Arrigskaben over producenterne

Jeg fatter ganske enkelt ikke, at det kan være tilladt at lave sådan noget. Dem der tjener penge på det - både tobaksfirmaerne og staten - er jo bødler, siger hun og knytter hænderne. - Da man begyndte at ryge i din generation, var man jo ikke klar over konsekvenserne. Det er man idag, fortæller Jette Breumlund. Som rygestopinstruktør mener hun, at det allervigtigste nu er at advare de helt unge, så de ikke begår den samme brøler. - Nogle steder skal vi helt ned i anden klasse og forklare dem om farerne ved at ryge, siger hun. - Jamen det er da til at blive lidt vred over, siger Lis og fortsætter: - Man har lovgivninger for miljø og forurening, men samtidig tillader man, at tobaksfabrikanter putter vanedannende stoffer i cigaretterne. - Ja, der er netop en kvinde i USA, som er blevet tilkendt 300 millioner dollars fra et tobaksfirma. Dem har hun valgt at sætte i fonde, der skal forebygge mod rygning, fortæller Jette.

Efter 20 minutter er Lis og Jettes første samtale slut. Lis har fået en bunke gode råd og de aftaler at mødes igen den 16. juni. Så får Lis mulighed for at holde sin egen plan og ikke fremskynde rygestoppet. NetDoktor følger selvfølgelig med! På gensyn!

Sidst opdateret: 01.02.2000