meningokokker og stafylokokker. Har de noget til fælles? Hvilke sygdomme kan de give, og hvordan undgår man at blive syg? Det kigger vi nærmere på.
- Ny viden om din sundhed -
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Måske har du hørt om bakterier, der har endelsen ’kokker’ – streptokokker, pneumokokker, meningokokker og stafylokokker. Måske undrer du dig over, at de alle hedder noget med ’kokker’. Har de noget til fælles, og er de i familie med hinanden? Det spørgsmål har vi stillet Hans Jørn Kolmos, der er professor og dr. med ved forskningsenheden for klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
- Grunden til, at disse bakterier hedder noget med ’kokker’ er, at de er kuglerunde eller ovale i deres form. Det er bakteriernes cellevæg, som skaber formen. Streptokokker og pneumokokker er i familie med hinanden. Pneumokokker er en specialiseret afart af streptokokker. De deler sig i et enkelt plan og vil derfor optræde som kæder af bakterier. Stafylokokker deler sig i flere planer og optræder derfor som klumper af bakterier eller drueklaser. Meningokokker har en anden cellevægsopbygning end streptokokker og stafylokokker og er derfor fjernere beslægtet, siger Hans Jørn Kolmos.
Er en del af vores mikrobiota
Der findes flere forskellige arter af streptokokker og stafylokokker. Nogle af dem er ganske fredelige. Vi lever med dem på vores hud, i næse og svælg uden at blive syge af dem. De er en del af vores normale mikrobiota. Men en gang imellem går det galt, og så bliver vi syge af dem. Pneumokokker og meningokokker kan også optræde i vores mikrobiota, men er hyppigere årsag til sygdom.
- Om vi bliver syge, afhænger ofte af, om vi i forvejen er svækkede af andre sygdomme. Sygdomme med bakterier opstår desuden oftere hos folk over 50 år, for immunforsvaret fungerer dårligere med alderen, siger Hans Jørn Kolmos.
De mest almindelige sygdomme
Streptokokker
Når vi bliver syge på grund af streptokokker, skyldes det hæmolytiske streptokokker. Sygdomme forårsaget af disse streptokokker viser sig typisk som en diffus betændelsesreaktion i vævet, der bliver rødt, varmt og hævet over et større område.
De hæmolytiske streptokokker er en hyppig årsag til halsbetændelse.
- I vore dage går halsbetændelser ofte over af sig selv, fordi folkesundheden har det bedre. Det er derfor langt fra altid nødvendigt at bekæmpe sygdommen med penicillin. Det samme gælder mellemørebetændelse, som hæmolytiske streptokokker også kan være årsag til, siger Hans Jørn Kolmos.
Andre sygdomme, der kan skyldes streptokokker, men som ikke længere er så udbredte, er for eksempel sygdommen rosen, der er en betændelse i huden, som spreder sig på hudoverfladen.
Skarlagensfeber er en halsbetændelse, der også skyldes streptokokker. Man får feber og et rødt udslæt på kroppen. Streptokokkernes indhold af et giftstof får huden til at skalle af.
Mere alvorligt kan være sårinfektioner efter skader eller kirurgi, der kan udvikle sig til store sår, hvor streptokokkerne kan gå i blodbanerne og give blodforgiftning, som man kan dø af, hvis ikke man får behandling med antibiotika. Hæmolytiske streptokokker er faktisk en af de farligste bakterier, vi kender til.
Streptokokkerne kan også give en bullen finger, som dog også kan skyldes stafylokokker. Hvis der fra fingeren trækker røde streger op ad armen, kan det være tegn på optræk til blodforgiftning.
Pneumokokker
Pneumokokker smitter mellem mennesker og kan optræde i vores luftveje som en del af den normale mikrobiota, men ofte giver de sygdom. Når vi bliver syge af dem, kan de give infektioner i de områder, der ligger i og omkring luftvejene, for eksempel mellemørebetændelse, bihulebetændelse og lungebetændelse. Pneumokokker er den typiske årsag til lungebetændelse, der kan udvikle sig til en alvorlig tilstand.
- Lægen vil vurdere, om man skal behandle med penicillin. De fleste pneumokokker er følsomme over for penicillin, men der findes også stammer med nedsat følsomhed. Så man kan i sjældne tilfælde opleve, at penicillin ikke virker, siger Hans Jørn Kolmos.
Ved en kraftig lungebetændelse kan pneumokokkerne vandre i blodet og give blodforgiftning. Herfra kan de sprede sig til hjernen og føre til meningitis (hjernehindebetændelse). Pneumokokker er ifølge Hans Jørn Kolmos en hyppigere årsag til meningitis end meningokokker, og desuden kan de føre til et meget alvorligt forløb. Det gælder især, hvis man er ældre. Det er derfor en god idé med vaccination mod lungebetændelse forårsaget af pneumokokker, hvis man er ældre. Ældre over 65 år kan blive vaccineret gratis.
Meningokokker
Disse bakterier kan vi også bære i svælget, men ofte giver de infektion i form af meningitis og blodforgiftning. Hvis meningokokkerne giver blodforgiftning, kan de sætte sig i blodkarrene og stoppe dem til. Det betyder, at man kan miste fingre, tæer og ben, hvis det går rigtig galt.
Meningokokker kan via blodbanerne transporteres til hjernen og udvikle meningitis. Denne form for meningitis er smitsom i modsætning til pneumokok-meningitis, der ikke smitter videre til andre. Symptomerne er ens, uanset om meningitis skyldes meningokokker eller pneumokokker.
- Når man hører om meningitisudbrud på skoler, institutioner osv., så skyldes det meningokokker. Fordi det er en farlig og smitsom sygdom, tages der særlige forholdsregler med smitteopsporing. I nogle tilfælde tilbydes også forebyggende behandling med antibiotika til såkaldte ’kyssekontakter’, fordi sygdommen smitter ved nær kontakt og typisk kys, siger Hans Jørn Kolmos.
Hvis man har meningitis, får man store doser pencillin i blodårerne. Og ofte flere former for antibiotika. Det gælder ved begge former for meningitis.
- Uanset om meningitis skyldes meningokokker eller pneumokokker, kan man få senfølger, for eksempel i form af hjerneskader. I værste fald er sygdommen dødelig. Så det er vigtigt med hurtig behandling, siger Hans Jørn Kolmos.
Stafylokokker
Hvide stafylokokker er en normal del af vores mikrobiota. De findes på huden på samme måde som ikke-hæmolytiske streptokokker, der også er en del af vores mikrobiota.
De gule stafylokokker, som kan være skadelige for os, findes hos 20 procent af os permanent i den forreste del af næsen, så langt en finger kan komme ind. De findes desuden i svælget. Derfra kan de komme på huden, hvis man piller næse og rører ved sin hud.
Ud over de permanente bærere vil 25 procent af os lejlighedsvis være bærere af gule stafylokokker, og nogle mennesker har dem aldrig.
- Det er helt normalt at være bærer af gule stafylokokker og giver ingen grund til bekymring. Selve bærertilstanden er symptomfri, så man ved ikke, om man er bærer eller ej. Fra næsen føres bakterierne ud på huden, hvor de kan være årsag til bylder og bumser. Det sker blandt andet ved, at man piller sig i næsen. Alle piller sig ubevidst i næsen, så det er under alle omstændigheder vigtigt at være omhyggelig med håndhygiejnen, så smittevejene afbrydes. Vi kan også overføre disse bakterier til andre mennesker, hvor de kan gøre dem syge, siger Hans Jørn Kolmos.
Stafylokokker kan give bylder og bumser. De er typisk på et afgrænset område af huden, der bliver rødt, hævet og fyldt med pus, som skal tømmes ud.
De gule stafylokokker er hyppig årsag til hospitalsinfektioner efter operationer. Hvis de spreder sig fra et sår ind i kroppen og går i blodet, kan de gå i de indre organer, hvor man kan få bylder. Man kan også få betændelse i knoglemarven og ved hjerteklapperne.
Stafylokokker kan blive resistente over for antibiotika, og det er stort problem. MRSA er en variant af gule stafylokokker, som er resistent over for stafylokokpenicilliner og en lang række andre antibiotika.
- Antibiotikaresistens fylder meget i medierne, så folk er bange for at få MRSA, når de kommer på hospitalet, men faktisk er infektioner med MRSA mere almindelige uden for hospitalet i dag end indenfor. Man har gjort meget for at undgå infektioner med stafylokokker på hospitalerne, siden problemet opstod i 1960’erne, siger Hans Jørn Kolmos.
Madforgiftning kan skyldes en særlig variant af gule stafylokokker, som kan danne et giftstof, der spredes til mad. Det gælder især mad, der ikke er tilstrækkeligt hurtigt afkølet, hvor stafylokokker derfor kan formere sig i maden.
- Hvis man er så uheldig, at de danner madforgiftningstoksin, får man opkastninger og diarré. Det sker inden for 6 timer, efter at man har spist. Det går meget hurtigt i forhold til andre former for madforgiftning. Det er normalt ikke farligt, men er under alle omstændigheder en ubehagelig oplevelse, siger Hans Jørn Kolmos.
Personer med særlig risiko
Jo ældre man er, jo højere risiko har man for at blive syg af bakterierne. Fra 50 års-alderen stiger risikoen. Det samme gælder, hvis man har nedsat immunforsvar, eller man i forvejen har en kronisk sygdom, fordi en sådan sygdom øger risikoen for at få et alvorligere sygdomsforløb. Kroniske sygdomme kan for eksempel være svær diabetes, hjerte-kar-sygdomme med åreforkalkning eller KOL.
- Hæmolytiske streptokokker og meningokokker er en undtagelse, fordi de kan føre til sygdom hos helt raske mennesker og kan føre til alvorlige forløb. De fleste sygdomsfremkaldende stafylokokker og pneumokokker får derimod hovedsagelig et alvorligt forløb hos svækkede personer, siger Hans Jørn Kolmos.