Et sundt selvværd i en overvægtig krop

Når man vejer alt for meget, kan man komme til at føle sig forkert, fordi andre har så mange fordomme og bedrevidende holdninger. Men hvis man tør se svære følelser i øjnene, kan man sagtens have det rigtig godt med sig selv alligevel.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Når det er meget tydeligt for omverdenen, at man er overvægtig, bliver man ofte mødt med fordomme om, at man er uintelligent, doven og mangler viljestyrke. Og har man ikke i forvejen et solidt selvværd, kan man komme til at føle sig gjort forkert. Sådan var det også for Bjarne Lynderup, 52 år, der har været svært overvægtig med svingende vægt siden teenageårene. Han er langt fra alene med sine oplevelser og følelser som meget overvægtig. Det ved han blandt andet fra sit tidligere arbejde som sekretariatsleder i Adipositasforeningen, hvor han har arbejdet med danskere, der kæmper med deres overvægt.

Når man spørger Bjarne Lynderup om, hvilke følelser han slås med som overvægtig, og hvornår de især viser sig, kommer han med eksempler, der viser, at skam og skyld fylder meget. De følelser ved han, at mange andre overvægtige kan nikke genkendende til. Før Bjarne Lynderup begyndte at arbejde med sig selv og årsagerne til sin overvægt, var det især sociale sammenkomster, der var udfordrende og fik ham til at skamme sig.

- Jeg føler ofte, at andre kigger på mig med bebrejdende blikke på grund af min overvægt. Tidligere afholdt frygten for at blive til grin mig fra at deltage i de fleste sociale arrangementer, selvom jeg er socialt anlagt. Jeg var for eksempel bange for at blive latterliggjort, hvis jeg satte mig i en stol, der gik i stykker, fortæller Bjarne Lynderup.

Fitnesscentre og forbudte madvarer

At gå i et fitnesscenter kan være svært som overvægtig. Bjarne Lynderup oplever, at de andre i fitnesscentret ruller med øjnene, og deres blikke siger, at det var på høje tid i stedet for at sige, at det er flot, at man kommer der. Som overvægtig har man også en oplevelse af, at man hele tiden skal retfærdiggøre sin adfærd.

- Sådan er det eksempelvis, når man er i supermarkedet. Når jeg køber lidt godt til min normalvægtige søn, stirrer folk bebrejdende ned i min indkøbskurv, og tror at det er til mig selv. At blive bedømt hele tiden er dybt frustrerende, siger Bjarne Lynderup.

Det billede genkender Ph.d. og psykolog Lene Meyer fra BED-klinikken i København. BED er en forkortelse af Binge Eating Disorder, som på dansk kaldes tvangsoverspisning. Mange af hendes klienter oplever at blive mødt af forargede blikke, når de lægger chokolade og is og andre lækkerier på supermarkedets rullebånd.

- På den måde kan omverdenens forargede blikke forstærke og konsolidere den skamfuldhed, som mange tykke oplever, når de drister sig til at købe madvarer, som ikke peger i retning af et vægttab. Det puster til den her opfattelse af sig selv som en andenrangsborger, der ikke må købe de samme ting som andre mennesker, forklarer Lene Meyer og tilføjer:

- At ændre det er ikke kun en opgave for den enkelte, men i høj grad en opgave for omgivelserne. Det er selvfølgelig helt urimeligt, at den respekt, vi viser os selv og hinanden, skal have noget at gøre med vægt og kropsform. Men at ændre det kræver, at vi bevidst udfordrer de billeder og ideer, vi har om tykke kroppe, siger Lene Meyer.

Hun fortæller, at mange undersøgelser viser, at vi ubevidst har indlejret ideer om, at tyk er skidt og tynd er godt, fordi vi hele livet er blevet fordret med billeder af tykke mennesker, hvor det handler om deres vægt og ikke om, at de for eksempel er kompetente, spændende og dejlige mennesker i gang med at leve nuancerede liv, siger Lene Meyer.

Skyld og skam

Følelser som skyld og skam kan være med til at forstærke overvægten. Det skyldes, at mange med overvægt i forvejen spiser for at dulme svære følelser. Adipositasforeningen vurderer, at kun omkring 10-15% af svær overvægt skyldes usund kost og manglende fysisk aktivitet. Hos resten af de i alt 800.000 svært overvægtige mener foreningen, at vægten hænger sammen med madmisbrug, og at man ofte spiser for at håndtere svære følelser. Foreningen antager, at mindst 40.000 af de svært overvægtige – og formodentlig endnu flere – har BED (Binge Eating Disorder), der er en spiseforstyrrelse, hvor man overspiser for at slippe af med ubehag som for eksempel ensomhed, en oplevelse af tomhed indeni, tristhed, vrede, stress, angst, skyld og skam. Når man spiser, kan man undgå at mærke ubehaget for en stund, blandt andet fordi maden udløser signalstoffer, der giver velvære.

- Hvis mad kun var næring, ville vi bare spise piller, men mad er alle mulige andre ting også - det er tradition og nærvær. Det, mad også kan, er at lægge låg på følelser ved at fjerne fokus fra følelser og situationer, der er svære. Nogle bestemte madvarer er måske blevet knyttet til en form for tryghed, fra man var barn. Eller det kan være, at man har en forbudtliste af madvarer, og når man bliver ked af det, så trøster man sig selv ved at holde pause fra alle de ting, man ikke må, forklarer Lene Meyer.

Spiste for at undgå ubehag

I dag ved Bjarne Lynderup, at han selv spiste for at dulme sine ubehagelige følelser. Det gjorde han, når han for eksempel havde haft en hård arbejdsdag og følte sig stresset. Så kunne han sætte sig med en pose chips og en actionfilm. Det gav ham ro og blev med tiden til en daglig usund vane. Når han spiste, kunne han undgå at mærke sine følelser og slippe for at forholde sig til dem. For nogle år siden havde Bjarne Lynderup et job som leder, hvor han kørte meget.

- Jeg kørte ofte ind og spiste på tankstationer eller fastfood-steder. Det handlede ikke kun om sult, men om at jeg syntes, at det var hårdt at skulle til et møde, og så var maden min måde at tackle følelserne på, fortæller Bjarne Lynderup.

Bjarne Lynderup ville ønske, at man blev bedre til at anerkende mennesket bag overvægten.

- Det betyder ikke, at overvægtige ikke skal gøre noget ved vægten, men vi er mennesker som alle andre. Ingen tænker, at overvægt kan skyldes noget psykisk eller en fysisk sygdom. Alle fokuserer kun på vægten. Sundhedsvæsenet tilbyder kun vægttab og ikke også terapi, som ville hjælpe bedre på sigt. At få bugt med overvægt kræver mere end at behandle symptomerne, dvs. overvægten. Man er nødt til at se på, hvorfor vedkommende er blevet overvægtig og have det psykologiske aspekt med, siger han.

Glem vægten og accepter dig selv

Når psykolog Lene Meyer skal hjælpe mennesker, der tvangsoverspiser, er fokus først og fremmest på at opnå en selvaccept og en følelse af at have lov til at være i verden med samme ret som alle andre mennesker. Hun arbejder ud fra en vægtneutral tilgang til sundhed, som er udbredt og velundersøgt i udlandet, men først nu er ved at få fodfæste i Danmark. Vægtneutral sundhed handler om at arbejde med kroppen og ikke imod den og at respektere alle kroppe uanset størrelse. Det er baseret på kritisk fedmeforskning, der viser, at BMI ikke er et særlig godt mål for en persons sundhedstilstand, at vægttab sjældent holder, og at det er muligt at forbedre sundheden uden vægttab. Vægtneutral sundhed trækker også på stigmaforskning, der viser store helbredsmæssige konsekvenser af at behandle sig selv og andre som forkerte eller andenrangs-mennesker på grund af vægt.

- Hvis man har det dårligt med sig selv og føler sig som mindreværdig og udenfor samfundet på grund af sin vægt, så spiser man mere, er mindre fysisk aktiv, har højere stressniveau, og på sigt giver det højere risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme og fører til tidlig død, siger Lene Meyer.

Nyd maden - en genvej til kroppen

En af metoderne inden for vægtneutral sundhed er intuitiv spisning, hvor det handler om at slippe den ydre styring af madindtaget til fordel for en indre kropslig styring. Som udgangspunkt er vi fintunede væsener, når det gælder vores appetitregulering og fysisk bevægelse, men mange mennesker, især dem der har BED, har ikke lyttet til deres krops signaler i årevis. Opgaven er derfor at lære at stole på kroppen igen, lytte til dens behov og være til stede i det, man foretager sig.

Lene Meyer fortæller, at mange spiser foran en skærm eller skynder sig at indtage 'forbudt' mad for at undgå at registrere, at de spiser. Når man er tyk og har været på slankekur hele sit liv, så kan selve handlingen at spise være forbundet med skam. Derfor bliver mad noget, man 'lige får udryddet, og så glemmer vi det'.

- Mange har brug for helt grundlæggende at lære, at de godt må spise, godt må tillade sig selv at spise mad nok og spise al slags mad. Vi skal væk fra at dele mad op i sundt og usundt. Hvis vi respekterer, at alle kroppe har behov for mad og tør nyde mad, så er der større chance for, at vi spiser i overensstemmelse med kroppens behov. En undersøgelse har vist, at vi hurtigere bliver mætte og forbrænder mere, hvis vi tror, at vi indtager noget, der er lækkert og selvforkælende, end hvis vi tror, at det er en skrabet light udgave. Så ideen er at tænke mere omsorgsfuldt om sig selv og sin krop og nyde alle former for mad, siger hun.

Og det kan for eksempel være at spise is og chokoladebar uden at skamme sig. Eller give sig selv lov til at gå direkte ned til brødafdelingen i stedet for pligtskyldigt at stå og dvæle ved grøntsagsafdelingen. Eller lægge de 'forbudte madvarer' øverst i kurven. Alt sammen handlinger der skal puste til mere selvaccept og en følelse af, at 'jeg må gøre som alle andre'. Ofte kalder følelser af skam og selvkritik bare på mere spisning, så på den måde kan accept være med til at bryde nogle af de mekanismer, der forstyrrer vores naturlige måder at spise på.

Når Lene Meyer skal hjælpe mennesker, der overspiser, får de et chok, når de hører, at de for det første ikke må tabe sig og for det andet skal lære at spise mere.

- Når kroppen får for lidt mad, vil den blive ved med at kalde på det, men over tid oplever vores klienter, at regelmæssig spisning giver dem en helt ny ro i kroppen og i hovedet, og så kan vi begynde at arbejde med alt det andet, som spiseforstyrrelsen også handler om. For eksempel, at de er okay uanset deres vægt, og at de godt må stille krav og fylde i livet, selvom de er tykke, siger Lene Meyer.

Vigtigt at stå ved sig selv

For tre år siden blev Bjarne Lynderup klar over, at han var nødt til at lægge sit liv radikalt om. Efter jobbet som leder havde han drevet selvstændig virksomhed, som han valgte at lukke. Ved at begynde at turde mærke sine følelser og forholde sig til dem var han blevet klar over, at han ikke trivedes med sit arbejdsliv, og at han var for optaget af at gøre andre tilpas på bekostning af sig selv.

- I stedet for at please folk i håb om at bevare mine relationer begyndte jeg at stå ved mig selv. Jeg blev åben og ærlig omkring mine følelser. I modsætning til tidligere, hvor jeg troede, at jeg skulle klare alt selv, fortæller jeg nu andre, hvordan jeg har det. Jeg siger til mig selv, at det er okay at have det, som jeg har det, uanset hvad andre måtte tænke. Det er vigtigt at stå ved sine følelser og arbejde med dem, for så forsøger man ikke at spise dem væk. Jeg fokuserer på mig selv, og på hvad der er vigtigt for mig. Jeg har også lært at række ud efter hjælp, og det har gjort en kæmpe forskel, at andre er der for mig, siger Bjarne Lynderup.

Vigtigt med støtte og anerkendelse

Bjarne Lynderup har lagt mærke til, at mange overvægtige er fulde af power, men at der ofte bag facaden skjuler sig svære følelser og et lavt selvværd. Sådan havde han det også selv. Udadtil var han succesrig leder med høj indtægt og stor selvtillid, men indadtil skrantede selvværdet. Bjarne har arbejdet med sit selvværd, og det har ikke handlet om, at han ville lære at elske sin krop som overvægtig.

- Et godt selvværd handler for mig ikke om at elske sin overvægt og lade være med at gøre noget ved vægten. Selvværd går dybere. At elske sig selv er en følelse af at være noget værd som menneske, uanset hvordan man ser ud. Jeg er nødt til at tabe mig, fordi jeg ved, at jeg har risiko for en lang række sygdomme som overvægtig. Mit mantra er vægttab og velvære. For første gang i mit liv er jeg i gang med slanke mig, hvor det handler mere om at have det godt end om kiloene, siger Bjarne Lynderup.

Hvis man har prøvet at tabe sig mange gange, kan det være svært at tro på, at det vil lykkes. Det er Bjarne Lynderups erfaring, at det fremmer motivationen, hvis man omgiver sig med mennesker, der anerkender en og er villige til at støtte en i vægttabet.

- Mange overvægtige spiser i smug og er ikke ærlige omkring, hvordan de har det. En vej ud af overvægten er at finde nogle mennesker, som man har så stor tillid til, at man tør betro dem sandheden om sit liv. Jeg er så heldig at have mennesker omkring mig, der er gode til at spørge til mig på en kærlig måde, og mine ærlige svar bliver ikke mødt med bebrejdelse. Derfor skammer jeg mig ikke længere, og jeg tror på, at det kan lade sig gøre at tabe mig for at passe på mit helbred, siger Bjarne Lynderup.

FAKTA OM OVERVÆGT

  • Det antages, at 2,4 millioner danskere er overvægtige, svarende til 51% af den voksne befolkning
  • Omkring 800.000 danskere (16,8%) er svært overvægtige
  • Mindst 40.000 danskere lider af spiseforstyrrelsen BED, hvor man overspiser
  • Antallet af moderat til svært overvægtige danskere er steget fra 46,8% i 2010 til 51% i 2017

Kilde: Bjarne Lynderup, Adipositasforenigen

Sidst opdateret: 08.07.2020