Annonce

Type 1½ diabetes

Type 1½-diabetes (LADA)

Igennem de seneste år er en ny type diabetes dukket op – den minder mest om type 1 diabetes, idet den også kræver insulinbehandling, men man får den først senere i livet. Endnu ved forskerne ikke så meget om sygdommen.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Når man har sukkersyge – eller diabetes som sygdommen også kaldes – er blodets indhold af sukker (glukose) forhøjet ud over det normale. De fleste af os kender den insulinkrævende type 1-diabetes , som typisk opstår i barndommen, eller når man er teenager. Vi har også hørt om livsstilssygdommen type 2-diabetes , der hyppigst opstår i 40-60 årsalderen, og som typisk hænger sammen med overvægt og mangel på motion . Men de færreste af os har hørt om type 1½-diabetes, der også går under betegnelsen LADA (Latent Autoimmune Diabetes inAdulthood). Man har kaldt sygdommen for type 1½-diabetes, fordi den er en mellemting mellem type 1- og type 2-diabetes.

Type 1½-diabetes er ligesom type 1-diabetes en auto-immun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem ødelægger de insulinproducerende celler. Hvor nedbrydelsen af disse celler typisk sker i barndommen eller i teenageårene hos personer, der får type 1-diabetes, foregår den meget langsommere ved type 1½-diabetes. Ifølge ledende overlæge PhD Jan Erik Henriksen ved Endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital er man typisk voksen, når man får konstateret type 1½-diabetes, og sygdommen viser sig oftest hos personer i 40-60-årsalderen.

- Der er endnu ikke forsket så meget i type 1½-diabetes, så lægerne ved ikke så meget om, hvorfor sygdommen udvikler sig. Det tager længere tid, før man får symptomer, fordi nedbrydningen af insulinproducerende celler foregår meget langsomt, og derfor forveksles den ofte med type 2-diabetes. Man er nemlig også omkring 40-60 år, når man får type 2-diabetes. Men type 1½-diabetes minder i langt højere grad om type 1-diabetes, siger Jan Erik Henriksen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Symptomer på type 1½-diabetes

Ved alle tre typer diabetes mangler man insulin, og det får blodets indhold af sukker til at stige. På et tidspunkt vil der komme sukker i urinen, og i den forbindelse kan man opleve et vægttab, fordi man ved de hyppige vandladninger, der også kendertegner sygdommen, taber sig, når man tisser sukkeret ud.

De andre typiske symptomer, der kan optræde, når blodsukkeret stiger, er, at man føler sig træt, er tør i munden og meget tørstig. Herudover vil man have nemmere ved at få infektioner i huden, skeden eller munden og kunne opleve kløen omkring kønsorganerne.

Da sygdommen udvikler sig over mange år, og man som regel først får den midt i livet – i modsætning til type 1-diabetes der jo typisk rammer børn og teenagere – har man færre år, man skal leve med sygdommen. Da risiko for komplikationer til diabetes blandt andet er afhængig af, hvor længe man har haft sygdommen, betyder det, at man har lavere risiko for følgekomplikationer i form af øjensygdomme , nervebetændelse , nyresygdom , åreforkalkning og koldbrand i tæer og fødder, når man får type 1½-diabetes i forhold til type 1-diabetes.

Sådan stilles diagnosen

Ifølge Jan Erik Henriksen tror mange læger, at en 50årig med symptomer på diabetes har type 2-diabetes. Det gør de, fordi de kun måler blodsukkeret og ikke undersøger for GAD antistoffer (antistoffer mod enzymet glutaminsyre decarboxylase, som findes i blodet hos type 1-diabetes og type 1½-diabetes). Disse antistoffer viser, at man har en auto-immun sygdom – altså type 1-diabetes eller en type 1½-diabetes og ikke en livsstilsbetinget diabetes. Lægerne er desuden heller ikke opmærksomme på, at en patient med type 1½-diabetes ikke er overvægtig, som man jo typisk er, når man har type 2-diabetes, der udløses af usund livsstil. Problemet ved ”uopdaget” type 1½-diabetes er, at der kan gå for lang tid, før man bliver sat i insulin-behandling.

- Når diagnosen skal stilles, kan det hospital, som lægen henviser til for nærmere udredning, tage en blodprøve af patienten på fastende hjerte for at måle, om blodsukkeret er forhøjet og for at undersøge, hvor meget insulin man producerer (C-peptid måling), og om man har GAD antistoffer. Har man GAD antistoffer samtidig med et øget blodsukker, så har man type 1½-diabetes, siger Jan Erik Henriksen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Type 1½-diabetes kan ikke forebygges

Da viden om sygdommen ikke er så stor, er det endnu lidt forskelligt, hvordan lægerne behandler, når diagnosen stilles.

- Kort tid efter at diagnosen er stillet, vil det være nødvendigt med daglige indsprøjtninger med insulin. Nogle læger venter med at give insulin og giver i stedet tabletter, der nogle gange kan udskyde behovet for insulin. Disse tabletter virker enten ved at øge kroppens følsomhed for insulin eller øge kroppens egenproduktion af insulin. På min afdeling følger vi den praksis at give insulin fra starten, for det er en meget stakket frist, før det er nødvendigt alligevel, siger Jan Erik Henriksen.

Når diagnosen er stillet, skal man gå til regelmæssige kontroller hos sin læge. Man lærer også at måle sit blodsukker med et lille apparat, som man altid har med sig, så man ved, hvornår man har behov for at give sig selv en indsprøjtning med insulin. Insulinindsprøjtningerne har man brug for dagligt resten af livet.

Når man først har fået diabetes – og det gælder alle tre typer – så har man det resten af livet. Også selvom man som type 2 diabetiker taber sig meget. Har man en gang vist, at man har diabetes ved en given vægt, så vil man med næste 100 procent sikkerhed få denne igen, hvis man efter et vægttab tager på igen. Man taler om, at man har en latent diabetes, det vil sige, at man ikke har diabetiske blodsukkerværdier, men vil få disse igen hvis vægten stiger.

- Det er vigtigt at være fysisk aktiv og gerne dyrke motion hver dag. Det har også stor betydning at spise en sund varieret kost, der indtages ved faste måltider hver dag. En sund kost indeholder masser af fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer, som for eksempel rugbrød, groft brød og grøntsager, siger Jan Erik Henriksen.

Man kan ikke selv gøre noget for at undgå at få type 1½-diabetes, men hvis man har en usund livsstil med mangel på motion og en kost med et stort indhold af fedt og sukker, vil man ifølge Jan Erik Henriksen få sygdommen tidligere.

Fakta

Fakta om diabetes
- Det anslås, at omkring 10 procent – eller 30.000 danskere – har type 1½-diabetes. Lige så mange har type 1-diabetes. Til sammenligning udgør type 2-diabetes cirka 80 procent af den samlende gruppe af diabetikere. Det svarer til ca. 245.000 danskere.
 
- Man kender ikke årsagen til, at man får type 1½-diabetes. Man mener, at alle tre typer diabetes er arvelig. Type 2-diabetes udløses i mange tilfælde af usund livsstil i form af mangel på fysisk aktivitet og usunde madvaner. Derfor kan type 2-diabetes til en vis grad forebygges, mens det samme ikke er tilfældet med de to andre typer diabetes.
 
- Lige så mange mænd som kvinder får diabetes, herunder type 1½-diabetes.
 
- De fleste, der får type 1½-diabetes, får det omkring 50-årsalderen.
 
- Den eneste forskel på type 1- og type 1½-diabetes er, at nedbrydningen af de insulinproducerende celler sker langsommere hos mennesker, der får type 1½-diabetes. Nogle læger kalder type 1½-diabetes for type 1 op i årene.
 
Kilde: Ledende overlæge PhD Jan Erik Henriksen ved Endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital.
Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om DIABETES

Sidst opdateret: 18.07.2014

Annonce