Er det en fordel at være venstrehåndet?

Langt de fleste af os er højrehåndede, mens kun et mindretal af os foretrækker at bruge venstre hånd til finmotoriske aktiviteter. Da vores verden er indrettet efter, at højre er den dominante hånd, kan det give venstrehåndede en række udfordringer i hverdagslivet - udfordringer som i sidste ende kan give dem et fortrin.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Engang blev det kaldt at være kejthåndet, og i skolerne forsøgte man at tvinge børnene til at bruge den anden hånd til at skrive med. I dag hedder det sig blandt andet, at venstrehåndede er mere kreative, musikalske og kloge. Men har vores foretrukne skrivehånd overhovedet noget med vores personlighed at gøre, og kan man ændre sin skrivehånd, hvis man bliver tvunget til det? Det ved klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet Hartwig Roman Siebner en hel del om. Han er leder af Hvidovre Hospitals MR-Forskningssektion, Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR). I en række forskningsprojekter har han undersøgt, hvordan vores forskellige håndpræferencer afspejles i hjernen.

Venstrehåndede er tvunget til at tænke smart

Grundlæggende er vi skruet sådan sammen, at vi styrer vores kropsfunktioner med den modsatte side af hjernen. Det vil sige, at venstre hjernehalvdel styrer den højre hånd og ben og omvendt.

Ifølge Hartwig Siebner er der mange hypoteser om, hvorfor venstrehåndede er bedre til visse ting. Når det gælder den musikalske del, lyder en af forklaringerne, at den højre hjernehalvdel er knyttet til det at spille musik. Når man er venstrehåndet, er ens håndmotorik også relateret til den højre hjernehalvdel. Dermed er området for musik og håndmotorik rent fysisk placeret tæt på hinanden, og tesen er, at det skulle give en musikalsk fordel.

- Det er en meget spændende hypotese, men jeg tror ikke helt, at sammenhængen er påvist, og mange tvivler derfor på den, vurderer hjerneforskeren, der også selv stiller sig tvivlende over for, at venstrehåndede skulle være født med en mere kreativ hjerne.

Han mener, at venstrehåndede snarere lærer at tænke mere kreativt på grund af de udfordringer, de møder.

- Hvis du er venstrehåndet, er du mere udfordret i en verden, som er skabt til højrehåndede. Det gælder for eksempel placering af dørhåndtag, gearstang i biler og tilbehør til computeren. Venstrehåndede skal altså finde andre måder at klare tingene på. De skal simpelthen være lidt mere kvikke, og det kan måske være forklaringen på, at de klarer sig bedre i nogle studier, siger Hartwig Siebner.

Han påpeger dog også, at mange af studierne lider under, at de ikke er blevet gentaget på en meget konsistent måde, og det er ikke alle, der peger i samme retning. Alligevel vil han dog ikke afvise, at der kan være noget om snakken.

Venstrehåndede har en fordel i sport

Vender man sig mod sportens verden, kan det at være venstrehåndet være en fordel, simpelthen fordi der er færre venstrehåndede.

- Når vi tester personer, kan vi se, at højre- og venstrehåndede er lige gode med hver deres hånd. Derfor ligger fordelen formentlig i at kunne forudse, hvad modstanderen vil gøre. Venstrehåndede møder mange højrehåndede modspillere, så deres motoriske system har god mulighed for at opbygge nogle interne motoriske modeller, der gør dem i stand til at læse en højrehåndet spillers næste træk. En højrehåndet møder til gengæld ikke så mange venstrehåndede og har derved sværere ved at forudse modspillerens træk.

Arveligt at være venstrehåndet

90 procent af os foretrækker at bruge højre hånd til finmotoriske aktiviteter som at skrive, tegne, skrælle kartofler og hælde kaffe op. De resterende 10% foretrækker at bruge den venstre. Fordelingen af højre- og venstrehåndede er den samme over hele verdenen, så man ser altså det samme billede i Asien, Mellemamerika eller Afrika. Men hvorfor forholder det sig mon sådan?

Ifølge Hartwig Siebner går en hypotese på, at der er en sammenhæng mellem sprogudvikling og håndmotorik. Vores sprog er typisk relateret til venstre hjernehalvdel, altså samme hjernehalvdel som håndmotorikken hos de højrehåndede, og det skulle så forklare, hvorfor de fleste mennesker er højrehåndede.

- Men hvis man ser på det, så er det ikke så enkelt. Sproget hos mange venstrehåndede viser sig nemlig også at være relateret til venstre hjernehalvdel, selvom deres håndmotorik er knyttet til højre hjernehalvdel. Det punkterer jo hypotesen om, at sprog og håndmotorik altid følges ad, fortæller Hartwig Siebner.

Til gengæld er forskerne ikke i tvivl om, at det at være venstrehåndet kan være arveligt, og i nogle familier har mange den venstre som den dominerende hånd. Her kan man indvende, at også miljø kan spille en rolle. For handler det i virkeligheden om, at barnet ser, at faren og moren bruger venstre hånd, og så efteraber det?

- Det tror man ikke. Man mener, at det er et sammenspil mellem flere gener, der gør, at man foretrækker den ene eller den anden hånd til finmotoriske aktiviteter, siger Hartwig Siebner.

Suttefingeren afslører den dominante hånd

Faktisk mener forskerne, at den foretrukne hånd allerede programmeres i fosterstadiet på samme måde som andre motoriske reflekser, der kører på autopilot, fra barnet bliver født, som for eksempel griberefleksen.

- Man har set en sammenhæng mellem, hvilken tommelfinger et foster sutter på under graviditeten, og hvilken hånd de senere hen foretrækker at bruge til finmotoriske aktiviteter. Ultralydsscanninger har vist, at fostre sutter mest på den hånd, som senere bliver den dominante, forklarer hjerneforskeren.

Vi har også et dominant øje

Mens hjernen modner i forsterstadiet, udvikler den forskellige kompetencer i de to hjernehalvdele, så den ene hjernehalvdel er lidt bedre til noget, mens den anden halvdel er bedre til andre ting. På den måde deler hjernen arbejdet imellem sig. Faktisk afspejles denne arbejdsfordeling også på andre måder, som måske ikke er så åbenlyse.

Eksempelvis har vi også et øje, vi bruger mest, og som giver os de fleste input. Man kan identificere det dominante øje ved at lave en simpel test. Prøv at sætte fingerspidserne på din tommel- og pegefinger sammen, så der bliver et hul, og hold den i strakt arm. Kig gennem hullet og fokuser på en genstand, der er et par meter væk fra dig. Se med det ene øje/luk det andet og skift øje. Det øje, der fortsætter med at have genstanden i fokus, er det dominante øje.

Det dominante øje har ikke en sammenhæng med hånden, så det er ikke sådan, at det venstre øje er dominerende, så er man også venstrehåndet.

- Venstrehåndede er heller ikke altid venstrefodede, så der er ikke en motorisk regel, der følger med i alle motoriske manifestationer. Der er stadig mange ting, der er lidt mystiske, tilføjer Hartwig Siebner.

Håndknuder i hjernen

Man er altså endnu ikke er kommet så langt med at forklare, hvorfor de fleste foretrækker at bruge højre, mens et fåtal bruger venstre hånd. Til gengæld kan scanningsbilleder af visse dele af hjernen afsløre, om man er venstre- eller højrehåndet. Det har Hartwig Siebners forskning været med til at vise.

Han fortæller, at i den del af hjernen, som hedder den 'motoriske hjernebark', har de forskellige kropsdele deres eget område. Her findes også et 'håndområde'. Håndområdet ligger i en karakteristisk lille bøjning, som kaldes en håndknude. Håndknuden dannes kun, hvis hånden bliver brugt i hjernemodningsfasen i fostertilstanden. Hvis man bliver født uden en hånd, findes håndknuden ikke.

- Hvis man er højrehåndet, så er den venstre håndknude dybere, mere bøjet og har en større overflade. Det afspejler, at du har brugt din højre hånd mere. Omvendt; når du er venstrehåndet, så er det højre håndknude, der er dybere og har en større overflade, forklarer han.

Venstrehåndede kan kun delvist skifte hånd

Hartwig Siebner har også forsket i, hvad der sker i hjernen hos dem, der i skolen bliver tvunget til at bruge deres højre hånd, selvom de er venstrehåndede. Her viste scanningsbilleder, at håndskiftet kunne aflæses på den motoriske håndknude i hjernen, mens funktioner andre steder i hjernen ikke ændrede side.

- De mere 'smarte funktioner' som koordination og planlægning, er ikke placeret i den motoriske hjernebark. De er placeret i den præmotoriske hjernebark, og de funktioner flytter sig ikke. Man kan altså godt kan gøre venstrehåndede til højrehåndede rent motorisk, men den koordinerende og planlæggende funktion forbliver i højre hjernehalvdel på de venstrehåndede. Så når man forsøger at tvinge en venstrehåndet person til at bruge højre, så træner man faktisk deres højre hjernehalvdel og dermed sker der det modsatte af hensigten. De bliver bare smartere til at bruge deres dominante hjernehalvdel. Så på overfladen bruger de højre hånd, men deres hjerne bliver faktisk mere venstrehåndet, forklarer Hartwig Siebner.

I studiet så man også, at deltagerne kun gjorde finmotoriske bevægelser med højre hånd, når de blev tvunget til det. Alle andre ting som for eksempel at kaste med bold, gjorde de fortsat med deres venstre hånd, da det er hjernens foretrukne måde at styre bevægelserne på. På den måde viser forskningen, at det ikke giver mening at tvinge venstrehåndede til at blive højrehåndet, og det er man jo også gået væk fra i dag, fortæller Hartwig Siebner.

Nogle er gode med begge hænder

I et dansk studie, som Hartwig Siebner var med til at udgive for et par år siden, fandt man også andre spor i kroppen, der viste, hvilken hånd der er den dominerende. Her bad forskerne en række højrehåndede unge deltagere lave nogle cirkler lige ved siden af hinanden med begge hænder, så hurtigt de kunne. Nogle var kun rigtig gode på højre hånd, mens andre faktisk var lige så gode med deres venstre hånd. De er det, man kalder ambidexte, hvilket vil sige, at de er nogenlunde lige gode til at bruge højre og venstre hånd i opgaver, der kræver finmotorik.

- I studiet så vi på de motoriske nervebaner, der sender impulser fra hjernebarken til rygraden og ud til fingrene. Jo mere ambidext deltageren var, desto mindre asymmetriske var disse nervebaner. Det betyder, at ministrukturerne i nervebanerne også afspejler, i hvor høj grad man kun er højrehåndet, eller man kan bruge begge hænder. Så tilsyneladende kan både håndknuden i hjernen og strukturen i vores nervebaner sige noget om vores fingerfærdighed og håndpræference, siger Hartwig Siebner.

Sidst opdateret: 07.10.2019