Tvangsoverspisning skal behandles - og ikke med slankekur

Tvangsoverspisning eller BED er kendetegnet ved episoder med kontroltab og overspisning. Mange har gået med lidelsen længe og troet, at de bare skulle ’tage sig sammen’ og tabe sig, men lidelsen er en reel spiseforstyrrelse og skal behandles som sådan.

Tvangsoverspisning er en spiseforstyrrelse, der er kendetegnet ved kontroltab og overspisninger, men hvad adskiller tvangsoverspisning fra ’almindelig’ overspisning, hvor du får lidt vel meget af aftensmaden? Det svarer behandlingsansvarlig i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, Trine Svarrer på:

- Ved tvangsoverspisning eller BED (binge eating disorder) spiser man forholdsvis store mængder mad indenfor en kort periode, og man spiser indtil man oplever fysisk og psykisk ubehag. En overspisning kan for eksempel være fem pølsehorn, en pose chips, en liter is og store mængder kage i én ombæring. Man spiser det gerne alene, og kontroltabet består i, at man simpelthen ikke kan stoppe sig selv. Bagefter føler man ofte stor skam og selvbebrejdelse.

I modsætning til bulimi har man ikke det, man kalder kompenserende adfærd, for eksempel at kaste op eller bruge afføringsmidler. Det betyder, at op mod 83 procent af personer med BED med tiden tager på og bliver overvægtige. En mindre andel vil dog fortsat være normalvægtige, selvom de lider af BED. For at blive diagnosticeret med BED, skal man overspise mindst én gang om ugen over en periode på minimum tre måneder.

Det vurderes, at der i Danmark er 40.000-50.000 personer, der lider af BED, hvilket er flere end anoreksi og bulimi tilsammen.

Ønske om vægttab fjerner fokus fra det egentlige problem

Netop kropsvægt er ofte det, som personer med BED fokuserer på og forsøger at ændre med utallige slankekure. De slår ofte fejl, og det fører til nye selvbebrejdelser, forklarer Trine Svarrer:

- I vores sundhedsfikserede samfund er der kæmpe fokus på vægt. Derfor går personer, der lider af BED, med en følelse af, at de bør tabe sig, og at de har rygrad som en regnorm, fordi det ikke lykkes. De slår konstant sig selv oveni hovedet med ”Jeg bør tage mig sammen” og ”Jeg burde kunne klare at tabe mig”.

En slankekur er dog det modsatte af løsningen, forklarer Trine Svarrer. Personer med BED bruger typisk mad til at håndtere svære følelser, og det er dét, man skal arbejde med. Hun understreger, at de fleste med BED har en normalt fungerende hverdag med partner, børn og job, men at de indvendigt ofte kæmper med lavt selvværd og selvbebrejdelser.

Bruger mad til at håndtere følelser

- Mange med BED fortæller, at de allerede tidligt i livet har haft en følelse af ikke at være gode nok, eller at de tidligt har skullet tage meget ansvar, og derfor nu føler, at de bør kunne klare alting selv. De er ofte tidligt begyndt at bruge mad som en form for trøst eller til at berolige sig selv, forklarer Trine Svarrer.

Hun giver eksempler på situationer, der kan udløse behovet for overspisning: Misforståelser eller konflikter i familien, manglende nærhed og kommunikation i et forhold, følelsen af at være alene eller frygten for, hvordan omgivelserne opfatter en.

Der har manglet en diagnose

BED blev anerkendt som diagnose af WHO i 2018 efter lang forberedelse, men behandlingen trådte først i kraft i januar 2022.

- Tidligere har personer med lidelsen derfor fået diagnoser som ‘uspecificeret spiseforstyrrelse’ eller ‘atypisk bulimi’ i mangel på en præcis diagnose. Det skal nu gerne være sådan, at BED kan behandles på linje med andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, hvor man kan få en henvisning til målrettet behandling gennem sin praktiserende læge, forklarer Trine Svarrer.

To-delt behandling

I Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har de dog tilbudt decideret BED-behandling i en årrække. Behandlingen arbejder med de bagvedliggende årsager til spiseforstyrrelsen og ikke selve overvægten, og derfor er hverken slankekur eller vægttabskirurgi aktuelt. Behandlingen består af to dele: Diætetisk vejledning og psykoterapi i gruppe.

Diætetisk vejledning:

• Selvom personer med BED ikke decideret sulter sig mellem overspisningerne, så fortæller mange, at de spiser alt for lidt. Netop det at gå og være sulten udløser overspisninger. Derfor får man støtte af en diætist til at planlægge tre mættende hovedmåltider og to-tre mellemmåltider om dagen. Formålet er ikke at tabe sig, men at blive mæt og vægtstabil, fordi man skal væk fra idéen om slankekure, forklarer Trine Svarrer.

Psykoterapi i gruppe med psykolog eller psykoterapeut:

• Det at sætte nogle mennesker sammen i en gruppe, som har den samme problemstilling, har vist sig at være utrolig gavnligt. Deltagerne fortæller, at det er så rart at møde nogen, der har det ligesom dem selv, og det gør dem trygge nok til at fortælle ting, som de ellers ikke deler med andre. I terapien arbejder vi med mere hensigtsmæssige måder at håndtere følelser på og med at acceptere sig selv og sin krop, fortæller Trine Svarrer.

Behandlingsforløbet varer 20 uger, og 92 procent af deltagerne har enten markant bedring eller slipper helt fri af overspisning.

Håber på større kendskab til BED

Trine Svarrer håber på, at kendskabet til BED bliver større, og dermed at flere med lidelsen vil komme i behandling. Hun mener nemlig, at mange med BED simpelthen ikke er bevidste om, hvad de fejler, fordi de ikke har hørt om lidelsen før. Det gælder især mændene, fortæller hun:

- BED er den spiseforstyrrelse, som har den højeste andel af mænd, nemlig en fjerdedel mod en tiendedel ved anoreksi og bulimi. På trods af det, hører vi ofte fra mændene, at de ikke vidste, at mænd kunne have en spiseforstyrrelse, fortæller Trine Svarrer og fortsætter:

- Uafhængigt af køn fortæller mange, at de tilfældigt er stødt på en artikel eller et opslag på sociale medier om BED, og dét har så gjort, at de har opsøgt behandling. Derfor håber vi, at der kommer større kendskab til BED, så flere af dem, der kæmper med lidelsen, rent faktisk kommer i behandling.

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?