Irriteret tyktarm, Low FODMAP og laktose

Masser af fibre fra grøntsager, frugt, groft brød, sunde olier, fisk og magert kød. Mindre sukker, animalsk fedt og færre mælkeprodukter. Sådan har anbefalingen hidtil lydt, når det gælder behandling af irriteret tyktarm. Den fiberrige kost er imidlertid blevet udfordret af Low FODMAP-diæten, hvor essensen er letfordøjelige kulhydrater. Også her er der fokus på at undgå laktoserige mælkeprodukter. Alt det vender vi tilbage til. Først kommer her en forklaring på, hvad sygdommen irriteret tyktarm går ud på.

Hvad er irriteret tyktarm?

Irriteret tyktarm er en hyppig sygdom, der rammer tyktarmen (colon) og er kendetegnet ved tilbagevendende smerter eller ubehag i maven samt ændringer i afføringsmønstret (diarré og/eller forstoppelse). Irriteret tyktarm kaldes også for colon irritabile, irritabel tyktarm, irriteret tarm og på engelsk irritable bowel syndrome (IBS). Irriteret tyktarm hører til de ‘funktionelle mavetarmsygdomme’, der er en stor sygdomsgruppe, hvor blodprøver og undersøgelser er normale, på trods af at patienten har symptomer, og man altså ikke kan finde noget anatomisk eller fysiologisk ”galt” hos personen.

Man skønner, at op til 20 procent af befolkningen har irriteret tyktarm, men det præcise tal er svært at opgøre. Det skyldes, at kun meget få personer har svære, invaliderende symptomer, og størstedelen har så milde symptomer, at de ikke går til lægen. Irriteret tyktarm forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.

De præcise årsager til irriteret tyktarm er ukendte. En forstyrret kommunikation mellem hjernen og tarmen (hjerne-tarm-aksen) menes at være en del af forklaring på de ændringerne i transportbevægelserne i tarmen (motiliteten) og i balancen mellem udskillelse og optagelse af væske i tarmen. Derudover er tarmen hos personer med irriteret tyktarm mere sensitiv (visceral hypersensitivitet) og reagerer kraftigere på for eksempel udspilning på grund af luft i maven, hvilket giver mavesmerter.

Hvad er symptomerne på irriteret tyktarm?

Typiske symptomer på irriteret tyktarm er:

  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Vekslende afføringsmønster – det vil sige perioder med enten diarré eller forstoppelse
  • Oppustethed – det vil sige fornemmelsen af oppustethed og/eller regelret udspilning af maven
  • Mavekramper
  • Tynd afføring evt. med slim

Irriteret tyktarm kan dog give en masse symptomer, der er forskellige fra person til person. For eksempel kvalme, sure opstød, nedsat appetit, lænde-rygsmerter, hovedpine og træthed. De enkelte symptomer er dog ikke specifikke for irriteret tyktarm, men kan optræde i forbindelse med mange andre sygdomme, og de er derfor ikke egnede til at stille diagnosen alene. Irriteret tyktarm skal derfor ses som et symptomkompleks (et syndrom), det vil sige en kombination af symptomer, der sammen definerer sygdommen.

Hvordan diagnosticeres irriteret tyktarm?

Der findes ikke nogen enkel undersøgelse eller test, der kan stille diagnosen irriteret tyktarm. Dette skyldes, at tilstanden netop er kendetegnet ved, at der ikke er noget galt, når man kigger efter. Diagnosen stilles derfor alene på baggrund af symptomerne og sygehistorien. Alligevel vil de fleste personer med irriteret tyktarm have gennemgået en eller flere undersøgelser, inden de får stillet diagnosen for at udelukke andre sygdomme, der kan have samme symptomer som irriteret tyktarm (fx inflammatorisk tarmsygdomme som colitis ulcerosa og Crohns sygdom, cøliaki eller laktoseintolerans).

Typisk vil lægen spørge grundigt ind til symptomerne og tage en blodprøve for cøliaki og laktoseintolerans. Hvis der er forhold eller symptomer, der gør, at lægen ikke med sikkerhed kan stille diagnosen (fx blod i afføringen, natlige symptomer, vægttab, hurtig udvikling af symptomer), vil mange blive henvist til en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi). Denne undersøgelse foregår enten på et hospital ellers hos en privat praktiserende mavetarmlæge. Afhængig af den enkelte person kan lægen have behov for at foretage andre undersøgelser (fx afføringsprøver for bakterier eller en scanning af maven).

Hvordan behandles irriteret tyktarm?

Der findes ingen behandling, der kan kurere irriteret tyktarm, ligesom der heller ikke findes én behandling, der rammer alle symptomerne samtidigt. Derimod skal behandlingen i samarbejde med lægen tilpasses den enkelte persons symptomer og behov – nogle er for eksempel generet af forstoppelse, andre mere af oppustethed. De fleste personer med irriteret tyktarm har kun milde til moderate gener og vil ikke have behov for behandling.

Behandlingsmulighederne omfatter lægemidler og kostændringer. Ved diarré bruges stoppede lægemidler (obstipantia), der dæmper fremdriften i tarmen, hvilket bidrager til at sænke antallet af afføringer, og samtidig gør konsistensen mere fast. I yderst sjældne tilfælde kan antidepressive lægemidler anvendes, da de som ”bivirkning” hos nogle har nedsat fremdrift i tyktarmen, og derved giver let forstoppelse.

Ved forstoppelse vil en fiberrig kost og regelmæssige afføringsvaner hos mange kunne bedre symptomerne og afføringen. Derudover kan det være nødvendigt med afføringsmidler (laksantia) til at opnå et regelmæssigt afføringsmønster. Der findes forskellige typer af afføringsmidler, og de hyppigst brugte (såkaldte bulkmidler) virker ved at suge vand ind i tyktarmen og derved blødgøre og øge mængden af afføring. Alternativt kan en såkaldt GC-C-receptoragonist anvendes, som er et lægemiddel, der stimulerer tarmslimhinden til at udskille vand. Dette lægemiddel bruges kun i de tilfælde, hvor afføringsmidler ikke har haft effekt, og behandlingen skal altid foregå i tæt samarbejde med lægen.

Kostomlægning er et godt behandlingsvalg, der især er gavnligt mod oppustethed og luftgener. FODMAPs (Fermentable Oligosaccharides, Disaccharides, Monosaccharides and Polyols) er betegnelsen for en gruppe kortkædede kulhydrater, der optages dårligt i tyndtarmen. De kan derfor passere videre til tyktarmen, hvor de både forgæres af bakterier til gas, hvilket kan medføre oppustethed og trækker vand ind i tarmen, så afføringen bliver tynd. En diæt med et lavt indhold af denne type kulhydrater (low FODMAP diæt) vil derfor kunne medføre bedring i symptomerne. Laktose (mælkesukker) hører til gruppen af FODMAPs, og mælk og mælkeprodukter kan derfor bidrage til symptomerne ved irriteret tyktarm.

Læs mere om LAKTOSEINTOLERANS

Sidst opdateret: 05.04.2014