Kom godt i gang med dit første høreapparat

I gennemsnit går der syv år, før danskere med hørenedsættelse reagerer og gør noget ved problemet. Det betyder, at mange kæmper med at følge med i samtaler derhjemme såvel som på jobbet. Der er god hjælpe at hente, så gør brug af den, lyder opfordringen fra Høreforeningen, der her giver nogle gode råd til, hvordan man kommer godt i gang med sit første apparat.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Med tiden vil mange af os opleve, at vi gradvis hører dårligere. Ifølge Patienthåndbogen regner man med, at cirka en tredjedel af alle over 60 år og halvdelen af alle over 85 år har en eller anden grad af hørenedsættelse. Den nedsatte hørelse skyldes "slitage" i det indre øre, hvor blandt andet små hår og sanseceller bliver ødelagte af den støjbelastning, vi udsættes for igennem livet. Det er meget forskelligt, hvornår hørenedsættelsen sætter ind.

Et af de første tegn på at hørelsen svigter, og man bør overveje at få sin hørelse testet, er det såkaldte cocktailparty-problem. Folk begynder at mumle, og det kræver mere og mere energi at være i rum med mange mennesker. Man bliver hurtigere træt, og det bliver sværere at skelne lydene fra hinanden. Samtidig svigter koncentration, og det bliver mere og mere krævende at følge med i samtalerne.

- Når alle andre begynder at tale utydeligt, man kommer udmattet hjem fra arbejde og sociale arrangementer, og tv’et skal skrues op, så er det typiske tegn på, at hørelsen svigter. Desværre undlader mange at følge op på problemet, måske fordi erkendelsen er svær. Det ligger i vores kultur, at når hørelsen svigter, så er man ved at blive gammel. Men vi lever længere og har meget støj omkring os, så mange af os vil før eller siden få brug for et høreapparat. Endelig sker høretabet gradvist, så der kan også gå lang tid, før man selv opdager og erkender det.

Omgivelserne kan således opdage høretabet, før man selv gør det, siger Anne Mette Kristensen, konsulent i Høreforeningen.

Hvornår skal man have høreapparat?

Hvis man kan nikke genkendende til cocktailparty-problemet og problemerne med mumlen og utydelig tale, skal man som det første gå til en ørelæge. Det kræver ingen henvisning, og her får man undersøgt både øret og hørelsen. Undersøgelsen kan give svar på, om der er et høretab, omfanget af høretabet og i nogle tilfælde, om der er en grund til høretabet.

- Det er opslidende fysisk og mentalt at gå rundt med et behandlingskrævende høretab, og der findes mange gode høreapparater, som kan hjælpe. Vi bliver typisk kontaktet af de nye brugere, der står over for at skulle have deres første høreapparat og har spørgsmål til vejen gennem systemet. Men de har allerede taget det første skridt. Der er mange, der endnu ikke har erkendt behovet for hjælp, siger Anne Mette Kristensen.

Man skal groft sagt have høreapparat, når fordelene overstiger ulemperne, og det vurderer man efter en grundig udredning og vejledning. Efter den første høretest hos ørelægen, skal man vælge, om man vil have høreapparatet gennem en offentlig høreklinik eller en privat forhandler. Alle regioner har deres egne høreklinikker, som oftest er tilknyttet en hospitalsafdeling. I nogle regioner kan offentlig høreapparatbehandling også foregå hos en praktiserende ørelæge. Formålet er her at nedbringe ventetiderne på hospitalerne.

Læs også: Høreundersøgelser

Offentlig eller privat?

Der er ifølge Anne Mette Kristensen fordele og ulemper ved både den private og den offentlige vej. Ventetid, geografi og gennemskueligheden i pris og garanti- og tryghedsaftale er nogle af de væsentligste punkter, man skal have med i sine overvejelser.

I det offentlige er det gratis at få høreapparat. Der er fire års garanti på apparatet, og når garantien er udløbet, kan man komme på venteliste til et nyt. Valget af høreapparat vil ske ud fra høretabets karakter og brugerens ønsker til apparatet ud fra det tilgængelige sortiment. Høreapparater fra det offentlige er udlån og skal derfor leveres tilbage, hvis de ikke bruges mere.

Vælger man en privat forhandler, vil man kunne komme hurtigere til, og der er flere produkter at vælge mellem. Det er dog vigtigt at være opmærksom på en række ting.

Man skal overveje, hvad prisen er, om der er en prøveperiode, om man kan prøve flere apparater, og hvilken service købet inkluderer. Det er også en god idé at forhøre sig hos sit forsikringsselskab, om man kan få høreapparatet dækket, hvis det bliver væk, eller om man evt. skal tegne en tryghedsaftale hos forhandleren. Man ejer selv apparatet og skal ikke levere det tilbage. Der vil som oftest være fire års garanti på apparaterne, men det er ikke en selvfølgelighed hos alle forhandlere, siger Anne Mette Kristensen.

Vælger man en privat forhandler, får man et offentligt tilskud til behandlingen. Helt konkret kan man få 6.388 kr. til behandling på begge ører eller 4.032 kr. til et enkelt øre fra det offentlige. Resten betaler man selv. Derudover kan man få tilskud fra ”danmark”, og de personer, som i forvejen har et helbredstillæg, kan også få hjælp den vej.

Endelig bør man ifølge Anne Mette Kristensen også tage beliggenheden med i sine overvejelser.

-Vælger man en offentlig høreklinik, må man regne med en længere ventetid. Der er store geografiske forskelle på ventetiderne til høreklinikkerne, og nogle gange kan man få en kortere ventetid ved at vælge en offentlig klinik, der ligger længere væk i landet (pga. frit sygehusvalg). Det er dog værd at overveje geografien en ekstra gang, for man skal forbi, hver gang høreapparatet skal justeres eller serviceres, siger Anne Mette Kristensen.

I de offentlige er der frit sygehusvalg, og på venteinfo.dk kan man få et overblik over de offentlige høreklinikker i hele landet og ventetiden de forskellige steder.

Læs mere om nedsat hørelse: Fold ørerne ud

Et høreapparat kræver tilvænning

Én ting er, at man har taget det første vigtige skridt og har fået apparatet. Men ifølge Anne Mette Kristensen havner mange apparater i skuffen i løbet af de første måneder. Her skal man huske, at det kræver tilvænning at modtage den øgede forstærkning af lyd, som høretabet kræver, og at der er mulighed for at få justeret apparatet efter behov.

- Mange har gennem en årrække gået rundt med et gradvist tiltagende høretab og har mistet mere og mere lyd. Man er vant til dæmpede lyde, og pludselig larmer det, når man skyller ud i toilettet, går ud i trafikken osv. Det er derfor ofte i løbet af den første periode, at nogle høreapparater ender i skuffen. Der er en tilvænningsperiode på cirka tre måneder, hvor man skal vænne sig til den øgede forstærkning, som apparatet giver. Et høreapparat kommer aldrig til at genskabe normal hørelse. Man får et nyt lydunivers forærende, som både ørerne og hjernen skal vænne sig til at modtage. Høreapparatbehandling er en proces. Det er en ny situation, som for mange kræver en del øvelse, tålmodighed og flere finjusteringer af apparatet, men som i sidste ende giver øget livskvalitet, siger Anne Mette Kristensen.

Fakta

Nyt apparat efter fire år

Efter fire år har man mulighed for at få bevilliget et nyt apparat, men man skal selv tage initiativet og få ny henvisning fra ørelægen til den offentlige øreklinik eller henvende sig direkte hos den private forhandler.

Bliver apparatet væk, skal man henvende sig til den offentlige høreklinik, hvor man har fået udleveret apparatet. Har man valgt en privat forhandler, går det gennem forsikringen, hvis den dækker, og det skal man have sikret sig på forhånd. Ellers er der mulighed for at tegne en tryghedsaftale hos forhandleren, som beskrevet ovenfor.

Hvis hørelsen bliver forværret betydeligt, således at det eksisterende apparat ikke længere kan forstærke høretabet tilstrækkeligt, kan man få bevilliget et nyt apparat via det offentlige – også selvom de fire år endnu ikke er gået.

Et høreapparat modvirker tinnitus

Høreapparater kan i flere tilfælde hjælpe på tinnitusgener. Hvis man er plaget af tinnitus, er det derfor en god ide at få tjekket sin hørelse hos ørelægen.

Kilde: Anne Mette Kristensen, Høreforeningen

Hvilket høreapparat skal det være?

Der findes mange forskellige typer af høreapparater, men overordnet set kan man inddele dem i to hovedtyper – bag-øret eller i-øret apparater. Det er individuelt, hvilket apparat der passer til den enkelte, og valget afhænger af høretabet, personlige præferencer og lyttebehovet. Der findes forskellige programmer til forskellige lyttebehov, fx musik, tv, komfort, tele og samtale. Valget af apparat sker i samråd med enten den offentlige høreklinik eller den private forhandler.

Mange brugere med et bag-øret apparat har en lille tynd slange samt en udskiftelig øreprop, som kan fås i forskellige størrelser. Har man et meget kraftigt høretab, er det nødvendigt med en formstøbt prop. Øreproppens pasform har meget stor betydning, proppen skal sidde optimalt i øret og må ikke klemme eller genere, hvilket også forebygger hyl fra apparatet (feed-back).

Den anden løsning er et høreapparat i-øret. Her er alt – også teknikken placeret inde i-øret.

For de fleste apparater gælder det, at man selv kan justere lydstyrken, hvis ikke manuelt så via en fjernbetjening, men man kan ikke selv finindstille lydkvaliteten i apparatet. Her skal man ind og justere på den software, der ligger i apparatet, og det sker på høreklinikken eller hos forhandleren.

Kilde: Anne Mette Kristensen, Høreforeningen

Kommunikationscenter

Et kommunikationscenter hjælper mennesker med forskellige kommunikationshandicaps, herunder høreproblemer. Alle har adgang til tilbuddene fra kommunikationscentrene. Her kan du få hjælp til yderligere instruktion i at benytte høreapparat, ligesom der tilbydes forskellige former for undervisning, der skal afhjælpe konsekvenserne af hørenedsættelse, tinnitus, menière etc. Ofte er der mulighed for at oprette særlige hold eller eneundervisning, hvis du henvender dig med et konkret behov.

Det er også på kommunikationscenteret, at man via hørekonsulenter kan få hjælp til at ansøge kommunen om høretekniske hjælpemidler. Hvis du har købt høreapparater via en privat forhandler, har du samme adgang til kommunikationscenterets tilbud.

Mange kommuner har en aftale med kommunikationscenteret, således at borgeren kan kontakte centeret direkte. Andre kommuner har lokale ordninger, hvor borgeren kan henvende sig til kommunen og få yderligere hjælp og rådgivning.

Kilde: Anne Mette Kristensen, Høreforeningen

Sidst opdateret: 22.05.2017