Medicinsk behandling af akut myeloid leukæmi

Behandling af akut myeloid leukæmi (AML)

De akutte leukæmier er alvorlige blodkræftsygdomme, som uden behandling i de fleste tilfælde ender dødeligt i løbet af få måneder. Der er to typer. Akut myeloid leukæmi (AML) er den hyppigste og tiltager i forekomst med alderen. akut lymfoblastær leukæmi (ALL) er mere sjælden og ses hyppigst hos børn. Udsigterne for helbredelse er særdeles gode for akut lymfoblastær leukæmi (ALL) - specielt for børn. Ved akut myeloid leukæmi (AML) helbredes en del, men jo ældre man er, når man får akut myeloid leukæmi (AML), jo ringere er udsigterne til helbredelse.

Der er stor forskel på behandlingen af AML og ALL, men begge behandles med intensiv kemoterapi og i udvalgte tilfælde knoglemarvstransplantation .

Behandlingsvalget ved akut myeloid leukæmi (AML) afhænger meget af alder og af, om der er andre sygdomme - særligt hjerte- , nyre- og lungesygdomme . Yngre patienter uden andre medicinske sygdomme modtager meget intensiv kemoterapi og eventuelt også knoglemarvstransplantation. Ældre patienter og særligt de, der har andre medicinske sygdomme, tilbydes ofte mildere kemoterapi eller i nogle tilfælde slet ingen behandling.

Behandling med helbredende sigte

Intensiv kemoterapi

Hovedbehandlingen af AML er kemoterapi, og behandlingen af AML er den mest intensive form for kemoterapi, der findes. Den første kur forløber typisk over 10 dage og består af to forskellige slags kemoterapi. Målet med den første kur er sygdomskontrol med udryddelse af hovedparten af leukæmicellerne og genvinding af den normale knoglemarvsfunktion. Det kaldeskomplet remissionog er et meget vigtigt behandlingsmål. Efter opnået sygdomskontrol får man - afhængig af alder og undertypen af AML - yderligere to til tre kemoterapikure, som skal forhindre tilbagefald af sygdommen. Hver kur efterfølges af svær undertrykkelse af knoglemarvsfunktionen af to til fire ugers varighed. Der går fra fire til seks uger mellem de enkelte kemoterapikure, og det samlede behandlingsforløb for en patient med AML varer derfor i fem til seks måneder.

Mylotarg

Ved særlige undertyper af AML får man i tillæg til kemoterapi behandling med et særligt antistof rettet mod leukæmicellerne (mylotargTM). Det er vist, at denne behandling øger overlevelsesmulighederne. Man får en enkelt dosis sammen med den første intensive kemoterapikur. Man skal have behandlingen direkte ind i blodbanen.

Centralt venekateter

For at lette hele det intensive behandlingsforløb får man anlagt et plastikkateter ind i karbanen. Katetret bliver liggende gennem hele behandlingsforløbet. Via katetret kan man tage blodprøver, give transfusioner og behandle eventuelle tilstødende infektioner med bakteriedræbende stoffer direkte ind i blodbanen.

Knoglemarvstransplantation

Hvis lægen på baggrund af leukæmicellernes kromosomforandringer eller utilstrækkelig effekt af kemoterapien vurderer, at der er meget stor risiko for tilbagefald af sygdommen, vil behandlingen blive afsluttet med en knoglemarvstransplantation. Her skal man finde en fremmed donor, enten en søskende eller en frivillig ubeslægtet donor.

Man får donorens stamceller som en transfusion ind i blodbanen. Stamcellerne genopbygger knoglemarven og immunsystemet hos modtageren og bekæmper på den måde leukæmien. Umiddelbart forud for transplantationen får modtageren immundæmpende kemoterapi eventuelt suppleret med strålebehandling.

Det er meget sjældent, at personer over 70 år bliver tilbudt at få knoglemarvstransplantation. Læs mere om knoglemarvstransplantation

Hvis sygdommen viser sig modstandsdygtig overfor intensiv kemoterapi og knoglemarvstransplantation, får man ofte tabletkemoterapi - først og fremmest hvis der er mange leukæmiceller i blodet. Denne behandling kan kun holde sygdommen lidt i skak, men sygdommen forsvinder ikke.

Behandling af akut promyelocyt leukæmi (APL)

Ved den særlige undertype APL får man høje doser af A-vitamin i tabletform sammen med kemoterapi. APL er den undertype af AML, hvor flest bliver helbredt.

Livsforlængende behandling

Behandling af ældre patienter

Ældre patienter og patienter med sværere ledsagesygdomme (særligt hjerte- og lungesygdom) kan ofte ikke tåle den intensive behandling. I disse tilfælde vælger lægen ofte en mere mild form for kemoterapi, som i nogle tilfælde vil være livsforlængende, men ikke helbredende. Behandlingen gives over 10 dage med to daglige indsprøjtninger i underhuden. Den kan gives i hjemmet, enten ved at man selv lærer at tage indsprøjtningen eller ved hjælp fra en hjemmesygeplejerske. Hvis den milde kemoterapi har effekt vil den ofte blive gentaget med fire til seks ugers mellemrum.

Hvis der ikke vælges en kemoterapikur gives nogle tilfælde mild tabletkemoterapi, særligt hvis der er mange leukæmiceller i blodet.

Understøttende behandling

Sygdommen i sig selv men i høj grad også den intensive kemoterapi undertrykker knoglemarvens funktion . Næsten alle har derfor behov for transfusioner med blod og blodplader. Der kommer ofte infektioner forårsaget af bakterier, svampe og virus, som behandles med forskellige i antibiotika , som nogle gange gives direkte ind i blodbanen og som derfor medfører behov for indlæggelse.

Bivirkninger til behandlingen

Knoglemarvsundertrykkelse

Den intensive kemoterapi, der gives over 5 til 10 dage, efterfølges af periode af to til tre ugers varighed, hvor knoglemarven ikke fungerer. I den periode har man behov for transfusioner med blod og blodplader cirka hver anden dag. På grund af den totale mangel på hvide blodlegemer er der meget stor risiko for infektioner, som i nogle tilfælde kan være meget alvorligt forløbende. Ved alvorlige infektioner er man nødt til at være indlagt.

Når immunforsvaret er i bund gives ofte forebyggende penicillinlignende piller, som i mange tilfælde helt kan forhindre infektioner. I dette tilfælde vil mange patienter kunne være hjemme, men komme til ambulant kontrol hver anden dag, hvor der gives transfusioner.

Andre bivirkninger ved behandlingen

Den intensive kemoterapi kan desuden medføre:

  • Hårtab hos stort set alle

  • Kvalme og opkastninger, hvilket næsten altid kan forhindres med kvalmestillende midler

  • Smagssansen kan ændres, og appetitten bliver ikke sjældent så påvirket, at man også taber sig

  • Diaré og mavesmerter

  • Svækkelse af hjertets pumpefunktion (sjældent)

  • Udvikling af andre kræftsygdomme (sjældent). Kemoterapi er en cellegift, der øger risikoen for andre kræftsygdomme

  • Sterilitet

Den milde kemoterapi, der gives til ældre og svækkede, har meget få bivirkninger og giver hverken kvalme eller hårtab.

Bivirkninger til MylotargTM

MylotargTMmedfører næsten altid feber op til 24 timer efter behandlingen er givet. Der kan desuden opstå påvirkning af leveren (påvises ved blodprøver) og meget sjældent ser man væskeophobning.

Bivirkninger til A-vitaminbehandling af APL

Ved APL, hvor høje doser A-vitamin kombineres med kemoterapi, er der meget ofte generende tørre slimhinder og ofte smerter ved spisning. Patienter med APL kan særligt i starten af behandlingen udvikle svære bivirkninger med feber, åndenød, vægtøgning og væskeophobning , som nogle gange kræver respiratorbehandling. Symptombilledet kaldes ”opmodningssyndrom” og kan behandles med store doser binyrebarkhormon. I nogle tilfælde vælger lægen at holde pause med A-vitaminbehandlingen i en kortere periode.

Læs mere om LEUKÆMI

Sidst opdateret: 09.04.2015