Kun tandlægen bør blege dine tænder

Hvis du overvejer at få lysnet dit smil, så tag tandlægen med på råd. Kaster du dig ud i et hjemmeblegningssæt fra internettet, risikerer du i bedste fald at købe et produkt, der ikke virker, og i værste fald at gøre skade på dine tænder og dit tandkød.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Der kommer en dag i de fleste menneskers liv, hvor det ungdommelige hvide smil er blevet lidt mørkere, og brun-gule aflejringer vidner om de mange kopper kaffe, te og rødvin, der er blevet hældt ned i tidens løb. Nogle lever med det og ser det måske som patina, der passer til rynkerne, mens andre begynder at se sig om efter en tandblegning. Og googler man ordet tandblegning, er der masser af muligheder – både for at få en tandlæge til at tage sig af det og for at købe et tandblegningskit og selv klare det derhjemme. Men er det nu også så effektivt og ufarligt, som reklamerne lover? Og hvad er vigtigt at overveje, før man kaster penge efter et hvidere smil?

Spørger man Helle Hornhaver, der er tandlæge og underviser på institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, og funktionsleder i Miljøstyrelsen Elisabeth Paludan, er det korte svar: Hvis du vil have hvidere tænder, så snak med tandlægen. For det første er det ikke alle tænder, der er egnet til blegning. For det andet er der ingen garanti for, at de gør-det-selv-produkter, du selv kan købe, faktisk virker. Nogle af dem kan endda indeholde stoffer, som kan ødelægge emaljen på dine tænder eller ætse dit tandkød.

Måske undrer det dig, at du uden videre kan købe tandblegningsprodukter, der kan vise sig at skade dine tænder. For at finde en forklaring på det må man skæve til lovgivningen på området.

Lov begrænser brug af blegemidler med brintoverilte

Brintoverilte har i mange år været det foretrukne stof til tandblegning. Brintoverilte virker ved at bryde farvemolekyler inde i tanden op, så de bliver mindre, og det får tanden til at se lysere ud.

I 2012 kom der EU-regulering på området, som forbød frit salg af tandblegemidler med et brintoverilte-indhold på mere end 0,1 procent. I dag må kun tandlæger anvende tandblegningsprodukter med en brintoverilte-koncentration på over 0,1 procent og op til seks procent. Da der minimum skal en koncentration på tre procent brintoverilte til at opnå en blegende effekt, har reguleringen betydet, at det reelt kun er tandlæger, der kan og må bruge tandblegemidler baseret på brintoverilte.

Reguleringen kommer fra EU's videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed og kan ses som et udtryk for, at hvis man holder sig til de tilladte lave koncentrationer og begrænser blegning til en kort periode, minimerer man risikoen for skader.

- Men det er vigtigt at vide, at alle former for tandblegning kan give bivirkninger – den hyppigste er isninger i tænderne, som oftest er forbigående. Bleger man i længere tid eller med højere koncentrationer blegegel, end tandlægen anbefaler, kan man ikke vide, om brintoverilten kan skade tandemaljen på sigt, siger Helle Hornhaver.

Begrænset viden om nye blegemidler

Siden det i 2012 blev forbudt at sælge tandblegningsmidler med brintoverilte i frit salg, er der kommet andre midler med andre blegemekanismer på markedet. Det gælder blandt andet stoffer som:

  • Natriumbikarbonat (= natron, på engelsk Sodium bicarbonate)
  • Natriumklorit (på engelsk Sodium Chlorite)
  • Forskellige syrer som citronsyre og æblesyre.

Ifølge Helle Hornhaver er der kun lavet få videnskabelige undersøgelser af, hvordan de nye blegemidler uden brintoverilte virker.

I en engelsk undersøgelse, publiceret i British Dental Journal i 2019, konkluderer forskerne, at tandblegeprodukter med natriumklorit ser ud til at kunne have en blegende effekt, men at disse produkter også forandrer overfladen på emaljen. Desuden påpeger forskerne, at de tandblegeprodukter, som indgår i undersøgelsen, indeholder citronsyre. Syren er muligvis katalysator for blegningsprocessen, men kan samtidig udgøre en risiko i forhold til at blødgøre og ætse emaljen.

I et norsk studie fra 2018, som blev bragt i Den norske Tannlegeforenings Tidende, lyder konklusionen, at de undersøgte tandblegeprodukter giver tænderne et lysere udseende, fordi syren ætser det yderste af emaljelaget.

I lovgivningen er tandblegemidler kategoriseret som kosmetiske produkter, der hører under Miljøstyrelsens ressortområde. Her har man ikke kendskab til denne nye generation af tandblegemidler, og derfor kan styrelsen hverken be- eller afkræfte, at de har nogen virkning, eller udgør nogen skade på tænder og tandkød. Det siger funktionsleder Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsen.

Men er der da slet ikke nogen, der kontrollerer de tandblegemidler, der er frit tilgængelige i butikker og på nettet? Svaret er både ja og nej.

Dokumentation skal kunne udleveres

Selvom tandblegemidler reguleres af Miljøstyrelsen betyder det nemlig ikke, at styrelsen gennemgår indholdet i alle de produkter, der er tilgængelige på markedet. Slet ikke, fortæller Elisabeth Paludan.

- Det er producenten selv, der har ansvaret for at få lavet en vurdering af, om produktet kan bruges til tandblegning, om det er sikkert og ikke har nogen skadevirkninger. I vurderingen skal man inddrage de data og den viden, man har om stoffet og dets virkninger og ud fra det sandsynliggøre, at det ikke skader nogen. Hvis en myndighed efterspørger dokumentationen, skal producenten kunne udlevere den, men ellers ikke. Vi bliver nødt til at tro på, at producenten føler en ansvarlighed i forhold til produktet og de regler, der er, siger hun.

Samme tillidsforhold er på spil i forhold til produktets virkning. Ifølge Elisabeth Paludan er det en generel bestemmelse i kosmetikforordningen, at hvis producenten påstår, at et produkt har en virkning, skal producenten også kunne levere en forklaring ud fra den eksisterende viden om stoffet. Ellers er det falsk markedsføring.

- Men der er ikke nogen myndigheder, der systematisk kontrollerer og tester alle produkter på markedet. Det ville være en umulig opgave, siger hun.

Hvis styrelsen får mistanke om problematiske stoffer i kosmetiske produkter, laver kemikalieinspektionen analyser, som i sidste ende kan føre til et salgsforbud. Det kræver dog, at nogen indberetter det til kemikalieinspektionen, som så kan undersøge det nærmere. På Miljøministeriets hjemmeside kan både borgere og virksomheder indberette produkter, som, man mener, er ulovlige og bør undersøges nærmere.

Tag tandlægen med på råd

Det bedste råd til dig, der gerne vil have lysere tændere, er altså at søge professionel hjælp. Sådan lyder det samstemmende fra Elisabeth Paludan og Helle Hornhaver.

Ikke mindst, hvis du vil være sikker på at få et godt resultat ud af alle dine anstrengelser. Ifølge Helle Hornhaver er det nemlig ikke alle, der er egnet til at få bleget tænder. Det gælder for eksempel, hvis man har følsomme tandhalse, fordi blegningen kan gøre dem endnu mere følsomme og smertefulde, så behandlingen kan være svær at gennemføre. Tænder med synlige kroner og fyldninger er heller ikke egnet til blegning, fordi disse ikke vil ændre farve.

- Hvis man vælger at gøre det alligevel, skal man indstille sig på også at skifte kronerne, og så bliver det lige pludselig en anden pris, forklarer Helle Hornhaver.

Hun tilføjer, at nogle misfarvninger slet ikke lader sig blege. Det gælder, hvis ens misfarvninger er opstået, fordi tænderne har store sølvfyldninger, emaljedefekter eller fordi emaljelaget er tyndslidt på grund af slid eller syreskader. Et stort tobaksforbrug vil også gøre det omsonst at kaste sig ud i lysning af tænderne, fordi tænderne hurtigt vil blive misfarvede igen, medmindre man er villig til at stoppe med rygningen. Endelig er det også vigtigt at få tjekket, om man har tandsygdomme som for eksempel caries (huller i tænderne) eller tandkødsbetændelse, for så skal det behandles først.

Tandblegning kan ikke altid betale sig

En tandlæge vil ikke kunne love dig en bestemt nuance, men en tommelfingerregel er, at hvis tænderne er mørke, vil forandringen være større, end hvis de er lyse.

- Nogle vil måske vinde så lidt ved det, at det ikke kan betale sig at kaste sig ud i en blegning. Derfor er det uhyre vigtigt at få en professionel vurdering og en realistisk forventningsafstemning, understreger Helle Hornhaver.

En typisk bivirkning er, at tænder og tandhalse bliver mere følsomme under behandlingen, men det er ikke til at forudse, hvem der vil få gener.

- To personer, der ser ens ud, kan sagtens reagere meget forskelligt. Den ene kan få stor følsomhed, og den anden har måske ingen gener. Nogle får isninger i sådan en grad, at de må afbryde behandlingen, mens andre kan nøjes med at holde pause i et par dage eller bruge en gel med en lavere koncentration brintoverilte, uddyber hun.

Ifølge Helle Hornhaver bør der gå to-tre år, før man bleger sine tænder igen, og i anden omgang kan man typisk nøjes med at blege i færre dage.

- Anbefalingen bygger dels på, at man ikke ved, om der vil komme flere skader eller bivirkninger til, hvis man gør det hyppigere. Dels har man i videnskabelige undersøgelser vist, at effekten kan holde i op til et par år. Mange af de her tvivlsomme firmaer med håndkøbsblegemidler påstår, at man bare kan bruge deres produkter, så hyppigt man vil, i så lang tid man vil, men man aner faktisk ikke, hvordan emaljen bliver påvirket på sigt. Hold dig til tandlægens anbefalinger, hvis du vil passe på dine tænder, lyder rådet fra Helle Hornhaver.

SÅDAN FOREGÅR TANDBLEGNING HOS TANDLÆGEN

Et blegningsforløb hos en tandlæge foregår ved, at man får lavet en skinne, der nøje er tilpasset ens mund. En lille mængde blegegel (svarende til et tændstikhoved gel pr. tand) fyldes i blegeskinnen, som anbringes på tænderne. Det er vigtigt ikke at bruge mere gel end anvist – det kan give flere bivirkninger og blandt andet genere tandkødet. Typisk sker den første blegning på klinikken, hvorefter man får gelen med hjem og selv fortsætter behandlingen i 14 dage. Nogle tandklinikker tilbyder også blegebehandling på klinikken – det kan for eksempel være relevant, hvis det kun er enkelte tænder, der skal bleges.

REGLER OM TANDBLEGNING

På Tandlægeforeningens hjemmeside er reglerne for tandblegning skitseret. Her fremgår det blandt andet at:

  • Der altid skal foregå en indledende undersøgelse og information hos en tandlæge forud for en tandblegning.
  • Blegning af tænder ikke må udføres på unge under 18 år.
  • Personen skal have en betænkningstid på to dage, inden blegningen må startes op.
  • Der skal tages et klinisk foto hos tandlægen før og efter behandlingen.

Læs mere om reglerne på Tandlægeforeningens hjemmeside

DERFOR BLIVER TÆNDERNE MISFARVEDE MED ALDEREN

  • Slitage: Med tiden bliver vores tænder mere mørkgullige, fordi tændernes yderste lag - emaljen - bliver slidt. Det lag, der er indenunder kaldes dentinen, og det er mere gult i farven. Efterhånden, som emaljen slides og bliver tyndere, skinner den gule farve mere igennem, og det er forklaringen på, hvorfor ældre mennesker har mere gule tænder. Sliddet på emaljen sker blandt andet, når vi bruger tænderne, og når vi spiser og drikker syreholdige ting, som nedbryder emaljelaget. Det gælder for eksempel sodavand, juice, hvidvin, frugt og saftevand.

  • Naturlige og tilsatte farvestoffer er en anden årsag til, at tændernes farve ændrer sig. Mange fødevarer indeholder nemlig naturlige farvemolekyler, som kan sætte sig på tænderne, og de får særlig let spil, hvis det, man indtager, også er syreholdigt - det gælder eksempelvis cola.

  • Sort the og kaffe bliver ofte nævnt som en af de helt store syndere, når det gælder misfarvning af tænder. Det skyldes, at det typisk bliver drukket flere gange om dagen. Men også mange andre fødevarer som farverige bær og krydderier kan sætte deres spor – især hvis vi indtager dem hyppigt.

  • Emaljedefekter og slag: Nogle mennesker er født med emaljedefekter, som gør, at emaljen er hvid- eller brunplettet. En tand kan også pludselig se mere gul ud end de andre, hvis den er blevet udsat for et slag, eller har fået en dyb fyldning.

Læs mere

Sidst opdateret: 08.07.2020