At leve med type 2-diabetes

Når man har fået diagnosen type 2-diabetes

Når man har fået konstateret type 2-diabetes, bør man ret hurtigt sammen med sin læge lægge en plan for det videre forløb og behandling. Lægen vil udover blodsukkeret tage følgende prøver og målinger af:

  • langtidsblodsukker (HbA1c)
  • nyrefunktion
  • æggehvidestof i urinen
  • kolesterol og andre fedtstoffer i blodet
  • hjertekardiogram
  • blodtryk
  • fodundersøgelse
  • almen undersøgelse.

Lægen vil henvise til øjenlæge, en statsautoriseret fodterapeut og ofte et kommunalt sundhedscenter med henblik på diabetesskole. Behandlingen består altid af livsstilsændringer - det vil sige kostændringer og øget fysisk aktivitet ofte med henblik på vægttab. Lægen vil ofte fra starten begynde behandling med tabletter af typen metformin.

Ved type 2-diabetes drejer behandlingen sig ikke kun om at fjerne symptomerne på diabetes – men også at forebygge udviklingen af senfølger.

Livsstilsændringer - sådan gør du

Type 2-diabetes er overvejende en livsstilssygdom. I starten kan cirka en tredjedel få et næsten normalt blodsukkerniveau ved moderate livsstilsændringer og vægttab. Selv et lille vægttab på 3-5 kilo hos overvægtige kan have en stor betydning for blodsukkerniveauet. Jo hurtigere man kommer i gang med livsstilsændringer, jo større effekt. Man kan begynde med nogle forholdsvis enkle ændringer:

Sund og varieret kost

Generelt kan man tage udgangspunkt i de officielle kostråd for en sund kost:

  • Spis fedtfattige madvarer, skær synligt fedt fra, og spar på smør og olie.
  • Spis mest plantefedt som raps- og olivenolie, mandler, nødder, avocado.
  • Spis mindst 600 gram grøntsager og frugt daglig, især grove grøntsager som kål, rodfrugter, porrer, broccoli og løg. Frugten skal dog begrænses til 2-3 stk.
  • Spis mange kostfibre som grove grøntsager, groft rugbrød og bælgfrugter.
  • Spis meget fisk.
  • Spis magert kød, kødpålæg og mælkeprodukter.
  • Hold igen med salt.
  • Spis og drik sukkerfattigt – undgå mælk, juice, sukkerholdig saft og sodavand.
  • Drik moderat med alkohol – højst 1-2 genstande daglig.

Fysisk aktivitet

Den fysiske aktivitet bør øges til i gennemsnit en halv time hver dag. Det behøver ikke at være en bestemt form for motion, og det kan sagtens gøres i flere små bidder. Traveture, havearbejde, gå op ad trapper eller cykle – er nogle af de aktiviteter, som gradvist kan indarbejdes i dagligdagen. Det er vigtigt, at man så vidt muligt får det indarbejdet som en fast bestanddel og rutine i sin dagligdag. Hvis man overvejer at melde sig ind i et fitnesscenter, er det kombinationen af konditionstræning og styrketræning, der giver det bedste resultat. Nogle af de kommunale tilbud (se nedenfor) har også tilbud om motionshold og fysisk træning.

Kvit røgen

Planlæg et godt tidspunkt for rygeophør, eventuelt med hjælp fra lægen eller et rygestopkursus i kommunen.

Involvér familien

Familien bør inddrages, da opbakning og støtte herfra er altafgørende. Hele familien bør omlægge sin livsstil. Chancen for at kunne gennemføre ændringer i sin livsstil er størst, hvis man:

  • tror på, at det kan lade sig gøre, og at det påvirker sygdommen positivt.
  • sætter sig mindre trinvise mål ad gangen.
  • har et godt samarbejde med sin læge og sygeplejerske.
  • søger støtte hos sin familie og i sin omgangskreds.

Det kan anbefales, at man anskaffer sig et blodsukkerapparat og måler sit blodsukker regelmæssigt, for eksempel 1-2 gange om ugen, og skriver det ned i en bog. Diskutér dit blodsukker med lægen eller sygeplejersken når du kommer til konsultation.

Opsøg yderligere viden om sygdommen og bliv henvist til diætist til nærmere kostvejledning. Man har også mulighed for henvisning til et kommunalt sundhedscenter, som har tilbud om patientuddannelse, støtte til livsstilsændringer, rygestop og meget andet. Tal med lægen om dette.

Man bør kende sine tal og mål for behandlingen af blodsukker, langtidsblodsukker, blodtryk og kolesteroltal.

Psyko-socialt

Lige når man har fået konstateret type 2-diabetes, skal man gradvist erkende, at man nu har fået en kronisk sygdom, som man skal leve – helst godt med – resten af livet. Det kan være svært, når behandlingen samtidig griber ind i éns hverdag og normale livsførelse og stiller krav om at ændre den.

Livsstilsændringer kan i perioder være svære at opretholde og kan derfor give skyldfølelse og skam. Det er ting, man også skal arbejde med -og gerne have støtte i så éns livskvalitet opretholdes. Man bør søge støtte hos sin læge og sygeplejerske, ligesom man kan få støtte hos det kommunale tilbud. Nogle mennesker med type 2-diabetes henvises til forløb hos psykolog i en periode.

Hvorfor er livsstilsændringer vigtige?

Blodsukkerbalancen

Cirka fire ud af fem personer med type 2-diabetes er overvægtige, og mange har også forhøjet blodtryk og fedtstoffer i blodet. Ved overvægt har insulinhormonet, som skal holde blodsukkeret i balance i kroppen, svært ved at virke (insulin-resistens). Type 2-diabetikere danner kun en begrænset mængde insulin, og blodsukkeret vil derfor stige jo højere vægten bliver. Omvendt vil et vægttab hurtigt få insulinet til at virke bedre i kroppen, og blodsukkeret vil falde.

Blodtrykket og fedtstoffer i blodet

Blodtrykket er også afhængigt af vægten. Som en tommelfingerregel falder blodtrykket med 1 mm kviksølv, hver gang vægten falder med 1 kg. Hvis du har forhøjet blodtryk, er det også vigtigt at spare på saltet i kosten. Fedtstofferne i blodet vil falde som følge af et vægttab, dels på grund af vægttabet og dels på grund af den fedtfattige kost.

Øget fysisk aktivitet vil desuden bevirke, at blodsukkeret nedsættes, blodtrykket sænkes og ændrer fedtstofferne i blodet til mindre skadelige stoffer. Man bør derfor både fokusere på at lægge sin kost om og at bevæge sig mere, hvis man skal tabe sig, da øget fysisk aktivitet i sig selv sjældent får vægten til at falde.

Man ved, at livsstilsændringerne i starten kan få gennemsnitsblodsukkeret til at falde med 2-3 mmol/l eller mere.

Type 2-diabetes - en kronisk sygdom

Har man fået diagnosen type-2 diabetes, har man den for resten af livet. Men livsstilsændringer og vægttab kan få sygdommen til at 'gå i hi', det vil sige, at blodsukrene kan blive normale en tid, men vil stige igen hvis man for eksempel igen tager på i vægt.

Selvom man vedvarende har fået ændret livsstil og er i medicinsk behandling, vil sukkersygens naturlige forløb betyde, at sygdommen langsomt ofte udvikler sig. Det skal forstås sådan, at éns insulinproduktion ganske langsomt aftager med cirka 5 procent om året. Den medicinske behandling skal derfor justeres jævnligt, og behandling med insulin kan blive nødvendig efter et antal år. Man bør derfor gå til kontrol hos sin læge cirka hver 3.-6. måned. Her gennemgår lægen bl.a. langtidsblodsukkeret, HbA1c, som er udtryk for gennemsnitsblodsukkeret de sidste 2 måneder, vægt, blodtryk, kolesterol, livsstil og behandlingsmål. Man bør være enige med sin læge om målene for de 3 vigtigste ting: blodsukker, blodtryk og fedtstof i blodet.

De optimale mål man normalt stræber mod er:

  • HbA1c på 53 mmol/mol eller lavere (i starten 48 mmol/mol).
  • Blodtryk mindre end 130/80 mm kviksølv.
  • Kolesteroltal mindre end 4.5 mmol/l og LDL-kolesterol (det 'farlige' kolesterol) mindre end 2.5 mmol/l.

Målene bliver dog ofte fastsat individuelt sammen med lægen. Én gang årligt foretager lægen en grundigere undersøgelse med en gennemgang af senfølger, ligesom da man fik konstateret diabetes.

Den medicinske behandling for blodsukker, blodtryk, kolesterol og eventuelle senfølger er permanent, livslang behandling – og altså ikke en 'kur', som skal overstås. Det samme gælder livsstilsændringerne: De nye vaner skal fastholdes for at have effekt. Fastholdte livsstilsændringer og evt. vægttab er også nødvendig for, at den medicinske behandling virker optimalt. En god kontrol af blodsukker, blodtryk og fedtstoffer i blodet er helt afgørende for at undgå senfølger fra øjne, nyrer og nerver og blodpropper i hjerne og hjerte.

Type 2-diabetes og infektioner, herunder corona-virus (COVID-19)

Mennesker med diabetes har generelt let øget risiko for infektioner. Det gælder især mennesker med dårligt reguleret diabetes, ældre med diabetes og mennesker med diabetes, der samtidig har andre kroniske sygdomme som for eksempel KOL, hjertekarsygdom og nyresygdom. Disse mennesker er i særlig risiko for at få en alvorlig infektion. Det gælder også, at disse mennesker kan bliver alvorligt syge i forbindelse med en virussygdom som influenza eller corona-virus (COVID-19).

Det anbefales derfor, at alle med type 2-diabetes lader sig influenzavaccinere hvert år. Ligeledes anbefales det, at mennesker med type 2-diabetes, og som er i ovenstående risikogruppe, er særlig opmærksomme på at undgå smitte med COVID-19, det vil sige er særlig opmærksom på de forholdsregler, som sundhedsmyndighederne melder ud. Under især virusepidemier anbefales det, at man holder sig opdateret via sundhedsmyndighedern og via diabetesforeningen og ved tvivl at man kontakter sin behandler.

Hvad der forstås ved dårligt reguleret diabetes er et skøn, men en tommelfingerregel for en øget risiko for alvorlige infektioner er et langtidsblodsukker (HbA1c) på 70 mmol/mol eller derover, eller et vedvarende blodsukker på 11-12 mmol/l eller derover.

På nuværende tidspunkt anser man ikke yngre, velregulerede mennesker med type 2-diabetes uden anden kronisk sygdom at være i særlig risiko for at få alvorlig sygdom ved smitte med coronavirus (COVID-19).

I forbindelse med infektionstilstande, ved virusinfektioner såvel som andre infektioner, og især hvis man også har feber, vil man typisk opleve, at ens blodsukre kan stige i en periode. Det er derfor vigtigt at måle sine blodsukre hyppigere, når man har en infektion og kontakte sin behandler, hvis blodsukrene er vedvarende forhøjet med henblik på eventuelle ændringer i ens behandling.

Udsigt for fremtiden

Overordnet har eller får halvdelen af personer med type 2-diabetes på et tidspunkt senfølger til sygdommen, men selv her kan disse ofte holdes i ave med medicinsk behandling. De tre vigtigste faktorer for at forhindre senfølger eller yderligere udvikling heraf er:

  • at følge regelmæssige kontroller.
  • at tage sin medicin regelmæssigt.
  • at fastholde livsstilsændringerne.

Læs mere om DIABETES

Sidst opdateret: 18.03.2020