Annonce

Sygdomsforsikring - en hjælp ved alvorlig sygdom

Der findes mange muligheder for at forsikre sig i forhold til både sundhed og sygdom, og det kan være svært at navigere i. Her får du en kort introduktion til, hvad en sygdomsforsikring er, og hvordan og hvornår den kan være dig til hjælp.

Hvad er en sygdomsforsikring?

Økonomisk hjælp

En sygdomsforsikring kan hjælpe dig i en kritisk tid, hvis du bliver ramt af alvorlig eller kritisk sygdom. Med en sygdomsforsikring får du udbetalt et engangsbeløb eller en procentdel af forsikringssummen, hvis du bliver ramt af en af de alvorlige eller kritiske sygdomme, som er del af det enkelte forsikringsselskabs forsikringsbetingelser.

Det kan være en stor hjælp i en svær tid at få lidt ekstra økonomisk råderum, og du bestemmer selv, hvad du vil bruge pengene til. Udbetalingen er skattefri.

Praktisk hjælp

Dertil tilbyder nogle sygdomsforsikringer ligeledes hjælp til det praktiske, for eksempel i forbindelse med hospitalskompensation ved indlæggelse og tilskud til rengøring i eget hjem.

Det kan også være, at du i en periode får brug for hjælp til pleje i eget hjem, efter du har været indlagt. Her kan sygdomsforsikringen også hjælpe dig med en løsning, ligesom du kan få hjælp til transport, hvis du skal til et behandlingssted langt fra din bopæl.

En sygdomsforsikring er typisk en tilvalgsforsikring til ulykkesforsikringer eller de samlede personforsikringer, som de fleste forsikringsselskaber i dag tilbyder. Du skal være opmærksom på, at man ved de fleste sygdomsforsikringer skal have købt den, inden man fylder 70 år.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad dækker en sygdomsforsikring typisk?

Forsikringen dækker typisk:

Hvis du er uheldig at blive ramt at kritisk sygdom, kan det være en stor hjælp, at du ikke også skal bekymre dig unødigt om din økonomi, mens du er syg.

Der findes mange alvorlige og kritiske sygdomme, så du skal tjekke de enkelte forsikringsselskabers forsikringsbetingelser for at finde de fulde lister over de sygdomme, som sygdomsforsikringen dækker.

Uddrag af sygdomme, som sygdomsforsikringen typisk dækker:

  • Visse former for kræft (de hyppigst forekomne)
  • Blodprop i hjertet
  • Bypassoperation eller ballonudvidelse ved kranspulsåreforkalkning
  • Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
  • Sklerose
  • Visse muskel- og nervesygdomme
  • Kronisk nyresvigt
  • Større organtransplantationer
  • Parkinsons
  • Blindhed
  • Døvhed
  • Følger efter hjerne- og hjernehindebetændelse
  • Følger efter Borreliainfektion eller Tick Borne Encephalitis (TBE)

Forsikringen dækker ikke:

  • Sygdomme, der er diagnosticeret, før forsikringen er trådt i kraft.
  • Sygdomme, der ikke er beskrevet i forsikringsbetingelserne hos de enkelte forsikringsselskaber.

Er en sygdomsforsikring relevant for mig?

Det er naturligvis ikke rart at tænke på, at man kan risikere at blive ramt af kritisk sygdom. Du kan ikke sikre dig mod alvorlig sygdom, men med en sygdomsforsikring kan du sikre, at et alvorligt sygdomsforløb kan gøres mere tåleligt med et økonomisk pusterum og praktisk hjælp til gavn for både dig og din familie.

Ligesom andre forsikringer, så handler en sygdomsforsikring om tryghed – både menneskelig og økonomisk.

Hvis du vil vide mere om sygdomsforsikring, kan du besøge Forsikring & Pension og Forsikringsguiden.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs flere artikler om sygdoms- og sundhedsforsikringer:


Sidst opdateret: 17.11.2020

Annonce