5 gode festival tips

Årets Roskilde-festival er skudt i gang. Få her de fem, bedste festivaltip til at holde dig glad og festival-fit!
1: Kom tømmermændene i forkøbet
Det gælder om at sætte ind, før det er for sent: Drik vand mellem festival-øllerne, og husk at få spist noget mad. Læs mere i artiklen om tømmermænd.
2: Hav kondomet med i lommen
Kondomet er stadig den sikreste præventionsform mod kønssygdomme og beskytter også mod graviditet.
3: Smør dig ind i solcreme - hver morgen
Det bliver varmt og solrigt - så husk at smøre dig ind i høj faktor hver morgen, og søg gerne skygge mellem 12 og 15.
4: Pas godt på hørelsen
Du er der selvfølgelig for musikken - men et par ørepropper kan altså være en god ting, at have med i lommen. Læs her mere om høreskader.
5: Undgå festival-mave
Hyppig håndvask kan redde dig fra en virkelig kedelig omgang diaré. Læs her mere om, hvad du kan gøre, hvis det allerede er gået galt...