Derfor bliver dit syn dårligere med alderen

Der er en god grund til, at mennesker fra midt 40'erne og opad altid har et par briller inden for rækkevidde. Og at de har mange brillepar: et i tasken, på køkkenbordet, ved pc'en. Grunden er, at de har brug for dem, når de skal læse, og i det hele taget se noget tæt på.

Menneskene med de mange briller har højst sandsynligt fået gammelmandssyn, en tilstand i øjet, som medfører, at man bliver langsynet.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Der er forskel på at være langsynet som ung og den, som opstår pga. alder.

- Er man med alderen blevet langsynet, så skyldes det, at øjets linse er blevet stiv og derfor ikke længere kan indstille sig til at se på kort afstand. Er man langsynet som ung, så skyldes det, at øjet er 'bygget' lidt for kort, forklarer Nina Jacobsen, som er afdelingslæge, ph.d. og teamleder i refraktivt team på Øjenklinikken på Rigshospitalet – Glostrup.

Sådan fungerer øjet

Vil man forstå, hvad der sker, når man får gammelmandssyn, kræver det lidt viden om, hvordan øjet er bygget op og fungerer.

Lige bagved hornhinden og den sorte pupil i øjets midte er linsen placeret. Linsen og hornhinden afbøjer lysets stråler så det, vi ser på, kommer til at stå skarpt på nethinden, som sidder bagest på øjets inderside. Se illustration nederst i artiklen.

- Når vi slapper af, og øjet er i sin hviletilstand, er linsen flad, og vi kan se på lang afstand. Skal vi se noget på kort afstand, vil øjets ringmuskel få linsen til at krumme – og derved flytte øjets fokus fra fjern til nær, siger Nina Jacobsen.

Med alderen mister vores linse sin elasticitet og dermed evnen til at krumme. Det betyder, at den ikke kan videresende et billede til nethinden, der står skarpt, når vi ser noget på kort afstand.

Første læsebrille i 40-årsalderen

LANGSYNET, NÆRSYNET, GAMMELMANDSSYN

Langsynet: Øjet er for kort, når man måler fra hornhinde til nethinde. Derfor bliver billedet, der dannes af hornhinden og øjets linse, sendt for langt bagud til at stå skarpt på nethinden.

Nærsynet: Øjet er for langt fra hornhinde til nethinde. Dvs. her rammer det skarpe billede for langt foran nethinden.

Gammelmandssyn: Øjets linse bliver stiv og uelastisk med alderen, så det kan ikke stille skarpt på korte afstande.

Kilde: Nina Jacobsen

Et normalt syn vil sige, at vi til den normale synstest hos lægen med rækker af bogstaver, kan se den nederste række bogstaver på tavlen. Hvis ellers vi ikke har problemer med øjnene, kan vi klare det, ligesom børn kan. Det, man tester på den måde, kaldes afstandssynet, og det vil fortsat være normalt, selvom man er blevet gammelmandssynet, medmindre man har andre sygdomme, der påvirker synet.

Med alderen mister linsen løbende noget af sin elasticitet. I årene op til vi er 40 år, vil de fleste stadig kunne læse en bog og andet i læseafstand uden briller. Derfra bliver vi mere og mere gammelmandssynede. Hvornår vi får brug for briller, kommer an på vores synsbehov, men vi får typisk brug for den første læsebrille midt i 40'erne, og når vi er omkring 60 år, vil linsen typisk helt have mistet sin evne til at krumme. Dvs. at øjet permanent er indstillet til at se langt – og vi har brug for briller til alle andre afstande.

- Hvis man i forvejen er langsynet, så vil linsens manglende evne til at krumme genere én tidligere. Er man derimod nærsynet, kan man, hvis man f.eks. er minus 3, have glæde af blot at tage brillerne af, når man skal læse. Til gengæld vil man stadig have brug for sine briller til at se langt med.

Vi kan dog forbedre vores evne til at se tydeligere tæt på ved at sørge for godt og rigeligt lys. Det skyldes, at lys gør pupillen lille, hvilket øger dybdeskarpheden.

Annonce (læs videre nedenfor)

Briller og linser

Der er flere muligheder for brilletyper. Nogle vil kunne nøjes med læsebriller. Andre vil have brug for briller, som både korrigerer afstandssyn og nærsyn – briller med flerstyrkeglas.

Det kræver, at glasset i brillerne varierer i styrke. Det kan gøres ved at få sat et læsefelt ind nederst i brillen, og hvor øverste del har en styrke, som man kan se med på mellemafstand eller lang afstand alt efter, hvad man har brug for.

Man kan også få brilleglas med glidende overgang, hvor man nederst i brillen kan se tæt på, i midten kan se på mellemafstand og øverst kan se langt.

TYPISK BRILLEBEHOV VED GAMMELMANDSSYN :

Hos personer, der ikke i forvejen anvender briller:

40-årsalderen: +1 Dioptri

50-årsalderen: +2 Dioptrier

60-årsalderen: +3 Dioptrier

Det er også muligt at få kontaktlinser med glidende overgang.

Med visse former for laserbehandling kan man udskyde behovet for læsebriller – eller helt undvære dem. Man kan også indoperere en lille ring i hornhinden. Den operation og laserbehandlingen er ikke noget, det offentlige tilbyder, det må man selv betale for at få udført på en privatklinik eller et privathospital. Det er en operation, som stort set ikke foretages i Danmark.

Er det muligt selv at træne sit syn, så man undgår at få gammelmandssyn – eller kan man udskyde at få det? Svaret er nej – det kommer stille roligt med alderen, det er der ikke noget at gøre ved. Og alle får det.

En skrøne lyder, at hvis man først begynder at bruge læsebriller, så går det hurtigere med at blive langsynet pga. gammelmandssyn.

- Det passer ikke. Det, der sker, er, at man vænner sig til at bruge læsebriller, og derfor oplever, at man ser dårligere uden, ligesom man vænner sig til at kunne se skarpt på kort afstand, siger Nina Jacobsen.

Øjets evne til at fokusere på en genstand på forskellige afstande på nært hold styres af den elastiske linse, som findes bag pupillen. Når linsen er i hvile i et normalt seende øje, vil lysets stråler netop brydes så meget i den afslappede linse, at de mødes i et samlet punkt på nethinden, som det ses på illustrationen. På den måde formes et skarpt billede.

Sidst opdateret: 01.10.2019