Kort lunte eller svær at hidse op?

Vi har forskellige temperamenter. Læs med og se om du kan genkende dit eget temperament. Få også tips til at styre din vrede, hvis du er opfarende.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Når vi oplever andre som kortluntede og hidsige, omtaler vi dem ofte som temperamentsfulde, eller siger, at de har et voldsomt temperament. Men det er ikke kun hidsigpropper, der har temperament. Det har vi alle sammen, for temperament handler ikke kun om at have en kort lunte, men om mange andre karaktertræk og forskellige måder at være i verden på. Vi har således forskellige temperamenter.

Opdelingen af temperamenter går tilbage til omkring 400 år f.Kr., hvor den græske læge Hippokrates var den første til at inddele menneskene efter fire temperamenter. Oprindelig blev de fire temperamenter af Hippokrates blandt andet koblet til de fire elementer: ild, vand, luft og jord. De fire elementer og temperamenter går igen i forskellige kulturer og er også en del af astrologien, herunder i stjernetegn og fastlæggelsen af horoskoper, hvor de beskriver, hvordan man er på det mere overordnede plan alt efter, hvornår på året man er født.

De fire temperamenter

Inddelingen i temperamenter er en af mange måder at forstå menneskers forskellighed på. Ifølge chefpsykolog Michael Danielsen fra Wellbeing Institute kan de fire temperamenter beskrives således:

Melankolikeren

Melankolikeren er indadvendt, tungsindig, tavs, langsom og eftertænksom. Han er ikke optaget af egne grænser og behov, men af andres. Han viser sjældent vrede.

Flegmatikeren

Flegmatikeren minder om melankolikeren i sin langsomhed og eftertænksomhed, men adskiller sig ved at være stædig, skeptisk og optaget af sine egne behov og grænser. Viser sjældent vrede.

Kolerikeren

Kolerikeren er udadvendt, rastløs, impulsiv, optimistisk og dominerende. Han er meget optaget af sine egne behov og af at håndhæve egne grænser. Kolerikeren er nem at hidse op.

Sangvinikeren

Sangvinikeren er endnu mere udadvendt og livlig. Han er ligesom kolerikeren ikke optaget af andres grænser, men af at sætte sine egne grænser igennem. Sangvinikeren tager let på tingene og er sorgløs.

- Vi indeholder alle forskellige træk fra de fire temperamenter, men som regel kommer ét temperament tydeligst til udtryk og er derfor vores grundtemperament, siger Michael Danielsen.

Vi er tilpasningsdygtige

Fra naturens side er vi udstyret med forskellige temperamenter for at kunne passe ind i forskellige miljøer og leveforhold. At vi er så forskellige gør, at vi supplerer hinanden, og som fællesskab er bedre rustede til at møde udfordringer.

Et bestemt temperament kan være en stor styrke i visse situationer, men mindre brugbart i andre. En familie, en arbejdsplads, et fællesskab eller en kultur kan desuden anerkende et bestemt temperament frem for et andet.

- Vi kan være født ind i rammer, der er mere tilrettelagt et temperament end et andet, og nogle falder så udenfor og skal lære at begå sig på en måde, der passer til de andres temperamenter for at passe ind. En koleriker, der er dominerende og fylder meget, skal for eksempel lære at lægge bånd på sig selv, hvis han er født i en familie, der er flegmatisk og dermed mere afdæmpet og ikke bryder sig om hans væremåde, siger Michael Danielsen.

Hvad bestemmer vores temperament

Fra naturens side er vi udstyret med forskellige temperamenter for at kunne passe ind i forskellige miljøer og leveforhold. At vi er så forskellige gør, at vi supplerer hinanden, og som fællesskab er bedre rustede til at møde udfordringer.

Et bestemt temperament kan være en stor styrke i visse situationer, men mindre brugbart i andre. En familie, en arbejdsplads, et fællesskab eller en kultur kan desuden anerkende et bestemt temperament frem for et andet.

- Vi kan være født ind i rammer, der er mere tilrettelagt et temperament end et andet, og nogle falder så udenfor og skal lære at begå sig på en måde, der passer til de andres temperamenter for at passe ind. En koleriker, der er dominerende og fylder meget, skal for eksempel lære at lægge bånd på sig selv, hvis han er født i en familie, der er flegmatisk og dermed mere afdæmpet og ikke bryder sig om hans væremåde, siger Michael Danielsen.

Ikke alle temperamenter er lige værdsatte

De primære omsorgspersoners opgave er at lære et barn at regulere sine følelser, så det kan begå sig på en god måde i forhold til andre mennesker. Det gælder uanset temperament. Hvis man for eksempel er født med et udpræget flegmatisk eller melankolsk temperament, er det forældrenes opgave at hjælpe barnet til ikke at være for afdæmpet i sit udtryk. Er barnet født meget kolerisk, skal forældrene hjælpe barnet til at tøjle hidsighed. Et barn med et meget sangvinsk temperament skal måske hjælpes til at blive bedre til at respektere andre.

Der er stor forskel på, hvad vi anser for acceptabelt, når det gælder temperament i forskellige kulturer og blandt forskellige nationaliteter. I Danmark er der ifølge Michael Danielsen gennem de sidste 50 år sket en markant udvikling, hvor man generelt er gået fra at hylde de melankolske og flegmatiske temperamenter til at hylde de koleriske og sangvinske temperamenter.

- Vi har i dag en mere amerikanisereret forståelse af, at det er vigtigt at kunne sætte sig igennem i forhold til omgivelserne i stedet for at være afdæmpede, som var mere ønskeligt førhen. Man kan sige, at vi er gået fra en melankolsk og flegmatisk folkementalitet med værdsættelse af flinkeskolen til en sangvinsk og kolerisk mentalitet, hvor vi som samfund værdsætter det individuelle og målrettede, siger Michael Danielsen.

Michael Danielsen har rådgivet arbejdspladser i 20 år og ser langt færre behagesyge arbejdstagere med flegmatiske og melankolske temperamenter, men til gengæld langt flere med koleriske og sangvinske temperamenter, hvor det handler om egen umiddelbare behovstilfredsstillelse. Hvis de ikke får det, som de ønsker, vælger de fra.

Kønsforskelle

At der er en sammenhæng mellem temperament og køn, mener Michael Danielsen især, er kulturelt bestemt.

- Hvis en dreng og en pige har samme adfærd, vil omgivelserne reagere forskelligt, fordi vi har en forudindtaget idé om, hvordan henholdsvis drenge og piger er. Dermed forstærker omgivelserne kønnenes temperamenter. Traditionelt set har man anset et udadvendt og dominerende temperament for at være et maskulint træk, mens det melankolske temperament, der er mere fællesskabsorienteret, er blevet anset for feminine træk. Vi befinder os dog i en brydningstid, hvor kønsrollerne er under ændring, så måske vil sammenhængen mellem køn og temperament ikke være så udpræget i fremtiden, siger Michael Danielsen.

Enebarn eller mange søskende

Vores temperamenter påvirkes også af, om man er enebarn, eller om man har søskende. Hvis man er enebarn og har et kolerisk temperament, er det typisk en større opgave for omsorgsgiverne at lære barnet at tøjle sin hidsighed og lære det at tage hensyn til andre, end hvis barnet har søskende, hvor der automatisk vil opstå flere situationer, hvor barnet er nødt til at indordne sig. Barnet vil i så fald lære, at de andre søskende ikke vil lege med ham, hvis han er for dominerende og hidsig.

Det er i mødet med andre, at vi med hjælp fra opdragere/omsorgsgivere kan støttes i at lære at regulere vores temperament, så vi kan indgå i sociale fællesskaber. Det handler ikke om at ændre sit grundlæggende temperament, men i stedet om at kunne regulere sine impulser og lære mere konstruktive måder at udleve dem på. Uanset temperament er det i mødet med sociale fællesskaber, at behovet for en regulering bliver tydelig, for eksempel ved start i daginstitution eller skole.

Det vil oftere være lettere at være enebarn, hvis man har et melankolsk eller et flegmatisk temperament, mener Michael Danielsen, fordi man ikke så let drukner i en stor søskendeflok, hvor man kan komme til at blive overset og lade de andre bestemme.

Problemer med et voldsomt temperament

Voldsom vrede er på mange måder tabu i dansk kultur. Derfor skal vi lære at regulere vreden bedre i Danmark end andre steder, hvor den er mere accepteret. Det mener Michael Danielsen.

At have et meget kolerisk temperament kan få alvorlige konsekvenser. Man vil ofte komme til at føle sig ensom, fordi man bliver holdt uden for fællesskabet af andre, når man er for dominerende og opfarende. Det gælder både i barndommen og i voksenlivet.

De hyppigste problemer på jobbet er ifølge Michael Danielsen, at for mange vil bestemme for meget. Det fører til sammenstød og konflikter, når man vil hævde egne behov hele tiden.

- Man kan se nogle tydelige mønstre i konflikter på arbejdspladsen. Flere vil bestemme og er mindre loyale over for fællesskabet, og det betyder, at nogle bliver klemt og ikke kommer til, siger Michael Danielsen.

Hidsig hjemme men ikke på job

Er man opfarende hjemme, behøver man ikke være det på jobbet. Mange lærer at styre deres temperament afhængigt af, hvilken situation de befinder sig i.

- Hvis du har været hidsig over for en chef før og har oplevet, at det fik konsekvenser, har du måske lært, at det ikke er så smart. De fleste af os har tillært os at regulere vores vrede i professionel sammenhæng. At vi så har sværere ved at styre vreden hjemme, handler om, at vi her er sammen med vores stærkeste relationer, hvor vi har mest tillid og føler os mest trygge og derfor tør give slip på følelserne. Dog skal det siges, at hvis man ikke grundlæggende har lært at regulere sine følelser, så kan man hverken styre dem i arbejdssammenhæng eller privat, siger Michael Danielsen.

Kan man selv ændre sit temperament

Man kan ikke ændre sit medfødte temperament, men man kan lære at styre det. Det er derfor, de primære omsorgsgivere er så afgørende, fordi vi bygger videre på erfaringer fra barndommen, og hvis ikke vi har lært at regulere vores følelser, så bliver opgaven større, efterhånden som tiden går. Det er dog aldrig for sent at gøre noget ved det.

Hvis man har problemer med at styre sin vrede, så anbefaler Michael Danielsen, at man begynder at blive bevidst om sig selv, og hvornår man tænder af, samt øver sig i at se, hvad det gør ved andre.

- Kontakt en person, som du kender og har tillid til, og få konkret feedback på, hvordan du opleves af andre i forskellige situationer, hvor du har været opfarende. Du vil måske opdage, at dine intentioner bliver misforstået på grund af din voldsomme vrede. Først når du er bevidst om, at dine intentioner bliver misforstået, kan du finde motivation for at lære at styre dit temperament, lyder rådet fra Michael Danielsen.

Flere råd til at tøjle et voldsomt temperament

  • Find ud af, hvordan du lærer at sætte dig selv på pause før et vredesudbrud. Måske skal du vente med at sende en vred mail til dagen efter. Eller tælle til 10 før du siger eller gør noget som helst. Du kan også trække vejret dybt otte gange.
  • Find også andre måder at berolige dig selv på. Se f.eks. en sjov eller rørende video på de sociale medier eller YouTube, lyt til behagelig musik eller gå en tur.
  • Du kan forebygge vredesudbrud ved at passe godt på dig selv i hverdagen. Sørg for at få tilstrækkeligt med søvn, spis regelmæssige og sunde måltider og få dyrket motion. Hold også pauser i løbet af dagen. Uanset temperament vil trækkene ved dit temperament forstærkes, når du er i underskud eller under pres.

Sidst opdateret: 13.03.2019