At leve med type 2 diabetes

Når man har fået diagnosen type 2 diabetes

Når man har fået konstateret type 2 diabetes , bør man ret hurtigt sammen med sin læge lægge en plan for det videre forløb og behandling. Lægen vil udover blodsukkeret tage følgende prøver: Måling af:

  • sukkerhæmoglobin (HbA1c)

  • nyrefunktion

  • æggehvidestof i urinen

  • cholesterol og andre fedtstoffer i blodet

  • hjertekardiogram

  • blodtryk

  • fodundersøgelse

  • almen undersøgelse

Lægen vil henvise til øjenlæge, en statsautoriseret fodterapeut og eventuelt et diabetesambulatorium. Behandlingen består altid af livsstilsændringer - det vil sige kostændringer og øget fysisk aktivitet ofte med henblik på vægttab. Lægen vil ofte fra starten begynde behandling med tabletter af typen metformin.

Ved type 2 diabetes drejer behandlingen sig ikke kun om at fjerne symptomerne på diabetes – men også at forebygge udviklingen af senfølger.

Annonce (læs videre nedenfor)

Livsstilsændringer - sådan gør du

Type 2 diabetes er overvejende en livsstilssygdom. I starten kan cirka en tredjedel få et næsten normalt blodsukkerniveau ved moderate livsstilsændringer. Selv et lille vægttab på 3-5 kg hos overvægtige kan have en stor betydning for blodsukkerniveauet. Jo hurtigere man kommer i gang med livsstilsændringer jo større effekt. Man kan begynde med nogle forholdsvis enkle ændringer:

Sund og varieret mad

  • Spis fedtfattige madvarer, skær synlig fedt fra, og spar på smør og olie

  • Spis mindst 600 gram frugt og grønt daglig, især grove grøntsager som kål, rodfrugter, porrer, broccoli og løg

  • Spis mange kostfibre som grove grøntsager, groft rugbrød og bælgfrugter

  • Spis og drik sukkerfattigt – undgå mælk, juice, sukkerholdig saft og sodavand

  • Drik moderat med alkohol – højst 1-2 genstande daglig

Fysisk aktivitet

Den fysiske aktivitet bør øges til i gennemsnit en halv time hver dag. Det behøver ikke at være en bestemt form for motion, og det kan sagtens gøres i flere små bidder. Traveture, havearbejde, gå op ad trapper eller cykle – er nogle af de aktiviteter, som gradvist kan indarbejdes i dagligdagen. Det er vigtigt at man så vidt muligt får det indarbejdet som en fast bestanddel af sin dagligdag. Hvis man overvejer at melde sig ind i et fitness-center er det kombinationen af konditionstræning og styrketræning der giver det bedste resultat.

Kvit røgen

Planlæg et godt tidspunkt for rygeophør, eventuelt med hjælp fra din læge eller et rygestopkursus.

Involvér familien

Familien bør inddrages, opbakning og støtte herfra er altafgørende. Hele familien bør omlægge sin livsstil. Chancen for at kunne gennemføre ændringer i sin livsstil er størst hvis man:

  • tror på at det kan lade sig gøre, og at det påvirker sygdommen positivt

  • sætter sig mindre trinvise mål ad gangen

  • har et godt samarbejde med sin læge

  • søger støtte hos sin familie og i sin omgangskreds

Det kan anbefales at man anskaffer sig et blodsukkerapparat og måler sit blodsukker regelmæssigt, for eksempel 1-2 gange om ugen, og skriver dem ned i en bog. Diskutér dine blodsukre med lægen eller sygeplejersken når du kommer til konsultation.

Opsøg yderligere viden om sygdommen, og bliv henvist til diætist til yderligere kostvejledning. I visse kommuner har man også mulighed for henvisning til et kommunalt sundhedscenter, motion på recept eller eventuelt til en diabetesskole. Tal med din læge om dette!

Man bør kende sine tal og mål for behandlingen af blodsukker, sukkerhæmoglobin, blodtryk og cholesteroltal.

Hvorfor er livsstilsændringer vigtige?

Blodsukker-balancen

Tre fjerdedele af alle er type 2 diabetikere overvægtige , og mange har også forhøjet blodtryk og fedtstoffer i blodet. Ved overvægt har insulinhormonet som skal holde blodsukkeret i balance i kroppen - svært ved at virke (insulin-resistens). Type 2 diabetikere danner kun en begrænset mængde insulin, og blodsukkeret vil derfor stige jo højere vægten bliver. Omvendt vil et vægttab hurtigt få insulinet til at virke bedre i kroppen og blodsukkeret vil falde.

Blodtrykket og fedtstoffer i blodet

Blodtrykket er også afhængig af vægten. Som en tommelfingerregel falder blodtrykket med 1 mm kviksølv hver gang vægten falder med 1 kg. Hvis du har forhøjet blodtryk er det også vigtigt at spare på saltet i kosten. Fedtstofferne i blodet vil falde som følge af et vægttab, dels på grund af vægttabet og dels på grund af den fedtfattige kost.

Øget fysisk aktivitet vil desuden bevirke, at blodsukkeret nedsættes, blodtrykket sænkes og ændrer fedtstofferne i blodet til mindre skadelige stoffer. Man bør derfor både fokusere på at lægge sin kost om og at bevæge sig mere, hvis man skal tabe sig, da øget fysisk aktivitet i sig selv sjældent får vægten til at falde.

Man ved at livsstilsændringerne i starten kan få sukkerhæmoglobinet til at falde med 0.5-0.7 procentpoint.

Type 2 diabetes - en kronisk sygdom

Har man fået diagnosen type 2 diabetes, har man den for resten af livet. Men livsstilsændringer og vægttab kan få sygdommen til at ’gå i hi’, det vil sige, at blodsukrene kan blive normale en tid, men vil stige igen hvis man for eksempel igen tager på i vægt.

Selvom man vedvarende har fået ændret livsstil og er i medicinsk behandling, vil sukkersygens naturlige forløb betyde, at sygdommen langsomt udvikler sig. Det skal forstås sådan, at éns insulinproduktion ganske langsomt aftager med cirka 5 procent om året. Den medicinske behandling skal derfor justeres jævnligt, og behandling med insulin kan blive nødvendig efter et antal år. Man bør derfor gå til kontrol hos sin læge cirka hver 3.-4. måned. Her gennemgår lægen bl.a. sukkerhæmoglobinet, HbA1c, som er udtryk for gennemsnitsblodsukkeret de sidste 2 måneder, vægt, blodtryk, cholesterol, livsstil og behandlingsmål. Man bør være enige med sin læge om målene for de 3 vigtigste ting: blodsukker, blodtryk og fedtstof i blodet.

De optimale mål man normalt stræber mod er:

  • HbA1c på 6.5 procent eller lavere

  • Blodtryk mindre end 130/80 mm kviksølv

  • Kolesteroltal mindre end 4.5 mmol/l og LDL-kolesterol (det 'farlige' kolesterol) mindre end 2.5 mmol/l

Målene bliver dog ofte fastsat individuelt sammen med lægen. Én gang årligt foretager lægen en grundigere undersøgelse med en gennemgang af senfølger, ligesom da man fik konstateret diabetes.

Den medicinske behandling for blodsukker, blodtryk, kolesterol og eventuelle senfølger er permanent, livslang behandling – og altså ikke en ’kur’, som skal overstås. Det samme gælder livsstilsændringerne: de nye vaner skal fastholdes for at have effekt. Fastholdte livsstilsændringer og evt. vægttab er også nødvendig for at den medicinske behandling virker optimalt. En god kontrol af blodsukker, blodtryk og fedtstoffer i blodet er helt afgørende for at undgå senfølger fra øjne, nyrer og nerver og blodpropper i hjerne og hjerte.

Udsigt for fremtiden

Over halvdelen af patienterne har eller får senfølger til sygdommen, men selv her kan disse ofte holdes i ave med medicinske behandling. De tre vigtigste faktorer for at forhindre senfølger eller yderligere udvikling heraf er:

  • At følge regelmæssige kontroller

  • At tage sin medicin regelmæssigt

  • At fastholde livsstilsændringerne

Hvor kan man læse mere?

Man kan hente yderligere inspiration hos:

www.diabetes.dk (Her kan man blandt andet bestille Diabetesforeningens type 2 håndbog og ’starter-pakke’)
www.sundhed.dk
www.sst.dk(http://www.sst.dk ) (Her kan man blandt andet bestille ’Type 2 diabetes og fysisk aktivitet – gode råd til at komme godt i gang.’)
www.motion-online.dk

Læs mere om DIABETES

Sidst opdateret: 01.02.2010