Trin 1: Langsomtvirkende betændelsesdæmpende lægemidler
Lige så snart diagnosen er stillet, begynder det første trin i behandlingen med de langsomtvirkende lægemidler – også kaldet non biologiske disease-modifying-antirheumatic-drugs (DMARD).
Hvem bliver tilbudt behandling med langsomtvirkende medicin?
Da man ved, at de permanente skader kan opstå lige fra begyndelsen ved leddegigt, vil de langsomtvirkende midler blive bragt i spil med det samme. Det kan være nødvendigt at tage dem i kombination med anden hurtigtvirkende medicin.
Hvilke typer langsomtvirkende midler findes der?
Der findes flere forskellige typer langsomtvirkende betændelsesdæmpende medicin, men som standard vil man blive tilbudt midlet Methotrexat, som er en lav-dosis kemoterapi). Dette middel tages som tablet én gang om ugen, og da det kan føre til mangel på B9 vitamin (Folinsyre), suppleres hver uge med en særlig vitaminpille nogle dage efter. Methotrexate kan også gives som indsprøjtning under huden, hvilket øger styrken af behandlingen. Sprøjterne med methotrexate til denne form for behandling udleveres på hospital, men man sprøjter sig selv hjemme, stadig en gang om ugen og med supplement af folinsyre nogle dage efter.
Af andre langtidsvirkende midler findes:
• Salazopyrin entabs
• Leflunomid
• Malariamiddel (Plaquenil)
• Azathioprin
Supplement: Hurtigtvirkende betændelsesdæmpende midler
Sideløbende med den øvrige behandling kan man tage såkaldt hurtigtvirkende lægemidler. Det drejer sig om:
• Binyrebarkhormon (prednisolon)
• Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID).
Begge midler dæmper betændelsen og virker med det samme. På grund af bivirkningerne skal man helst undgå behandling i lange perioder. Den hurtigtvirkende medicin bruges derfor typisk som supplement til de langsomtvirkende lægemidler for at opnå effekt af behandlingen med det samme, hvorefter den aftrappes, mens den langsomtvirkende medicin tager over. NSAID-midler fås både som tabletter og salve. Binyrebarkhormon gives enten som tablet eller som indsprøjtning, og indsprøjtningen kan gives direkte i leddet, hvis effekten skal være særlig kraftig ét bestemt sted.
Supplement: Smertestillende medicin
Medicin, der alene er smertedæmpende og ikke har nogen effekt på selve sygdomsudviklingen, kan kun fungere som et supplement til den egentlige behandling. Det gælder både de smertestillende midler med det virksomme middel parcetamol, man kan få i håndkøb, og de stærkere, som en læge kan vælge at udskrive på recept.
Hvordan kommer man videre til næste behandlingstrin?
Hvis man oplever betydende bivirkninger, eller virkningen er utilstrækkelig efter tre-fire måneders behandling, kan man forsøge med andre medicintyper eller kombinationsbehandling med flere langsomtvirkende midler på én gang - se trin 2.
Trin 2: Kombinationsbehandling
(flere langtsomtvirkende lægemidler samtidigt)
Andet trin er kombinationsbehandling med flere langtsomtvirkende lægemidler samtidigt.
Hvem bliver tilbudt kombinationsbehandling med flere langtsomtvirkende lægemidler?
Man kan blive tilbudt kombinationsbehandling, hvis man har afprøvet et eller flere langsomtvirkende lægemidler, og virkningen er utilstrækkelig efter tre-fire måneders behandling.
Hvilke typer kombinationsbehandlinger findes der?
Normalt vil man blive ved med det første middel i samme dosis og give et eller flere af de andre samtidig. Der kan være forskel fra sted til sted på rækkefølge og type af midler, som kombineres. De mest almindelige kombinationer er Methotrexat plus Salazopyrin entabs eventuelt med Plaquenil) som 3. stof.
Supplement: Hurtigtvirkende betændelsesdæmpende midler
Sideløbende med den øvige behandling kan man tage såkaldt hurtigtvirkende lægemidler. Det drejer sig om:
• Binyrebarkhormon (prednisolon)
• Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID).
Begge midler dæmper betændelsen og virker med det samme. På grund af bivirkningerne skal man helst undgå behandling i lange perioder.
Supplement: Smertestillende medicin
Medicin, der alene er smertedæmpende og ikke har nogen effekt på selve sygdomsudviklingen, kan kun fungere som et supplement til den egentlige behandling. Det gælder både de smertestillende midler med parcetamol, man kan få i håndkøb, og de stærkere midler som en læge kan vælge at udskrive på recept
Hvordan kommer man videre til næste behandlingstrin?
Hvis man har været i behandling med flere langtidsvirkende betændelsesdæmpende medicin, uden at de har haft nogen effekt, kan man gå videre til næste behandlingstrin, som er det, man kalder målrettet (targeteret behandling).
Trin 3: Targeteret behandling (Biologiske lægemidler og JAK-hæmmere)
Biologiske lægemidler
Tredje trin er targeteret behandling. Target er det enkelske ord for mål, og targeret behandling dækker over lægemidler, der målrettet binder eller dæmper signalmolekyler, som medvirker i gigtprocessen. Denne type behandling kan både dæmpe betændelsesreaktionen og stoppe nedbrydningen af leddets knogler og brusk.
Betegnelsen, biologisk middel, anvendes for at beskrive fremstillingsmetoden. Der er tale om meget store molekyler, som ikke kan fremstilles syntetisk. Fælles for disse stoffer er, at de på grund af deres størrelse skal sprøjtes ind, det vil sige, at de ikke kan tages som piller, og at de virker på cellernes overflade. Laboratorierne bliver derfor nødt til at anvende en biologisk organisme som hjælper, for eksempel kulturer af bakterier, som kan sammensætte molekylet. Derefter vil man i avancerede biologiske processer oprense og måske ændre stofferne. De fleste former for biologisk medicin er efterhånden ændret til at være menneskelignende, men visse af midlerne har fortsat små biologiske rester af et dyr, som har været anvendt ved fremstillingen.
Man bliver behandlet med biologiske lægemidler på hospitalernes gigtafdelinger, hvor nogle midler gives som infusioner (i drop ind i blodbanen), mens andre gives med hjem til indsprøjtning under huden.
Hvem bliver tilbudt behandling med biologiske lægemidler?
Hvis man har været i behandling med flere langtidsvirkende betændelsesdæmpende medicin, uden at de har haft nogen effekt, kan man blive tilbudt behandling med biologiske lægemidler.
Hvilke typer biologiske lægemidler findes der?
Der findes flere forskellige biologiske lægemidler til behandling af leddegigt. Godkendt til behandling i Danmark er:
Første valg:
• Infliximab (Remsima)
Andet valg:
• Etanercept (Benepali)
Derefter:
• Rituximab (Mabthera)
• Abatacept (Orencia)
• Tocilizumab (RoActemra)
• Golimumab (Simponi)
• Certolizumab pegol (Cimzia)
• Adalimumab (Humira)
Rækkefølgen afgøres af Danske Regioner på baggrund af en vurdering af effekt og pris for de enkelte stoffer. Den årlige omkostning kan ligge over 100.000 kr per patient, men der kommer flere midler, især efterligninger af de allerede eksisterende, såkaldt biosimilære midler, og de vil erfaringsmæssigt sænke prisniveauet.
Hvem bliver tilbudt behandling med biologiske lægemidler?
Man kan kun få tilbudt biologiske lægemidler, hvis man har været i behandling med flere langtidsvirkende betændelsesdæmpende medicin (se trin 1-2), uden at de har haft nogen effekt. Det er speciallægerne på den reumatologiske afdeling, man er tilknyttet, som vurderer, om man kan indstilles til behandling med biologiske lægemidler.
Der kan være nogle forhold, der gør, at man ikke kan tåle behandlingen – det gælder for eksempel, hvis man kroniske infektioner, sygdomme i centralvervesystemet eller har haft kræft inden for de seneste fem år.
Ikke alle har gavn af biologiske lægemidler, men der findes desværre ingen blodprøver, røntgenbilleder eller lignende, som kan forudsige, hvem de vil hjælpe. Hvis man ikke har effekt af det første middel, som prøves, vil man typisk blive tilbudt et af de andre biologiske præparater efter en rækkefølge fastlagt af Medicinrådet.
Small molecules (JAK-hæmmere)
Dette er en nyere behandlingsmetode med lægemidler, som dæmper gigten ved at hæmme signalstoffernes effekt inde i cellen. Dette tages som tablet hver dag. Der er forskellige midler på vej, men endnu kun et godkendt i Danmark.
Godkendt til behandling i Danmark:)
• Baricitinib (Olumiant)
Hvem bliver tilbudt behandling med small molecules (JAK-hæmmere)?
Indtil videre er denne behandlingstype det sidste valg i rækken, og man vil derfor først få den tilbudt, hvis man ikke oplever virkning med biologiske lægemidler.
Supplement: Hurtigtvirkende betændelsesdæmpende midler
Sideløbende med den øvige behandling kan det i nogle tilfælde være relevant at supplere med de såkaldt hurtigtvirkende lægemidler. Det drejer sig om:
• Binyrebarkhormon (prednisolon)
• Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID).
Begge midler dæmper betændelsen og virker med det samme. På grund af bivirkningerne skal man helst undgå behandling i lange perioder.
Supplement: Smertestillende medicin
Medicin, der alene er smertedæmpende og ikke har nogen effekt på selve sygdomsudviklingen, kan kun fungere som et supplement til den egentlige behandling. Det gælder både de smertestillende midler med parcetamol, man kan få i håndkøb, og de stærkere midler som en læge kan vælge at udskrive på recept