Kroppen reagerer automatisk
Kroppen er en sladrehank, og den er den første til at registrere, at en situation opleves belastende. Typiske reaktioner er:
-
hjertebanken
-
hurtigt åndedræt
-
ubehag i maven
-
klamme hænder
-
armsved
-
urolige bevægelser
-
rømmen
- dirrende stemme.
Hvis det ubehagelige fortsætter, eller tanker vedvarende kredser om en svær oplevelse, kan kroppen signalere med:
-
hovedpine
-
stive og ømme muskler
-
ondt i maven og diaré
-
hård mave
- søvnbesvær
Infektioner som forkølelse og influenza bider lettere på, når man oplever at være inde i en svær periode. Immunforsvaret svækkes, og kroppens reaktioner efterlader en følelse af utilpashed.
Sjælens reaktioner
Det er ikke kun kroppen, der viser en reaktion på svære situationer. Også sjælen har det svært ved kriser.
Træthed:
Selv små gøremål virker uoverkommelige. Behovet for søvn kan være større end normalt, men evnen til at sove kan være nedsat. Det kræver meget energi at bearbejde svære oplevelser. I kortere perioder kan det være en hjælp at få noget at sove på for at få slappet af, så der atter frigives kræfter til at bearbejde det svære.
Generel uoplagthed og følelse af ulyst:
Overskuddet til at koncentrere sig og til at tage initiativer er mindsket, når tankerne hele tiden kredser om noget uforløst.
Nervøsitet og angst for det ukendte:
Sjælen sender kroppen besked om, at der er nogle uvante situationer, der er svære at løse, og kroppen reagerer. Kroppen sender sjælen besked retur om, at den er utilpas og nervøs ved situationen. Det forstærker følelsen af nervøsitet og angsten for det ukendte vokser. Den indre energi er på lavniveau.
Tristhed:
Følelsen opstår naturligt, når man har noget at være ked af. Oplever man en følelse af tristhed uden en bestemt årsag, er man nødt til at undersøge, hvad der giver os negativ energi i hverdagen.
Uro og rastløshed:
Bruger man sig selv for lidt eller for meget i hverdagen, kan man opleve en indre uro og rastløshed. Ubalancen fortæller, at der er noget, man må forandre for atter at opnå den indre ro.
Manglende overskud til andre og manglende glæde ved samvær med andre:
Når krop og sjæl er belastet, bliver humøret svingende. Man har ikke overskud til meget andet end sine egne tanker og indre dialog. Interessen og tålmodigheden for andre er lille, fordi man er så optaget af at få styr på sine egne problemer. I de perioder er man nærtagende og oplever ofte det sagte som kritik rettet mod en selv. Dermed bliver man anstrengende for andre at være sammen med, fordi man hele tiden er på vagt. Ofte er det, man siger, mindre velovervejet, idet energien går indad og ikke udad.
Gråd
Når kroppen er anspændt, kan det være svært at græde inderligt. Kan man give slip og få en naturlig, dyb gråd, virker gråden som forløsning på både krop og sjæl. Det er sundt at bryde sammen og græde.
Hvad gør man ofte?
Når livet gør ondt, et det nemt og fristende at forsøge at flygte fra en virkelighed, man ikke ønsker at tage del i. Flugt kan være en udmærket løsning i en kortere periode. Det kan måske give et pusterum, mens man samler kræfter til at tage fat på problemerne. En flugt vil altid kun være en overgang til at løse et problem. En flugt fra problemet er aldrig en løsning af problemet. Mulige flugtveje for at undgå at mærke smerten kan være:
-
At melde sig syg.
-
At dulme smerten med piller, alkohol, mad, tobak eller andre stimulanser.
-
At isolere sig fra andre mennesker.
-
At begrave sig i en aktivitet eller i sit arbejde.
-
At lave sjov med det hele.
-
At sove fra det hele.
-
At se en masse film eller læse en masse.
-
At gå på indkøbstur for at købe sig trøst eller glæde.
- At holde sig i hektisk aktivitet hele dagen.