Er psykisk robusthed kun et modeord?

Tidligere skulle vi være forandringsparate og fleksible, når vi søgte job. Nu skal vi være robuste. Det skal vores børn også. Hvorfor al den snak om robusthed? Er det overhovedet vigtigt at være psykisk robust, når det kommer til stykket? Det ser vi på her.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

For tiden er der stort fokus på, at vi skal være psykisk robuste. I jobannoncer søges robuste medarbejdere, og i en ny bog efterlyser tidligere børnerådsformand Per Schultz Jørgensen større robusthed blandt børn. Hvorfor al den fokus på robusthed? Er det bare endnu et modeord, som snart forsvinder igen?

Psykolog Ebbe Lavendt fra Center for Positiv Psykologi har sat sig ind i forskningen omkring robusthed. Han peger på, at psykisk robusthed forskningsmæssigt langt fra er et nyt begreb. Man har forsket i dette område i mere end 60 år.

- I forskningen har man flere forskellige ord for robusthed, blandt andet ordet 'resiliens', der handler om at komme sig oven på modgang. Robusthed er underbygget af meget forskning, dog ikke altid med udgangspunkt i arbejdsmarkedet, hvor ordet bruges flittigt, og hvor man i jobannoncer efterlyser robusthed, mens man tidligere søgte 'fleksible' og 'forandringsparate' medarbejdere. I virkeligheden dækker ordene delvist over det samme, siger Ebbe Lavendt.

Når robusthed misbruges

Ebbe Lavendt mener, at en af årsagerne til, at robusthed er blevet det store buzzword i arbejdslivet, er, at stress i arbejdslivet er så udbredt. Hver syvende dansker føler sig ofte stresset, og 15 procent har inden for de seneste 14 dage ofte eller hele tiden følt sig stressede, hvor jobbet er hovedårsag. Det viser den nyeste danske undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred (NFA 2014).

- Igennem en årrække har der været en stigende tendens til stress på arbejdsmarkedet. Når arbejdsgivere efterlyser robusthed hos nye medarbejdere, er det typisk fordi belastningerne generelt er større i dag end førhen, så man vil undgå, at medarbejderne går ned med stress, siger Ebbe Lavendt.

Når nogle arbejdsgivere søger psykisk robuste medarbejdere i stedet for at ville gøre noget ved et dårligt og meget belastende arbejdsmiljø, er det en misforstået brug af begrebet robusthed, mener Ebbe Lavendt, fordi disse arbejdsgivere dermed fralægger sig ansvaret for at skabe gode arbejdsforhold og i stedet gør det til den enkeltes ansvar at kunne holde til hvad som helst.

- Selvom vi er psykisk robuste, kan vi ikke holde til hvad som helst. God ledelse og et godt arbejdsmiljø har stor betydning for vores trivsel, ligesom sund levevis og god søvn. Vi kan klare mere, når vi har det godt, siger Ebbe Lavendt.

Vigtigt at være psykisk robust

- Psykisk robusthed handler om rent mentalt at kunne komme sig oven på modgang eller dårlige oplevelser. Forskning viser, at nogle mennesker lader sig slå ud af modgang, mens andre mennesker kommer sig – de robuste. Og så er der endda nogle mennesker, som vokser af modgang, siger Ebbe Lavendt.

Psykisk robusthed hjælper os med at tackle modgang i livet, og det er vigtigt, fordi vi ikke kan komme igennem et helt liv uden at opleve tilbageslag.

- Hen ad vejen får man nogle ar på sjælen, men hvis man er psykisk robust, kan man godt komme videre alligevel. Undersøgelser viser, at mennesker, som ikke er robuste, klarer sig generelt dårligere i forhold til deres mentale sundhed, fysiske helbred, sociale relationer og præstationer på skole, uddannelse og arbejde. Derfor er det vigtigt at være psykisk robust, uanset om man er barn eller voksen, siger Ebbe Lavendt.

Hvis man er robust, er man også bedre i stand til at tåle stress. Robusthed gør ikke belastningerne mindre, men forbedrer evnen til at håndtere dem uden at gå ned med eksempelvis stress eller depression.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mælkebøtter: De robuste

Nogle mennesker er som mælkebøtter, der trives og vokser fint på en losseplads, selvom de har haft dårlige vækstvilkår. Sådanne mennesker er født robuste og bliver ikke så skadede af en barndom med omsorgssvigt, som andre gør. De bliver heller ikke så påvirkede af et dårligt arbejdsmiljø. Man regner med, at omtrent 30 procent af den danske befolkning har en medfødt robusthed.

For at undgå misforståelser, når det gælder begrebet robusthed, understreger Ebbe Lavendt, at det at være psykisk robust udelukkende handler om at kunne klare sig godt i gennem livet. Det betyder derimod ikke, at man er så hård, at man er uempatisk og ligeglad med andre mennesker.

Orkideer: De psykisk mere sårbare

Nogle mennesker er som orkideer, der er meget sensitive over for omgivelserne og sårbare over for modgang, fordi de ikke er født robuste. Man regner med, at det gælder 30 procent af befolkningen.

- De særlig sensitive har sværere ved at klare modgang både i deres privat- og arbejdsliv. De får lettere stress og depressioner, når de oplever belastninger og kriser. Det kan for eksempel være et dårligt arbejdsmiljø, en skilsmisse eller et dødsfald, der gør, at de har svært ved at komme godt videre i deres liv, siger Ebbe Lavendt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Tulipaner: Midtergruppen

Endelig er der mennesker, der er som tulipaner – en midtergruppe, der er mere eller mindre følsomme over for at kunne klare modgang. Denne gruppe udgør omkring 40 procent af den danske befolkning.

Robusthed kan trænes hele livet

Den gode nyhed er ifølge Ebbe Lavendt, at psykisk robusthed kan udvikles. Selvom man ikke er født psykisk robust, kan det trænes, så man bedre kan klare modgang i livet.

- Robusthed kan med fordel trænes forebyggende. Man kan sammenligne psykisk robusthed med en sikkerhedssele. Ideelt set burde alle køre ordentligt i trafikken, men så længe det ikke er tilfældet, er det en god idé at spænde sikkerhedsselen, før du kører. Kommer du først ud for en trafikulykke, er det lidt sent at spænde sikkerhedsselen. På samme måde kan robusthed med fordel trænes, før man møder modgang, siger Ebbe Lavendt.

Hvis man ikke er født psykisk robust, kan det trænes i barndommen af forældrene.

- Forældre kan gøre deres barn mere modstandsdygtigt over for modgang ved at lære dem en række ting. Det er for eksempel vigtigt, at man ikke er curlingforældre, der gør alt for sine børn, uden at de får lov til at opleve den mindste modstand. Som forældre skal man kunne rumme sine børns frustrationer. Vi udvikler kun vores evne til at klare modgang ved at opleve modgang – dog ikke så stor modgang, at det slår én ud. Børn skal opleve små udfordringer, som de lærer at tackle, så de får selvtillid og tro på, at de kan klare sig, siger Ebbe Lavendt.

Er vi mere eller mindre robuste i dag?

Stress og depression er mere udbredt i dag end tidligere, og det kan ifølge Ebbe Lavendt muligvis være udtryk for, at vi er mindre robuste i dag end tidligere, men det kan også skyldes, at belastningerne er øget. Han peger på, at robusthed dog ikke kun handler om at være psykisk robust, fordi vores relationer og omgivelser også har stor betydning for, hvordan vi klarer os.

- Hvis man ser på selve resultatet – altså det at komme sig efter modgang – så gør det os også mere robuste, at vi har gode relationer, gode arbejdsforhold og i det hele taget støttende omgivelser. Samfundet er blevet mere individualiseret, og vi bor eksempelvis ikke længere sammen i storfamilier, som kan passe på os. Det kan have betydning for, hvor godt vi klarer os og være én af grundene til, at flere bukker under med stress og depression, siger Ebbe Lavendt, der dog understreger, at han ikke har tal at henvise til, og at hans udtalelse derfor ikke er forskningsmæssigt underbygget.

Læs også:

Man kan også selv træne færdigheden som voksen. Læs om hvordan du kan træne din psykiske robusthed i artiklen

Sådan bliver du psykisk robust

Måske er du særligt sensitiv? Har du altid følt dig lidt anderledes, fordi du hurtigt bliver overstimuleret og ofte har brug for at være alene. Det kan være tegn på at du er særligt sensitiv. Læs artiklen

Er du særligt sensitiv?

Test dig selv - Er jeg robust?

Giv 1-7 point for hvert udsagn. Jo mere udsagnene passer på dig, desto højere point scorer du.

1 point: Nej, jeg er helt uenig, 7: Ja, jeg her helt enig

  • Jeg følger op på mine planer

  • Det lykkes mig normalt at få klaret det hele

  • Jeg er ikke så nem at slå ud af kurs

  • Jeg kan lide mig selv

  • Jeg kan klare flere ting samtidig

  • Jeg er beslutsom

  • Jeg tager tingene, som de kommer

  • Jeg bevarer interessen for mange ting

  • Normalt kan jeg betragte en situation ud fra flere perspektiver

  • Jeg kan overvinde mig selv til at gøre ting, jeg egentlig ikke vil

  • Jeg finder som regel en udvej i vanskelige situationer

  • Jeg har energi nok til at gøre alt det, jeg vil

  • Jeg accepterer, at ikke alle mennesker bryder sig om mig

Over 72 points: Høj grad af psykisk robusthed

67-72 points: Gennemsnitlig robusthed

Under 67 points: Lav grad af robusthed

Kilde: Psykolog Ebbe Lavendt, Center for Positiv Psykologi

Sidst opdateret: 11.08.2017